Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.) § 7

Forarbejder til Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.) § 7

Til nr. 1

Reglerne om faderskab og medmoderskab findes i børneloven. Loven indeholder indledningsvist i kapitel 1 og 1 a regler om registrering af henholdsvis faderskab og medmoderskab i forbindelse med fødslen.

Faderskab registreres som udgangspunkt af personregisterførerne. Registreringen er reguleret af to regelsæt.

Det første regelsæt vedrører børn, der fødes af en kvinde, der er gift med en mand. I så fald anses kvindes ægtemand som udgangspunkt som far til barnet efter pater est-reglen i § 1, stk. 1, i børneloven.

Det andet regelsæt vedrører børn, der fødes af en ugift kvinde. Her anses en mand efter § 2, stk. 1, i børneloven som far til barnet, hvis han og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Registrering af faderskabet foretages af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel på grundlag af en omsorgs- og ansvarserklæring, som begge parter har underskrevet.

Registrering af faderskab foretages i enkelte situationer af Familieretshuset. Det drejer sig om situationer, hvor et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner. I disse situationer registreres sæddonoren som far til barnet efter § 1 a, stk. 1, i børneloven, når kvinden er behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson, barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far.

Registrering af medmoderskab foretages altid af Familieretshuset. Registreringen er reguleret af to regelsæt.

Det første regelsæt vedrører børn, der fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner. I disse situationer registreres ægtefællen eller partneren som medmor til barnet efter § 3 a, stk. 1, i børneloven, når kvinden er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, og kvindens ægtefælle eller registrerede partner skriftligt har erklæret, at hun skal være barnets medmor. Registreringen af medmoderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med registrering af barnets fødsel.

Det andet regelsæt vedrører børn, der fødes af en ugift kvinde. I disse situationer anses en kvinde efter § 3 b, stk. 1, i børneloven som medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, og morens partner skriftligt har erklæret, at hun skal være barnets medmor. Registreringen af dette medmoderskab foretages af Familieretshuset i forbindelse med registrering af barnets fødsel.

Det fremgår af § 2, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, i børneloven, at registrering af faderskab og medmoderskab på grundlag af en omsorgs- og ansvarserklæring foretages af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel. Det er i forarbejderne til børneloven forudsat, at faderskab og medmoderskab kun kan registreres inden for to uger efter fødslen. Der henvises til Folketingstidende 2012-13, A, L 207 som fremsat, side 36. Når et faderskab eller et medmoderskabet ikke er blevet registreret inden for denne frist, rejser Familieretshuset efter § 7, stk. 1, i børneloven sag om faderskab og medmoderskab efter bestemmelserne i kapitel 2 i børneloven.

Det foreslås, at § 7, stk. 1, i børneloven ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at Familieretshuset først skal rejse en sag om faderskab eller medmoderskab, hvis faderskabet eller medmoderskabet ikke er blevet registreret inden for fire uger fra barnets fødsel.

Forslaget indebærer, at personregisterføreren, når der er forløbet fire uger fra fødslen, skal fremsende de sager til Familieretshuset, hvor der hverken er fastslået faderskab eller medmoderskab. Personregisterføreren skal dog ikke fremsende en sag til Familieretshuset, hvis der inden fremsendelsen er fastslået et faderskab eller medmoderskab til barnet.

I de sager, der fremsendes til Familieretshuset, fordi hverken faderskab eller medmoderskab er blevet fastslået, rejser Familieretshuset sag om faderskabssag eller medmoderskab.

Baggrunden for forslaget er, at Familieretshuset modtager et større antal sager om faderskab til behandling fra personregisterførerne, bl.a. fordi forældre ikke husker at foretage det nødvendige i forhold til en registrering af faderskabet hos personregisterføreren inden to uger efter barnets fødsel. Forlænges registreringsfristen, vil flere af disse forældre få faderskabet registreret hos den myndighed, der har til opgave at sørge for registrering af faderskab i forbindelse med barnets fødsel. Dermed kan registreringen også foretages på et tidligere tidspunkt, end hvis faderskabet først fastslås efter, at Familieretshuset har rejst faderskabssag. Samtidig kan det undgås, at personregisterførerne skal orientere Familieretshuset om, at der er født et barn, hvor der ikke er registeret et faderskab, og at Familieretshuset således modtager sager, som Familieretshuset ikke behøver at behandle, fordi betingelserne for registrering af faderskabet er opfyldt.

For at sikre parallelitet mellem behandlingen af sager om faderskab og om medmoderskab foreslås det, at også fristen for registrering af faderskab og medmoderskab hos Familieretshuset forlænges til fire uger, selvom den praktiske betydning heraf er mindre, da det også er Familieretshuset, der skal behandle eventuelle sager om faderskab og medmoderskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.8.

Til nr. 2

§ 14, stk. 1-6, i børneloven regulerer en mands anerkendelse over for Familieretshuset af faderskabet til et barn og en kvindes tilsvarende anerkendelse over for Familieretshuset af medmoderskabet til et barn. Efter § 14, stk. 9, i børneloven skal den mand, som anerkender faderskabet, eller den kvinde, der anerkender medmoderskabet, inden anerkendelsen være gjort bekendt med retsvirkningerne af anerkendelsen og med, at sagen kan kræves afgjort ved retten.

Som led i etableringen af det nye familieretlige system blev børneloven ændret ved § 6 i 2018-følgeloven. I den forbindelse blev der i børneloven som § 32 a, stk. 2, indsat en bestemmelse, hvorefter afgørelser om faderskab og medmoderskab og om genoptagelse af en sag om faderskab og medmoderskab træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i Familieretshusloven af Familieretshuset eller familieretten.

Sager om faderskab eller medmoderskab behandles efter § 26 i Familieretshusloven af Familieretshuset, der foretager oplysning af sagen og tilbyder parterne rådgivning og konflikthåndtering. Finder parterne ikke en løsning på deres uenighed, træffer Familieretshuset afgørelse i sagen. Det følger dog af lovens § 27, stk. 2, nr. 1, at Familieretshuset indbringer en sag om faderskab eller medmoderskab for familieretten til afgørelse, når sagen indeholder komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger.

Det foreslås, at § 14, stk. 9, i børneloven ændres således, at den mand, som anerkender faderskab, eller den kvinde, der anerkender medmoderskab, inden anerkendelsen skal være gjort bekendt med retsvirkningerne af anerkendelsen og med, at sagen kan kræves afgjort af Familieretshuset eller familieretten, afhængigt af hvilken myndighed der efter §§ 26 og 27 i Familieretshusloven skal træffe afgørelse i den konkrete sag.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.