LER-loven § 4

I § 4 defineres en række centrale begreber i lov om Ledningsejerregistret.

Med bestemmelsens nr. 1 defineres forsyningsnet som et ledningsnet, som primært har til formål at indvinde, behandle eller levere en forsyning til en ubestemt kreds af brugere af en bestemt forsyning eller aflede en forsyning fra en ubestemt kreds af brugere af en bestemt forsyning.

Bestemmelsen er ny og er indsat for at gøre det lettere for ledningsejere at vurdere, om deres ledninger er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Efter gældende ret er en ledningsejer omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis en ledning indgår i et kollektivt net. Det er imidlertid ikke entydigt, hvad et kollektivt net er, da opfattelsen af, hvad begrebet omfatter, har udviklet sig i forskellige retninger i forskellige love.

Med lovforslaget foreslås kollektivt net erstattet af begrebet forsyningsnet. Formålet med den nye definition er at gøre det entydigt, hvilke ledninger og dermed ledningsejere der er omfattet af lovens anvendelsesområde. De ledninger, der før var omfattet, fordi de indgår i et kollektivt net, vil nu være omfattet, fordi de indgår i et forsyningsnet. Det er med ændringen ikke meningen, at flere eller færre skal være omfattet af anvendelsesområdet, men at det skal være lettere at kunne se sig selv som forsyning og derved vurdere, om ledningen er omfattet.

Forsyningsnet er en betegnelse, der dækker to situationer. I almen tale er forsyningsnet et overordnet begreb for den samlede forsyning i Danmark og kan bestå af indvinding, transmission og distribution eller kombinationer af disse. Et forsyningsnet kan ligeledes betragtes som et ledningsnet, der har til formål at levere forsyningen direkte til brugeren af en bestemt forsyning, f.eks. elektronisk kommunikationsnet, eller afleder en forsyning fra en aftager, f.eks. spildevand fra en virksomhed eller privatperson. Loven omfatter begge dele af forståelsen.

Et overordnet forsyningsnet vil indeholde en, flere eller alle dele af indvindings-, transmissions- og distributionsnet:

– Et indvindingsnet er en ledning, der leder en forsyning fra indvindingsområdet, f.eks. gas eller vindenergi, og fører den en del af vejen mod den endelige aftager, f.eks. en husstand, eller en ledning, der bortleder regnvand eller spildevand fra brugeren af en bestemt forsyning.

– Et transmissionsnet er en ledning, der fører en forsyning over større afstande, ofte med højere tryk, temperatur eller spænding, f.eks. el, gennem Danmark, før forsyningen bliver ført videre i et distributionsnet til den endelige aftager.

– Et distributionsnet er et net, der fører forsyningen den sidste vej fra indvindings- eller transmissionsnettet til brugeren af en bestemt forsyning, f.eks. en privatperson. Forsyningen, der leveres til en aftager fra et indvindings- eller transmissionsnet, kan blandt andet være gas, olie eller el.

Et forsyningsnet kan, udover at beskrive den samlede forsyning i Danmark, endvidere betragtes som et selvstændigt ledningsnet, som leverer eller aftager en forsyning, ofte over forholdsvis korte afstande. Et forsyningsnet kan f.eks. være vand eller elektronisk kommunikation herunder tele og data, der leveres til brugeren af en bestemt forsyning, eller spildevand, der afledes fra brugeren af en bestemt forsyning.

Forsyningsnet i denne lovs forstand omfatter både et overordnet forsyningsnet og det selvstændige ledningsnet.

Med bestemmelsens nr. 2 defineres forsyningsselskab som et selskab, som ejer et forsyningsnet, der leverer en forsyning til eller afleder en forsyning fra en bruger af en bestemt forsyning, eller ejer hele eller dele af et indvindings-, transmissionsnet- eller distributionsnet.

Den foreslåede bestemmelse er ny og er indsat for at definere, hvad et forsyningsselskab er.

Med bestemmelsens nr. 3 defineres føringsrør som rør, hvori der kan føres en eller flere ledninger.

Efter gældende ret er et føringsrør et rør, hvori der kan føres en eller flere ledninger. Føringsrør kan både være tomme eller allerede optaget af en eller flere ledninger. Føringsrør dækker bredt og kan både være rør født som trækrør eller f.eks. kloakrør, hvori der kan føres andre ledninger eller fiberledninger med ledig kapacitet.

Gældende ret videreføres.

Med bestemmelsens nr. 4 defineres gravearbejde som enhver form for fysisk arbejde, som kan beskadige ledninger med tilhørende anlæg nedgravet i jorden eller nedgravet i eller anbragt på havbunden, herunder eksempelvis gravning med maskiner, skydning af ledninger gennem jorden, boring af huller, grubning eller nedramning af rør, pæle, pløkker eller spyd.

Definitionen er en ny bestemmelse, selv om gravearbejdet har været defineret på denne måde siden hovedloven fra 2004. Definitionen har imidlertid kun stået i bemærkningerne til lovforslaget til hovedloven.

Definitionen foreslås derfor indsat i definitionerne i loven, da begrebet gravearbejde er helt centralt for loven, fordi begrebet har betydning for, hvornår en graveaktør skal forespørge om ledningsoplysninger.

Med bestemmelsens nr. 5 defineres graveområde som det område, hvori der påtænkes gravet.

Efter gældende ret er graveområdet det afgrænsede område, hvori der påtænkes gravet. En graveforespørgsel indgår som planlægningsværktøj forud for gravearbejdet. Et graveområde kan derfor dække over et større område end det, der graves i, men aldrig over et mindre område.

Gældende ret videreføres uændret.

Med bestemmelsens nr. 6 defineres interesseområde som et geografisk afgrænset område, som omfatter den pågældende ledningsejers ledninger, som er nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden.

Efter gældende ret er et interesseområde det geografiske område, som ledningsejerens ledninger er beliggende i. Et interesseområde kan være for en, flere eller alle ledningsejerens ledninger, og ledningsejeren kan vælge, om interesseområdet skal være ledningsnært eller dække et større område, der omfatter flere eller alle ledningsejerens ledninger. Det samme interesseområde kan også dække flere forsyningstyper.

Efter gældende ret skal ledningsejeren fastlægge interesseområdet i en afstand af mindst en meter fra ledningen på begge sider af denne, dog således at hvis usikkerheden for en lednings placering overstiger 1 meter, skal den større usikkerhed tillægges interesseområdet på begge sider af ledningen.

Gældende ret videreføres, dog med den ændring, at interesseområdet er et geografisk afgrænset område, som omfatter den pågældende ledningsejers ledninger, som er nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium eller kontinentalsoklen. Definitionen af interesseområdet udvides dermed til også at omfatte den danske kontinentalsokkel, fordi lovens anvendelsesområde udvides.

Definitionen indeholder ikke længere kravet om, hvordan ledningsejeren skal fastlægge interesseområdet, fordi pligter ikke hører hjemme i en definition. Denne del af gældende ret er flyttet til § 5, stk. 3.

Med bestemmelsens nr. 7 defineres ledning som kabler eller rør nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden, som har til formål at transportere kommunikation, data, signaler eller energi af enhver art eller faste, flydende eller luftformige stoffer af enhver art.

Efter gældende ret omfattes enhver ledning, som har til formål at transportere signaler, energi og lignende, herunder såvel elektriske ledninger og kabler, lyslederkabler samt alle typer af rør, der leder eller afleder faste, flydende eller luftformige stoffer af enhver art. Ledninger omfatter både forsyningsrør og -ledninger, samt ledningsanlæg, som er en del af ledningen for så vidt angår de dele af anlægget, som er en betydelig komponent. Med betydelig komponent menes dele af ledningsnettet, der er vigtige for ledningens funktion, drift og vedligeholdelse, og som ledningsejeren ønsker at sikre mod beskadigelse under gravearbejder.

Gældende ret videreføres. Dog ophæves den del af definitionen, der bestemmer, at til ledningen regnes de dele af ledningsanlæg, som er betydelige komponenter. Denne del af definitionen foreslås ophævet, da ledningsejere med den nye § 6, stk. 1, nr. 1 eller nr. 3 har mulighed for at registrere komponenter. Se bemærkningerne til § 6, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.

Med bestemmelsens nr. 8 defineres ledningsejer som den, der ejer en ledning omfattet af nr. 7.

Efter gældende ret er ejeren af en ledning typisk den, der har ladet ledningen anlægge og vil normalt også være den, der har ansvaret for at drifte og vedligeholde ledningen. Brugere af forsyningen, der ledes i ledningen, er dermed ikke omfattet af LER-loven og har ingen indberetningspligt.

Gældende ret videreføres uændret.

Med bestemmelsens nr. 9 defineres privatejet digital infrastruktur som privatejet infrastruktur, der leverer elektronisk kommunikation til en bestemt kreds af brugere.

Digital infrastruktur skal i denne lov forstås smalt og omfatter kun privatejet infrastruktur. Definitionen omfatter f.eks. privatejede antenneforeninger. Privatejede betyder i denne sammenhæng, at det er brugerdrevet, eller at det er et lille antenneanlæg, der kun leverer til en bestemt kreds af brugere, f.eks. lejere i et boligselskab, som selv leverer f.eks. kabeltv og internet til lejerne. Definitionen omfatter kun antenneanlæg, der leverer internet til en bestemt kreds af brugere. Antenneanlæg, som leverer til en ubestemt kreds af brugere, vil falde ind under nr. 1 og dermed være et forsyningsselskab, der ejer et forsyningsnet.

Den gældende definition af højhastighedsnet er taget fra lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v. I § 9 e, stk. 2, nr. 3, defineres højhastighedsnet til elektronisk kommunikation som et elektronisk kommunikationsnet, som kan levere bredbåndstilslutning med en hastighed på mindst 30 Mbit/s. Det er derfor efter gældende ret kun antenneanlæg, der kan levere en hastighed på mindst 30 Mbit/s., som vil være omfattet af bestemmelsen.

I dag kan alle antenneanlæg levere mere end 30 Mbit/s. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at det ikke længere er relevant at anvende en hastighedsangivelse som kriterium for, om et antenneanlæg er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen ændres derfor, så en privatejet infrastruktur er omfattet af bestemmelsen, når der leveres elektronisk kommunikation til en bestemt kreds af brugere.

Med bestemt kreds af brugere forstås, at den, der forsyner brugere, ikke er forpligtet til at levere til alle de brugere, der måtte ønske at anvende den elektroniske kommunikation. Undtagelsen i § 2, stk. 5, vil som følge af, at alle antenneanlæg er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, derfor få større betydning, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 5.

Med det foreslåede nr. 10 indsættes en ny definition af privatperson. Privatperson defineres som en fysisk person, som i ikke erhvervsmæssig sammenhæng, ejer en ledning eller udfører eller planlægger at udføre et gravearbejde på egen ejendom.

Der har længe været tvivl om, hvem der skal betragtes som en privatperson i lovens forstand. F.eks. har der været tvivl om, hvorvidt en grundejerforening er en privatperson.

En privatperson vil med den nye definition være den enkelte ejer af en ejendom, men f.eks. ikke en grundejerforening eller boligforening. En grundejerforening eller boligforening vil i stedet skulle sidestilles med landbrug, gartnerier eller virksomheder.

Med bestemmelsens nr. 11 defineres stikledning som den sidste del af et forsyningsnet, som tilslutter en eller flere brugere af en bestemt forsyning til det pågældende net.

Efter gældende ret er en stikledning en ledning, der tilslutter en eller flere brugere til et kollektivt net. Hvis stikledningen tilslutter flere slutbrugere, benævnes den ofte som en fælles stikledning.

En fælles stikledninger vil f.eks. være ejet af boligforeninger, f.eks. hvor en boligforening ejer flere bygninger, hvor stikledningen forgrener sig og har endepunkt ved de enkelte bygninger og denne forgrening ikke ejes af forsyningsselskabet.

Flere og flere grundejerforeninger får overdraget ledninger som en del af vejens tilbehør i forbindelse med kommunernes omlægning af kommunale veje til private fællesveje, eller hvor et forsyningsselskab overdrager en ledning, der indgår i et kollektivt net, til en grundejerforening. Disse ledninger vil typisk anses som en fælles stikledning.

Gældende ret videreføres i definitionen, dog med den ændring, at stikledningen ikke længere tilslutter brugeren af en bestemt forsyning til et kollektivt net, men i stedet til et forsyningsnet, så en stikledning er en ledning, der tilslutter en eller flere brugere af en bestemt forsyning til et forsyningsnet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.