Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)›Noter

Gældende

LBK nr 42 af 13/01/2023

Skatteministeriet

Ligningsloven Noter

Bilag 1

A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig

Almindelig rengøring

– Vask og aftørring af flader i boligen

– Rengøring af toilet og bad

– Støvsugning, gulvvask og boning

– Opvask, tøjvask og strygning

– Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.

Vinduespudsning

– Indvendigt

– Udvendigt

Børnepasning

– Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig

– Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter

Almindeligt havearbejde m.m.

– Græsslåning

– Klipning af hæk

– Lugning

– Beskæring af buske og træer

– Snerydning

B. Grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm vedrørende hjemmet eller en fritidsbolig (i det omfang arbejdet udføres senest den 31. marts 2022 og betales senest den 31. maj 2022).

Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), f.eks.

– Maling af vinduesrammer (udvendigt)

– Maling af døre (udvendigt)

– Maling af ydervægge (udvendigt)

Isolering af tag

Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.

– Indsættelse af isolerende foring

– Indsættelse af filter

– Montering af røgsuger

– Ændring af skorstenshøjde

Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, f.eks.

– Nye ruder og vinduer

– Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas

– Forsatsvinduer

Udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v., f.eks.

– Nye døre

Isolering af ydervægge, f.eks.

– Isolering

– Hulmursisolering

Isolering af gulv, f.eks.

– Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv

Afmontering af brændeovne

– Afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatse

Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, f.eks.

– Radiatortermostatventiler

– Vejrkompenseringsanlæg

– Urstyring

– Udskiftning af radiatorer

Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller:

– Installation, reparation eller udskiftning af solfangere

– Installation, reparation eller udskiftning af solceller – dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes

– Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller – dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes

Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg bortset fra oliefyr, biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler, f.eks.

– Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder

– Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler m.v.

– Etablering af stikledning

Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits

Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, f.eks.

– Varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion

– Jordvarme: Hele jordvarmesystemet inkl. jordslange

Installation eller forbedring af ventilation, f.eks.

– Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding

Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.

– Kloakarbejder på egen grund

– Udskiftning af kloakrør

– Fornyelse og etablering af dræn

– Udskiftning og etablering af opsamlingstank

– Nedsivningsanlæg

– Minirensningsanlæg

– Rodzoneanlæg

– Højvandslukkere

– Regnvandsfaskiner

Radonsikring, f.eks.

– Radonudsugning

Tilslutning til bredbånd:

– Tilslutning til bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen grund og opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer).

Installation af tyverialarm

Officielle noter

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr. L 345, side 8, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2016/1164/EU af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion, EU-Tidende 2016, nr. L 193, side 1, og Rådets direktiv 2017/952 af 29. maj 2017 om ændring af direktiv 2016/1164/EU, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande, EU-Tidende 2017, nr. L 144, side 1.
Ved § 3 i lov nr. 574 af 18. juni 2012, blev § 7 F, stk. 1, nr. 6, ophævet, og nr. 7-12 blev herefter nr. 6-11. Den ophævede bestemmelse finder dog fortsat anvendelse for tilskud meddelt inden den 1. juli 2012, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 574 af 18. juni 2012.
En tidligere forpagter, der ejer betalingsrettigheder, som efter forpagtningsforholdets ophør kunne være overdraget til den tidligere bortforpagter uden skattemæssige konsekvenser, hvis reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, som affattet i § 10, nr. 4, i lov nr. 202 af 27. februar 2015, havde været gældende, kan overdrage de resterende betalingsrettigheder til den tidligere bortforpagter uden skattemæssige konsekvenser, hvis det sker vederlagsfrit og inden for rammerne af loftet i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, som affattet i § 10, nr. 4, i lov nr. 202 af 27. februar 2015. Det er en betingelse, at forpagtningsaftalen er indgået inden den 1. januar 2006. En tidligere forpagter, der den 1. januar 2006 eller senere har overdraget betalingsrettigheder til den tidligere bortforpagter, kan vælge at anvende reglerne i 1. og 2. pkt., hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, jf. § 13, stk. 11, i lov nr. 202 af 27. februar 2015.
Hvis en udloddende investeringsforening før den 1. januar 2013 har truffet beslutning om beskatning efter ligningslovens § 16 C, stk. 13, jf lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. § 15, stk. 10, i lov nr. 433 af 16. maj 2012, som ændret ved § 23, nr. 2, i lov nr. 1354 af 21. december 2012.
§ 33 D, stk. 1 og stk. 5-7, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni 2005, og har virkning for underskud, der vedrører indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Indgiver et selskab en ansøgning om omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller senere, således at indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004, anses indkomståret for påbegyndt den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Hvis en koncern har valgt international sambeskatning, finder § 33 D anvendelse på overskud og underskud i faste driftssteder, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at Danmark skal lempe efter eksemptionmetoden, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 12. Er et fast driftssteds skattepligt ophørt som følge af § 1, nr. 5, i lov nr. 426 af 6. juni 2005, kan underskud i det faste driftssted opstået før skattepligtens ophør ikke fremføres. Selskabets indkomst forhøjes med overskud i det faste driftssted i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Genbeskatningssaldoen for faste driftssteder, hvor der lempes efter creditprincippet, opgøres som et beløb svarende til 28 procent af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for skattepligtens ophør. Genbeskatningssaldoen, som nævnt i denne notes 6.pkt., nedbringes med skatteværdien af senere års overskud fratrukket eventuel creditlempelse og skatteværdien af eventuel genbeskatning efter denne notes 11. og 12. pkt. Indgår flere faste driftssteder fra samme land, opgøres disse faste driftssteders saldi samlet. Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne. Genbeskatningsreglerne i ligningslovens § 33 D, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, finder fortsat anvendelse, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. For så vidt angår underskud, der er fradraget for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 D som indsat ved lov nr. 219 af 1. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, fortsat anvendelse. Overgangsreglen i denne note fremgår af § 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.
§ 33 E er ophævet med virkning for underskud, der vedrører indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Indgiver et selskab en ansøgning om omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller senere, således at indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004, anses indkomståret for påbegyndt den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Loven trådte i kraft den 8. juni 2005, jf. lovens § 15, stk. 1. Er en sambeskatning tilladt efter den hidtidige affattelse af selskabsskattelovens § 31, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 l 1 af 19. februar 2004, som ændret ved § 10 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § I i lov nr. 465 af 9. juni 2004 og § 33, nr. 8, i lov nr. 1384 af 20. december 2004, med et udenlandsk datterselskab ophørt i det førstkommende indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, forhøjes moderselskabets indkomst med overskud i det udenlandske datterselskab i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Såfremt et andet datterselskab opfylder betingelserne for at have deltaget i sambeskatningen efter de hidtidige regler, finder reglerne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, om videreførelse af genbeskatningssaldoen i dette andet datterselskab tilsvarende anvendelse, således at moderselskabet i givet fald genbeskattes af overskud i dette andet datterselskab. Ved medregningen af overskud i efterfølgende indkomstår opgøres indkomsten i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der inden denne lov fandtes for sambeskattede selskaber. Indgår flere selskaber fra samme land, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Underskud i efterfølgende indkomstår kan uanset ligningslovens § 15 ikke fremføres. Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne og danske skatter opkrævet efter selskabsskattelovens § 2 kan fradrages i den danske skat efter ligningslovens § 33, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004. Skatteværdien af nettooverskud efter creditlempelse fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Genbeskatningssaldoen opgøres pr. selskab som et beløb svarende til den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for sambeskatningsophøret. Genbeskatningssaldoen nedbringes med skatteværdien af senere års overskud fratrukket creditlempelsen. Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne. Dispositioner, som ville udløse genbeskatning efter reglerne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, udløser fortsat genbeskatning, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. Ved genbeskatningen, bortset fra genbeskatning efter § 33 E, stk. 3, medregnes en indkomst svarende til genbeskatningssaldoen divideret med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent, der gælder for det indkomstår, hvor genbeskatningen sker. For så vidt angår underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 E som indsat ved lov nr. 219 af 1. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, fortsat anvendelse. For transaktioner, som udløser genbeskatning vedrørende underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst i indkomstår påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, kan selskabet vælge at anvende § 33 E som affattet ved § 2, nr. 12, i lov nr. 487 af 12. juni 1996. Overgangsreglen i denne note fremgår af § 15, stk. 8, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.

Gældende§ 9999

Retsinformation

Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven og ligningsloven (Gennemførelse af OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger)

Dato

12. juni 2024

Ministerium

Skatteministeriet

Kort navn

LOV nr 684 af 11/06/2024

Nuværende lovtekst

Konsolideret lovtekst

Ændringer

Nr 1:	§ 5 H, stk. 2, nr. 4 og 5, ophæves. Nr. 6-12 bliver herefter nr. 4-10.
Nr 2:	§ 5 H, stk. 2, nr. 13, ophæves. Nr. 14 bliver herefter nr. 11.
Nr 3:	§ 5 H, stk. 2, nr. 15, ophæves. Nr. 16 bliver herefter nr. 12.

Forarbejder

Til nr. 1

Det følger af minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 14, litra a, at et ultimativt moderselskab defineres som en enhed, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over en eller flere andre enheder, og som ikke direkte eller indirekte ejes af en anden enhed med bestemmende indflydelse over den.

Hvad der vil skulle forstås som bestemmende indflydelse, fremgår af definitionen i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 21. Efter denne bestemmelse foreligger der bestemmende indflydelse, når indehaveren af en ejerandel i en enhed er forpligtet til, eller ville have været forpligtet til, at konsolidere enhedens aktiver, passiver, indkomst, udgifter og pengestrømme post for post efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard.

Det følger af minimumsbeskatningslovens § 2, stk. 1, at loven ikke finder anvendelse på bl.a. offentlige enheder. Offentlige enheder er defineret i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 9. Offentlige enheder omfatter bl.a. enheder, der varetager forvaltning og investering af statens aktiver, herunder såkaldte sovereign wealth funds, dvs. statslige investeringsfonde, jf. nr. 9, litra b, nr. ii. Midlerne i sådanne fonde hidrører som regel fra forskellige former for statslige indtægter, og fondenes funktion er at forvalte disse midler med henblik på dækning af fremtidige finansieringsbehov.

Minimumsbeskatningsreglerne finder efter minimumsbeskatningslovens § 1 anvendelse på koncernenheder, som indgår i en multinational koncern eller en stor national koncern, hvor koncernen i mindst 2 af de 4 regnskabsår, der går umiddelbart forud for kontrolregnskabsåret, ifølge det konsoliderede regnskab for koncernens ultimative moderselskab har en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro. Omsætningen fra undtagne enheder, jf. § 2, herunder offentlige enheder, medregnes i opgørelsen af omsætningsgrænsen, hvis de regnskabsmæssigt indgår i koncernens konsoliderede regnskab.

Offentlige enheder vil typisk ikke være forpligtet til at konsolidere ikke-offentlige enheder i deres regnskaber post for post. En offentlige enhed vil derfor typisk ikke være ultimativt moderselskab i koncernen, og den offentlige enheds omsætning vil ikke indgå i beregningen af omsætningsgrænsen for eventuelle underliggende koncerner. I visse tilfælde kan statslige investeringsfonde dog efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard være forpligtet til at konsolidere med underliggende kontrollerede enheder.

Det fremgår af OECD’s administrative retningslinjer fra februar 2023, at det ikke har været hensigten, at statslige investeringsfonde skulle kunne være ultimativt moderselskab for en koncern, når den statslige investeringsfond opfylder betingelserne for at være en offentlig enhed.

Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 14, litra a, at statslige investeringsfonde omfattet af nr. 9, litra b, nr. ii, ikke anses for at have bestemmende indflydelse over andre enheder.

Dette medfører, at det i overensstemmelse med OECD’s administrative retningslinjer fra februar 2023 præciseres, at statslige investeringsfonde ikke vil kunne være ultimativt moderselskab for en multinational koncern eller en stor national koncern, og at den statslige investeringsfonds omsætning ikke vil indgå i beregningen af omsætningsgrænsen på 750 mio. euro.

Til nr. 2

Minimumsbeskatningsloven finder anvendelse på koncernenheder, der indgår i en koncern med en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro. Begrebet omsætning er defineret i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 45. Det følger heraf, at der ved omsætning forstås indtægter, der opstår i forbindelse med en virksomheds ordinære drift, herunder varesalg, levering af tjenesteydelser, honorarer, renter, udbytter og royalties.

Definitionen i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 45, svarer til den danske lovfastsatte definition af begrebet omsætning i forhold til reglerne om land for land-rapporter, jf. skattekontrollovens § 47, stk. 1, nr. 6.

Som omtalt i pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger implementerer minimumsbeskatningsloven et EU-direktiv, der igen er baseret på OECD’s modelregler. Hverken EU-direktivet eller OECD’s modelregler indeholder en bestemmelse med en definition af begrebet omsætning. De af OECD offentliggjorte kommentarer til modelreglerne har hidtil alene indeholdt den bemærkning, at omsætningsgrænsen er den samme som den grænse, der anvendes i forhold til reglerne om, hvilke koncerner der skal indgive en land for land-rapport, dvs. en rapport om koncernens økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden.

Imidlertid indeholder OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023 i afsnit 3 en udbygning af kommentarerne til modelreglerne med specifikke kommentarer til forståelsen af begrebet omsætning. Der henvises i retningslinjerne til, at reglerne for land for land-rapportering ikke nødvendigvis anvendes helt ensartet i alle jurisdiktioner, og for at øge sikkerheden og ensartetheden indeholder retningslinjerne fra december 2023 derfor kommentarer til begrebet omsætning, der er specifikt målrettet modelreglerne. Heraf fremgår navnlig, at også nettogevinster ved investeringer indgår.

Det foreslås, at minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 45, ophæves.

Forslaget vil indebære, at forståelsen af begrebet omsætning i stedet for at være fastlagt i en lovbestemt definition vil komme til at bero på kommentarerne til OECD’s modelregler og de offentliggjorte administrative retningslinjer fra OECD. Forslaget vil konkret betyde, at der ikke kan være tvivl om, at begrebet omsætning tillige omfatter såvel realiserede som urealiserede nettogevinster fra investeringer, som efter OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023, pkt. 3.1.3, skal medregnes i omsætningen.

Til nr. 3

Udgangspunktet i minimumsbeskatningsloven er, at regnskabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejerandele, bortset fra porteføljeandele, ikke medregnes i den kvalificerede indkomst.

Ifølge minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 5, kan den indberettende koncernenhed dog vælge at inkludere visse regnskabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejerandele, når disse beskattes efter de almindelige selskabsskatteregler i en jurisdiktion. Vælges dette, vil koncernen også skulle medregne de korresponderende aktuelle og udskudte skatteudgifter og -aktiver ved opgørelsen af de omfattede skatter. Hensigten med denne valgmulighed er, at der dermed kan opnås symmetri mellem den kvalificerede indkomst og de omfattede skatter.

Minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 5, finder ikke anvendelse på såkaldte kvalificerede ejerandele. Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt., at der ved en kvalificeret ejerandel forstås en ejerandel i en skattemæssigt transparent enhed, hvor der regnskabsmæssigt ikke sker konsolidering post for post, og hvor det samlede afkast på ejerandelen forventes at blive negativt før medregning af skattegodtgørelser.

Denne definition af en kvalificeret ejerandel er baseret på OECD’s administrative retningslinjer fra februar 2023 og forudsætter, at investoren har en ejerandel i den transparente enheds egenkapital. Regnskabsmæssigt er der forskel på, hvordan sådanne investeringer skal behandles. Efter f.eks. IFRS vil investors investering blive anset for at være et lån til den transparente enhed, mens investeringen efter de amerikanske regnskabsregler anses for at være en egenkapitalinvestering.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 50, hvorefter der ved en kvalificeret ejerandel forstås en investering i en skattemæssigt transparent enhed,

a) der skattemæssigt anses for at være en egenkapitalandel i den transparente enhed, og som ville blive anset for at være en egenkapitalandel efter en godkendt regnskabsstandard i den jurisdiktion, hvor den transparente enhed opererer,

b) hvor der regnskabsmæssigt ikke sker konsolidering post for post i koncernens konsoliderede regnskab, og

c) hvor det samlede afkast af investeringen forventes at blive negativt før medregning af ikkekvalificerede skattegodtgørelser.

Forslaget vil indebære, at definitionen af begrebet kvalificeret ejerandel flyttes til minimumsbeskatningslovens § 4, som indeholder lovens almindelige definitioner. Forslaget herom har sammenhæng med, at definitionen også skal anvendes i den bestemmelse, der ved lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås indsat som minimumsbeskatningslovens § 23 a. Det foreslås samtidigt, at definitionen opdateres, så den svarer til definitionen i OECD’s administrative retningslinjer fra juli 2023.

Det foreslås dermed i overensstemmelse med OECD’s administrative retningslinjer fra juli 2023, at det ikke længere skal være en forudsætning, at der for investoren regnskabsmæssigt skal være tale om en egenkapitalinvestering. Det vil være tilstrækkeligt, at investeringen i den skattemæssigt transparente enhed bliver anset for at være en egenkapitalsandel både skattemæssigt og efter en godkendt regnskabsstandard i den jurisdiktion, hvor den transparente enhed opererer.

Der vil kun foreligge en kvalificeret ejerandel, hvis investoren har en ægte økonomisk interesse i den transparente enhed, hvilket f.eks. ikke vil være tilfældet, hvis investoren er fuldt beskyttet mod tab ved investeringen.

Det vil som hidtil være en forudsætning, at der ikke er tale om en koncernenhed, der indgår i den regnskabsmæssige konsolidering. Det vil også fortsat være en forudsætning, at der er tale om en enhed, hvor det samlede afkast af investeringen forventes at blive negativt før medregning af ikkekvalificerede skattegodtgørelser. Denne vurdering af det forventede samlede afkast vil skulle foretages på investeringstidspunktet.

Til nr. 1-3

Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 blev der med virkning fra den 1. juli 2021 indført såkaldte defensive foranstaltninger (skattesanktioner) imod lande, der er opført på EU’s sortliste over skattely.

De defensive foranstaltninger består i, at der ikke er fradrag for betalinger til interesseforbundne modtagere hjemmehørende i de berørte lande. Der er heller ikke fradragsret i det tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et af de berørte lande, hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres til en modtager i et af de berørte lande. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at betalingens retmæssige modtager er skattemæssigt hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Reglerne herom fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 1 og 3.

Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj udbytteskat (44 pct.) af udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i et af de oplistede lande. Denne særlige høje udbytteskat gælder også, hvor udbyttet udloddes til en modtager, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et af de berørte lande, men hvor den pågældende ikke er udbyttets retmæssige ejer, og udbyttet videreføres til en modtager i et af de berørte lande. Reglerne herom fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3. pkt., og kildeskattelovens § 2, stk. 11, 2. pkt., og § 65, stk. 12 og 13.

Det fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 2, at følgende lande er omfattet af de defensive foranstaltninger: Amerikansk Samoa, Anguilla, Antigua og Barbuda, Bahamas, Belize, De Amerikanske Jomfruøer, Fiji, Guam, Palau, Panama, Rusland, Samoa, Seychellerne, Trinidad og Tobago, Turks- og Caicosøerne og Vanuatu.

Det foreslås at ligningslovens § 5 H, stk. 2, nr. 4, 5, 13 og 15, ophæves.

Det vil medføre, at Bahamas, Belize, Seychellerne og Turks- og Caicosøerne fjernes fra listen over lande, der er omfattet af de defensive foranstaltninger over for lande på EU’s sortliste over skattely. Dermed vil skattepligtige selskaber, personer m.v., jf. ligningslovens § 5 H, stk. 1, 1. pkt., kunne foretage fradrag for betalinger efter skattelovgivningens almindelige regler, hvis de endelige modtagere er skattesubjekter, der er hjemmehørende i Bahamas, Belize, Seychellerne eller Turks- og Caicosøerne.

Endvidere vil udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ikke længere være omfattet af de ovenfor beskrevne regler om en forhøjet indeholdelses- og skattesats på 44 pct., når modtageren eller den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i Bahamas, Belize, Seychellerne eller Turks- og Caicosøerne.

Gældende§ 9999

Retsinformation

Lov om ændring af ligningsloven og registreringsafgiftsloven (Forhøjelse af servicefradraget, forhøjelse af befordringsfradraget i yderkommuner og på visse småøer og forhøjelse af bundfradraget for nulemissionskøretøjer)

Dato

31. januar 2024

Ministerium

Skatteministeriet

Kort navn

LOV nr 109 af 31/01/2024

Nuværende lovtekst

Konsolideret lovtekst

Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst RENAMED Viewed

@@ -1,180 +1,21 @@
 Skatteministeriet, den 13. januar 2023
 P.M.V.
 Jens Brøchner
 / Rikke Kure Wendel
 ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-Bilag 1
-A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig
-Almindelig rengøring
-– Vask og aftørring af flader i boligen
-– Rengøring af toilet og bad
-– Støvsugning, gulvvask og boning
-– Opvask, tøjvask og strygning
-– Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.
-Vinduespudsning
-– Indvendigt
-– Udvendigt
-Børnepasning
-– Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig
-– Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter
-Almindeligt havearbejde m.m.
-– Græsslåning
-– Klipning af hæk
-– Lugning
-– Beskæring af buske og træer
-– Snerydning
-B. Grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm vedrørende hjemmet eller en fritidsbolig (i det
-omfang arbejdet udføres senest den 31. marts 2022 og betales senest den 31. maj 2022).
-Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), f.eks.
-– Maling af vinduesrammer (udvendigt)
-– Maling af døre (udvendigt)
-– Maling af ydervægge (udvendigt)
-Isolering af tag
-Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.
-– Indsættelse af isolerende foring
-– Indsættelse af filter
-– Montering af røgsuger
-– Ændring af skorstenshøjde
-Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, f.eks.
-– Nye ruder og vinduer
-– Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas
-– Forsatsvinduer
-Udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v., f.eks.
-– Nye døre
-Isolering af ydervægge, f.eks.
-– Isolering
-– Hulmursisolering
-Isolering af gulv, f.eks.
-– Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv
-Afmontering af brændeovne
-– Afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatse
-Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, f.eks.
-– Radiatortermostatventiler
-– Vejrkompenseringsanlæg
-– Urstyring
-– Udskiftning af radiatorer
-Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller:
-– Installation, reparation eller udskiftning af solfangere
-– Installation, reparation eller udskiftning af solceller – dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes
-– Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller – dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed
-anvendes
-Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg bortset fra oliefyr, biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og
-fastbrændselskedler, f.eks.
-– Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder
-– Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler m.v.
-– Etablering af stikledning
-Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
-Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, f.eks.
-– Varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion
-– Jordvarme: Hele jordvarmesystemet inkl. jordslange
-Installation eller forbedring af ventilation, f.eks.
-– Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding
-Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.
-– Kloakarbejder på egen grund
-– Udskiftning af kloakrør
-– Fornyelse og etablering af dræn
-– Udskiftning og etablering af opsamlingstank
-– Nedsivningsanlæg
-– Minirensningsanlæg
-– Rodzoneanlæg
-– Højvandslukkere
-– Regnvandsfaskiner
-Radonsikring, f.eks.
-– Radonudsugning
-Tilslutning til bredbånd:
-– Tilslutning til bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen grund og opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast
-trådløst bredbånd på boligens ydre rammer).
-Installation af tyverialarm
 ==Officielle noter==
 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles
 beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i
 forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009,
 nr. L 310, side 34, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/96/EU af 30.
 november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr. L
 345, side 8, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni
 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige
 medlemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af

 Skatteministeriet, den 13. januar 2023
 P.M.V.
 Jens Brøchner
 / Rikke Kure Wendel
 ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
+Bilag 1 til denne lov.
 ==Officielle noter==
 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles
 beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i
 forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009,
 nr. L 310, side 34, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/96/EU af 30.
 november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr. L
 345, side 8, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni
 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige
 medlemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af

Ændringer

Nr 10:

Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.

Forarbejder

Til nr. 10

Til og med den 31. marts 2022 jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, er der efter BoligJobordningen fradragsret for hånværksydelser til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm. Af ligningslovens bilag 1 fremgår de fradragsberettigede ydelser omfattet af BoligJobordningen fra 2018 og frem.

Fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022, som følge af aftalen om finansloven for 2022 hvor den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne bl.a. blev enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm) i BoligJobordningen.

Fra og med den 1. april 2022 er der efter ligningslovens § 8 V kun fradragsret for serviceydelser, som omfatter almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde m.m.

Det foreslås, at bilag 1 affattes som Bilag 1 til denne lov.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Gældende§ 9999

Retsinformation

Lov om ændring af ligningsloven og lov om registrering af køretøjer (Genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i boligjobordningen og udvidelse af servicefradraget samt justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne)

Dato

5. februar 2025

Ministerium

Skatteministeriet

Kort navn

LOV nr 95 af 04/02/2025

Nuværende lovtekst

Konsolideret lovtekst

Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst RENAMED Viewed

@@ -1,20 +1,20 @@
 Skatteministeriet, den 13. januar 2023
 P.M.V.
 Jens Brøchner
 / Rikke Kure Wendel
 ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-Bilag 1
 A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig
 Almindelig rengøring
 – Vask og aftørring af flader i boligen
 – Rengøring af toilet og bad

 Skatteministeriet, den 13. januar 2023
 P.M.V.
 Jens Brøchner
 / Rikke Kure Wendel
 ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
+Bilag 1 til denne lov
 A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig
 Almindelig rengøring
 – Vask og aftørring af flader i boligen
 – Rengøring af toilet og bad

Ændringer

Nr 5:

Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.