LBK nr 346 af 29/03/2023
Erhvervsministeriet
Lodsloven § 13a
Søfartsstyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, jf. § 13, stk. 2, til at foretage gennemsejlingslodsning, hvis et lodseri
-
ikke overholder betingelserne for tilladelsen i § 13 eller regler fastsat i medfør af § 13 eller
-
groft eller gentagne gange har overtrådt denne lov, regler fastsat i medfør af loven eller vilkårene i tilladelsen.
Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1 kan af den virksomhed, som er afgørelsens adressat, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over for Søfartsstyrelsen, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen anlægger uden unødigt ophold sag mod virksomheden nævnt i stk. 2 i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 4. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse efter stk. 1 har opsættende virkning. Retten kan dog ved kendelse bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling ikke må foretage gennemsejlingslodsning.