Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1061 af 30/06/2020

Skatteministeriet

Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.) § 2

I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 4 i lov nr. 278 af 17. april 2018 og § 3 i lov nr. 1729 af 27. december 2018 og senest ved § 3 i lov nr. 1580 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »§ 38«: », stk. 1,«.

2. I § 4 a, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »indkomståret«: », jf. dog stk. 7«.

3. I § 4 a indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. For ejendomme, hvor der er sket nybyggeri, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4, eller ejendomme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 1, ansætter told- og skatteforvaltningen et foreløbigt beregningsgrundlag for indkomståret efter § 3 til brug for opkrævningen af ejendomsværdiskat frem til tidspunktet for udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen. Det foreløbige beregningsgrundlag efter 1. pkt. fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det førstkommende vurderingsår efter ændringen. Det foreløbige beregningsgrundlag efter 1. pkt. er ikke bindende og kan frit ændres af ejendomsejeren.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

4. I § 5, 1. pkt., ændres »10 promille« til: »9,2 promille«.

5. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »2 promille« til: »1,8 promille«.

6. I § 7, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »4 promille« til: »3,7 promille«.