Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 346 af 29/03/2023

Erhvervsministeriet

Lodsloven § 14

Navigatører, der har indgående kendskab til såvel farvandsområdet som skib eller skibstype, kan af Søfartsstyrelsen få udstedt et lodsfritagelsesbevis, som giver adgang til at føre skib uden at benytte lods, selv om der er lodspligt.

Stk. 2. Lodsfritagelsesbeviset udstedes for en begrænset periode og kan kun fornys efter Søfartsstyrelsens nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler for opnåelse af lodsfritagelsesbevis, herunder om krav, dokumentation for erfaring og aflæggelse af prøve.

Stk. 4. Indehaveren af et lodsfritagelsesbevis skal indlevere fritagelsesbeviset til Søfartsstyrelsen, når indehaveren ikke længere opfylder betingelserne for at kunne få udstedt beviset.