LER-loven § 6

Med den foreslåede § 6 indsættes en ny bestemmelse i loven, der fastsætter, hvilke ledninger, infrastruktur m.m. en ledningsejer kan indberette interesseområde for og registrere sig som ledningsejer for i Ledningsejerregistret. Bestemmelsen fastsætter ikke krav om, at en ledningsejer skal registrere sig i Ledningsejerregistret, når ledningsejeren ejer en ledning eller andet, der er omfattet af bestemmelsen, men ledningsejeren kan frivilligt registrere sig i Ledningsejerregistret. Det har længe været praksis, at flere elementer end blot nedgravede ledninger kan registreres frivilligt i Ledningsejerregistret. Det er samtidig et tilbagevendende ønske fra flere af Ledningsejerregistrets brugere, at flere elementer, der har betydning for planlægning og udførelse af gravearbejde, kan blive registreret i Ledningsejerregistret til gavn for både graveaktører og de ledningsejere, der ejer infrastruktur, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet.

Det er dermed et krav for at kunne registrere ledninger i henhold til § 6, at ledningsejeren kun ejer ledninger, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde. En ledningsejer, der ejer ledninger, som er omfattet af lovens anvendelsesområde, kan også eje ledninger, der er omfattet af denne bestemmelse, og kan dermed registrere ledninger efter begge bestemmelser.

Med det foreslåede stk. 1 indsættes en ny bestemmelse, hvorefter en ledningsejer eller ejer af infrastruktur, der ikke er omfattet af LER-lovens anvendelsesområde, jf. § 2, frivilligt kan registrere oplysningerne i § 5, stk. 2, og udlevere ledningsoplysninger efter stk. 3 eller stk. 4.

En ledningsejer skal dermed efter den foreslåede bestemmelse registrere et interesseområde for ledningen og udlevere ledningsoplysninger om denne efter stk. 3 eller stk. 4.

Stk. 1 indeholder 3 numre, der fastsætter, hvad der kan registreres oplysninger om.

Det foreslåede nr. 1 er nyt og giver ledningsejere mulighed for at registrere oplysningerne i § 5, stk. 2, for alle former for nedgravet infrastruktur.

Bestemmelsen har som konsekvens, at en ledningsejer kan registrere sig som ledningsejer og registrere interesseområde for disse infrastruktur- og ledningstyper.

Nedgravet infrastruktur skal ses bredt, og dækker mere end blot sammenhængende elementer eller ledninger. Nedgravet infrastruktur kan derfor være fikspunkter, jordankre, tunneller, underførte åløb el.lign.

Det foreslåede nr. 2 er nyt og giver ledningsejere mulighed for at registrere oplysningerne i § 5, stk. 2, for anlæg til lokal afledning af regnvand (LAR-anlæg) og klimasikringsanlæg, som kan beskadiges ved gravearbejder i jorden.

Bestemmelsen betyder, at en ledningsejer kan registrere sig som ledningsejer og registrere interesseområde for disse infrastruktur og ledningstyper.

”LAR” står for lokal afledning af regnvand. LAR-anlæg er anlæg, der kan være meget forskelligartede, men har det til fælles, at det skal lede regnvand væk fra veje og befæstede arealer på den ene eller anden måde. LAR-anlæg kan både være nedgravet i jorden eller være placeret over jorden, f.eks. den asfalt, der er lagt på vejen eller render, der opsamler vand og leder det væk til et sted, hvor det kan sive ned i jorden.

Klimasikringsanlæg kan f.eks. være anlæg, der udelukkende håndterer spildevand (f.eks. almindelige fælleskloakerede systemer, separatkloakerede systemer, bassiner til opsamling af regnvand enten underjordisk eller overfladebassiner); anlæg, der tjener til håndtering af tag- og overfladevand og samtidig har anden funktion (f.eks. vejbede, veje med permeabel asfalt, rekreative arealer); eller anlæg, der ikke håndterer spildevand, men bidrager til spildevandsselskabets håndtering af tag- og overfladevand (f.eks. vandløbsreguleringsprojekter).

Nogle LAR- og klimasikringsanlæg vil allerede være omfattet af lovens anvendelsesområde. Loven omfatter forsyningsledninger eller vejafvandingsledninger, og LAR- og klimasikringsanlæg kan være en del af disse ledningstyper.

De dele af LAR- og klimasikringsanlæg, der ikke er gravet ned i jorden, er som udgangspunkt ikke en del af gældende lovs anvendelsesområde, men ejere af disse anlæg gives med bestemmelsen mulighed for at registrere interesseområder for anlæggene. Ledningsejere får denne mulighed for at beskytte en større del af klimasikringsanlæg mod graveskader.

Det foreslåede nr. 3 er nyt og giver ledningsejere mulighed for at registrere oplysningerne i § 5, stk. 2, for komponenter over jorden, som kan hjælpe med at lokalisere ledningens placering i jorden, eller hvis komponenten kan beskadiges ved et gravearbejde i jorden.

En komponent over jorden kan f.eks. være master, ladestandere, infoskilte, busstop og lignende.

Med det foreslåede stk. 2 indsættes en ny bestemmelse om, at oplysninger, der registreres efter stk. 1 eller regler fastsat i medfør af stk. 3, skal indberettes og ajourføres efter § 5, stk. 3 og 4 og indberettes efter § 5, stk. 6.

En ledningsejer, der ønsker at registrere en ledning, infrastruktur eller komponent efter stk. 1, vil skulle registrere sig i Ledningsejerregistret ved hjælp af selvbetjeningsløsningen, hvis ledningsejeren ikke allerede er registreret. Ledningsejeren skal registrere de samme oplysninger som andre ledningsejere, dvs. kontaktoplysninger, interesseområde og forsyningens art, og ledningsejeren skal ajourføre oplysningerne, så de til enhver tid er korrekte.

Med det foreslåede stk. 3 indsættes en ny bestemmelse om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at ledningsejere eller ejere af infrastruktur kan registrere oplysningerne nævnt i § 5, stk. 2, om andre ledninger, der ikke er omfattet af § 2.

Bestemmelsen foreslås indsat, fordi Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har modtaget henvendelser om, hvorvidt der kan udleveres ledningsoplysninger om luftledninger gennem Ledningsejerregistret. Luftledninger er synlige i landskabet, men det sker alligevel, at graveaktører ikke tager luftledningerne med i deres planlægning af gravearbejder. Derved kan ledningerne beskadiges eller beliggenheden af luftledningerne kan bevirke, at graveaktør må genplanlægge sit gravearbejde. Det foreslås derfor, at ministeren kan fastsætte regler om, at ledningsejere kan udlevere oplysninger om f.eks. luftledninger gennem Ledningsejerregistret. Det vil være frivilligt for ledningsejere, om de vil udlevere ledningsoplysninger om ledningerne.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at ledningsejer kan registrere oplysninger om andre ledninger, der ikke er omfattet af LER-lovens § 2 eller § 6, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.