LER-loven § 3

Den foreslåede § 3 indeholder en række undtagelser til LER-lovens anvendelsesområde for ledninger, hvortil der knytter sig offentlige beskyttelsesinteresser. Disse ledninger vil oftest være ejet af offentlige myndigheder.

Efter gældende ret er ledninger ejet af Forsvaret og ledninger beliggende på ejendomme, som Forsvarsministeriet har rådighed over, ikke omfattet af LER-loven. De ejendomme, som Forsvaret har rådighed over, omfatter både ejendomme ejet af Forsvaret og ejendomme, som lejes af Forsvaret. Ledninger, som Forsvarsministeriet har rådighed over, omfatter både ledninger ejet af Forsvaret og ledninger, som f.eks. ligger på ejendomme, som Forsvaret har lejet.

Gældende ret skal beskytte Forsvarets ledninger, fordi der kan knytte sig sikkerhedsmæssige hensyn til ledningerne. Med offentlige beskyttelseshensyn forstås ledninger, der er vigtige for national sikkerhed eller lignende, f.eks. større olietransmissionsledninger eller kommunikationsledninger, og derfor skal beskyttes mod offentlighedens kendskab til placeringen. Bestemmelsen betyder, at udgangspunktet er, at ingen ledningsejer skal indberette oplysninger til Ledningsejerregistret om de ledninger, der er beliggende på ejendomme, som Forsvarsministeriet har rådighed over, og at Forsvaret ikke skal indberette oplysninger om deres ledninger, uanset hvor i Danmark ledningerne er beliggende.

En graveaktør, som skal udføre et gravearbejde på et areal, som er ejet af Forsvaret, skal således indhente ledningsoplysninger direkte hos Forsvaret. En graveaktør kan også støde på Forsvarets ledninger på arealer uden for Forsvarets ejendomme uden at have fået oplysninger om, at Forsvaret ejer ledninger i graveområdet, fordi oplysninger om ledningens tilstedeværelse på arealet er omfattet af offentlige beskyttelseshensyn.

Med det foreslåede stk. 1 videreføres gældende ret uændret. Beskyttelseshensynet i forhold til Forsvarets ledninger og ledninger beliggende på ejendomme, som Forsvarsministeriet har rådighed over, har ikke ændret sig. Bestemmelsen foreslås derfor videreført.

Efter gældende ret kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte særlige regler for ledninger ejet af forsvaret og for registrering af ledningsejeroplysninger om ledninger og ejendomme, som Forsvarsministeriet har rådighed over.

Bestemmelsen er en undtagelse til hovedreglen om, at forsvarets ledninger og ledninger, som forsvaret har rådighed over, ikke er omfattet af loven. Bestemmelsen giver mulighed for en registrering af ledningsejere, når ledningerne ikke er underlagt offentlige beskyttelseshensyn.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har udmøntet bemyndigelsen i § 3, stk. 2 og 3, i LER-bekendtgørelsen til at fastsætte regler om, at ledningsejere, som ejer ledninger, der er beliggende på ejendomme, som Forsvaret har rådighed over, eller ledninger, som Forsvaret har lejet, skal indberette oplysninger om ledningsejeren og udlevere ledningsoplysninger, medmindre offentlige beskyttelseshensyn taler imod en sådan indberetning.

Bemyndigelsen er endvidere benyttet i § 3, stk. 4, i LER-bekendtgørelsen, så forsvarsministeren kan påbyde ledningsejere at undlade indberetning efter stk. 2 eller stk. 3 eller at slette allerede indberettede oplysninger, hvis offentlige beskyttelseshensyn taler herfor.

Bestemmelsen skal sikre, at Forsvarsministeriet kan få slettet en registrering i Ledningsejerregistret, hvis det er nødvendigt at beskytte en ledning mod offentlighedens kendskab.

Med det foreslåede stk. 2 videreføres gældende ret om, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med forsvarsministeren fastsætter regler om ledninger ejet af Forsvaret og for registrering af de i § 5 nævnte oplysninger for ledninger og ejendomme, som Forsvaret har rådighed over.

Den foreslåede bestemmelse præciseres, så der henvises til § 5, stk. 2, om de oplysninger en ledningsejer skal registrere i Ledningsejerregistret frem for som efter gældende ret at kalde disse oplysninger for ledningsejeroplysninger. Begrebet ledningsejeroplysninger anvendes alene i denne bestemmelse, hvorfor det giver mening, at der i stedet henvises til den bestemmelse, hvor kravene til registreringen i Ledningsejerregistret fastsættes. Ordet ”særlige” er endvidere ophævet, da ordet ikke er nødvendigt. Ændringen har ingen praktisk betydning.

Den foreslåede bestemmelse er endvidere ændret, så klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte regler om ledninger, der er omfattet af bestemmelsen. Efter gældende ret kan ministeren fastsætte regler.

Ændringen indebærer, at ministeren skal fastsætte regler efter forhandling. Baggrunden for ændringen er, at der er behov for, at der fastsættes regler, så ledningsejere kan registrere oplysninger, når der ikke knytter sig offentlige beskyttelseshensyn til ledningen.

Bemyndigelsen foreslås udmøntet på samme måde som den nugældende bekendtgørelse.

Med det foreslåede stk. 3 indsættes en ny bestemmelse, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med forsvarsministeren fastsætter regler for stikledninger, som fører til ejendomme, som Forsvaret ejer eller har rådighed over, når der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn til ledningen.

Bestemmelsens formål er at give klima-, energi- og forsyningsministeren en bemyndigelse til efter forhandling med forsvarsministeren at fastsætte særlige regler for stikledninger, der fører ind til ejendomme, som Forsvaret ejer eller har rådighed over, når der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn til stikledningen. Det kan f.eks. være, hvis der leveres elektronisk kommunikation til Forsvaret, og ledningsoplysninger knyttet til disse ledninger af sikkerhedshensyn ikke kan være offentlig tilgængelige. Ministeren kan fastsætte regler om, at Forsvaret kan påbyde ledningsejeren at undlade at registrere et interesseområde, eller at ledningsejeren skal gøre sit interesseområdet så stort, at en graveaktør ikke umiddelbart kan regne ud, hvor ledningen ligger ved at forespørge efter ledningsoplysninger. Der kan endvidere fastsættes regler om, at ledningsejeren skal udlevere ledningsoplysningerne på en bestemt måde.

Bestemmelsen foreslås indsat, fordi stikledningen, der fører forsyningen ind på ejendomme, som Forsvaret ejer eller har rådighed over, kan afsløre, hvor Forsvarets ledning ligger placeret. Efter stk. 2 kan Forsvaret undlade at registrere ledningerne, der ligger på Forsvarets ejendom, men ikke stikledningen, hvis den ejes af forsyningsselskabet. Bestemmelsen skal derfor sikre, at ledningen kan beskyttes. Ejer Forsvaret ledningen, vil den være omfattet af § 3, stk. 1.

Efter gældende ret i LER-lovens § 4, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler for registrering af de i § 5, stk. 1, nævnte oplysninger for ledninger, som vedkommende ministerium har rådighed over, når der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn til ledningen.

Bemyndigelsen sikrer, at ledninger, som ministerier har rådighed over, kan beskyttes, hvis der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn til ledningen. Som udgangspunktet skal ministerier registrere sig som ledningsejer for de ledninger de ejer, som falder ind under anvendelsesområdet, men kan undlade at gøre det for evt. ledninger, der skal beskyttes mod offentlighedens kendskab på grund af offentlige beskyttelseshensyn. Reglerne gælder både for ledninger, som ministerierne ejer, og ledninger, som de har rådighed over på anden vis, f.eks. ledninger, der ligger på ministeriernes ejendomme og som f.eks. fører strøm eller kommunikation til Rigspolitiets ejendomme.

Med vedkommende minister forstås alle andre ministre end den i stk. 1 og 2 nævnte minister (forsvarsministeren). Når der skal forhandles om fastsættelse af regler efter stk. 3, vil det i praksis være de ministre, der har rådighed over ledninger, der vil blive involveret i fastsættelsen af regler, hvis der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn til deres ledninger. Pt. anvender Justitsministeriet (Rigspolitiet) undtagelsesmuligheden.

Bestemmelsen opremser ikke enkelte ministerier, men bruger i stedet termen vedkommende ministerium. Der kan være andre ministerier end de ministerier, der i dag er undtaget, som har rådighed over ledninger, hvortil der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn. Der bør derfor være ens vilkår for sådanne ledninger, så der kan fastsættes særlige regler for disse ledninger, eller de evt. kan undtages fra lovens anvendelsesområde, hvis det bliver nødvendigt.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 4 i LER-bekendtgørelsen, hvorefter ministerierne kan påbyde ledningsejere at undlade indberetning for en ledning, hvis der for ledningen gælder offentlige beskyttelseshensyn. I særlige tilfælde kan ministeren anmode Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om at slette oplysninger, der er indberettet til Ledningsejerregistret, hvis der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn til ledningen, f.eks. hvis ledningsejeren ikke reagerer på et påbud. Ledningsejeren skal have besked samtidig med, at ministeriet henvender sig til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Efter det foreslåede stk. 4 videreføres gældende ret. Bestemmelsen er ligesom stk. 2 præciseret, så der i stedet for at anvende begrebet ledningsejeroplysninger henvises til § 5, stk. 2, om, hvilke oplysninger der skal registreres i Ledningsejerregistret. Bestemmelsen foreslås videreført, fordi der stadig er behov for at kunne beskytte visse ministeriers ledninger, f.eks. Rigspolitiets ledninger.

Bemyndigelsen foreslås udmøntet på samme måde som den nugældende bekendtgørelse.

Efter gældende ret i LER-lovens § 4, stk. 4, kan klima-, energi-, forsyningsministeren efter forhandling med kommuner og regioner, fastsætte regler for registrering af ledningsoplysninger om ledninger, som de har rådighed over, når der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn til ledningen.

Udgangspunktet er, at kommuner og regioner skal registrere sig som ledningsejer i Ledningsejerregistret, hvis de ejer ledninger, der falder ind under anvendelsesområdet, medmindre der for en eller flere ledninger knytter sig offentlige beskyttelseshensyn, der betyder, at ledningen ikke må komme til offentlighedens kendskab. Reglerne gælder både for ledninger, som kommuner eller regioner ejer, og ledninger, som de har rådighed over på anden vis, f.eks. ledninger, der ligger på regionernes ejendomme og som f.eks. fører strøm eller kommunikation til hospitaler.

Ledninger, hvortil der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn, kan f.eks. være ledninger, der leverer strøm eller kommunikation til hospitaler. Med bestemmelsen kan kommuner og regioner beskytte disse ledninger, hvis det er nødvendigt, at ledningen ikke er registreret med interesseområde i Ledningsejerregistret. For tiden er det kun regionerne, der er omfattet af bestemmelser fastsat i medfør af bemyndigelsen.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 4 i LER-bekendtgørelsen med senere ændringer, hvorefter regionerne kan påbyde ledningsejere at undlade indberetning for en ledning, hvis der for ledningen gælder offentlige beskyttelseshensyn. I særlige tilfælde kan regionerne anmode Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om at slette oplysninger, der er indberettet til Ledningsejerregistret, hvis der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn til ledningen, f.eks. hvis ledningsejeren ikke reagerer på et påbud. Ledningsejeren skal have besked samtidig med, at regionerne henvender sig til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Med det foreslåede stk. 5 videreføres gældende ret. Bestemmelsen er ligesom stk. 2 præciseret, så der i stedet for at anvende begrebet ledningsejeroplysninger henvises til § 5, stk. 2, om, hvilke oplysninger der skal registreres i Ledningsejerregistret. Bestemmelsen foreslås videreført, fordi der stadig er behov for at kunne beskytte visse af kommunernes og regionernes ledninger.

Bemyndigelsen foreslås udmøntet på samme måde som den nugældende bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1. og 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.