LER-loven § 24

Med det foreslåede stk. 1 videreføres gældende ret om, at klima-, energi- og forsyningsministeren etablerer, driver, vedligeholder, videreudvikler og administrerer Ledningsejerregistret.

Efter gældende ret kan klima-, energi- og forsyningsministeren etablere, drive, vedligeholde, videreudvikle og administrere Ledningsejerregistret. Der er knyttet et sekretariat til Ledningsejerregistret med henblik på at varetage den daglige administration, herunder gebyr, drift og videreudvikling samt alle myndighedsopgaver vedrørende Ledningsejerregistret m.v.

Lovforslaget viderefører, at klima-, energi- og forsyningsministeren etablerer, driver, vedligeholder, videreudvikler og administrerer Ledningsejerregistret. Det er i dag Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, der driver Ledningsejerregistret. Det forventes, at Ledningsejerregistret fortsat vil blive delegeret til styrelsen, så styrelsen fortsat skal drive osv. Ledningsejerregistret.

Ledningsejerregistret opbevarer en lang række oplysninger som følge af varetagelsen af myndighedsopgaven. Det drejer sig om forskellige oplysninger, som brugerne indberetter til Ledningsejerregistret, f.eks. i forbindelse med registrering af brugerprofiler på en konto, graveforespørgsler, indberetninger af graveskader m.m. Alle disse oplysninger er en del af at drive Ledningsejerregistret og varetage myndighedsopgaven med Ledningsejerregistret. De indberettede graveskader skal f.eks. anvendes til statistiske formål og til at udarbejde vejledninger, hvis det f.eks. viser sig, at der er behov for en bestemt form for vejledning. Oprettelse af brugerprofiler anvendes til kontakten med ledningsejere og graveaktører i forbindelse med udlevering af ledningsoplysninger.

Oplysningerne vil derfor blive opbevaret, så længe oplysningerne er nødvendige at have i systemet. F.eks. kan ledningsejeres kontaktoplysninger ikke slettes, så længe ledningsejeren ejer ledninger, der skal udleveres gennem Ledningsejerregistret. Det samme gælder for graveaktørens kontaktoplysninger, så længe graveaktøren forespørger om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret.

Med det foreslåede stk. 2 videreføres gældende ret om, at Ledningsejerregistret opbevarer de ledningsoplysninger, som Ledningsejerregistret har sammenstillet og gjort tilgængelige for graveaktører efter § 16. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan og hvor længe Ledningsejerregistret opbevarer disse ledningsoplysninger.

Efter gældende ret i § 10, stk. 1, nr. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, hvor længe og hvordan Ledningsejerregistret kan opbevare de sammenstillede og tilgængeliggjorte ledningsoplysninger.

Bemyndigelsen om, hvor længe og hvordan Ledningsejerregistret kan opbevare de sammenstillede og tilgængeliggjorte ledningsoplysninger er udmøntet i LER-bekendtgørelsen. I § 24, stk. 1, fastsættes det, at Ledningsejerregistret opbevarer de ledningsoplysninger, som en ledningsejer har udleveret gennem sammenstillingsfunktionen, i 10 år efter graveperiodens ophør. Ledningsejerregistret kan give adgang til ledningsoplysningerne til en ledningsejer eller graveaktør i tilfælde af f.eks. tvist mellem dem, jf. § 24, stk. 2. Endelig kan Ledningsejerregistret opbevare oplysningerne i mere end 10 år på anmodning fra ledningsejeren eller graveaktøren, f.eks. i tilfælde af tvist mellem dem.

Oplysningerne, der opbevares efter stk. 2 er anderledes end de oplysninger, som opbevares efter stk. 1. Oplysningerne, der opbevares efter denne bestemmelse, skal anvendes i tilfælde af graveskader, hvor det bliver et bevismæssigt spørgsmål, om Ledningsejerregistret har sammenstillet ledningsoplysninger, der udleveres af ledningsejeren korrekt. Oplysningerne vil skulle anvendes, hvis graveaktøren mener, at denne har modtaget noget andet, end ledningsejeren har udleveret til graveaktøren via Ledningsejerregistret.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har derfor også en bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvor længe oplysningerne kan opbevares. Oplysningerne er ledningsejernes og skal derfor ikke ligge i Ledningsejerregistret på ubestemt tid. Udgangspunktet er derfor fastsat til at være 10 år, eller forældelsesfristen for skader, men enkelte oplysninger kan opbevares i Ledningsejerregistret i længere tid, f.eks. fordi der er en igangværende tvist om en graveskade, og Ledningsejerregistret derfor bør beholde de udleverede og sammenstillede ledningsoplysninger, indtil tvisten er afgjort. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at oplysningerne opbevares i kortere tid end 10 år, hvis det er nødvendigt.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at videreføre de gældende regler i bekendtgørelsen.

Med det foreslåede stk. 3 videreføres den gældende lovs § 10, stk. 2, om, at klima-, energi- og forsyningsministeren er dataansvarlig myndighed for Ledningsejerregistret.

Efter gældende ret har klima-, energi- og forsyningsministeren ansvaret for Ledningsejerregistret og er dermed dataansvarlig myndighed for de personoplysninger, som Ledningsejerregistret indeholder, i henhold til databeskyttelsesforordningen og lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen). Behandlingen har hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter en offentlig myndighed kan behandle persondata, når behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Opgaven med at drive Ledningsejerregistret er pålagt ved lov og er en myndighedsopgave, og ministerens dataansvar er delegeret til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i § 3, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 236 af 17. februar 2021 om henlæggelse af bemyndigelser og opgaver til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Som dataansvarlig skal klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte de generelle regler for opbevaring, anvendelse og sletning af Ledningsejerregistrets oplysninger. Der skal i den forbindelse fastsættes datasikkerhedsregler, som retter sig til den for systemet ansvarlige databehandler, dvs. den, der på vegne af klima-, energi- og forsyningsministeren behandler oplysningerne i systemet.

Som dataansvarlig skal klima-, energi- og forsyningsministeren føre tilsyn med, at den, der udfører databehandlingen, overholder gældende regler for behandling af persondata. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i øvrigt fastsætte nærmere bestemmelser for, hvilke formål oplysningerne må anvendes til. Datatilsynet fører tilsyn med, at oplysningerne behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

Databehandlingen og videregivelsen af oplysninger fra Ledningsejerregistret vil ske i overensstemmelse med de regler, som gælder efter databeskyttelsesforordningen m.m. Der vil bl.a. være adgangskontrol ved enhver adgang til Ledningsejerregistrets oplysninger, ligesom der vil blive foretaget logning m.v. af brugen af Ledningsejerregistret.

Ledningsejerregistret indeholder personoplysninger i form af navn og kontaktoplysninger på enkelte privatpersoner og enmandsejede virksomheder og evt. på kontaktpersoner i virksomheder. Kontaktoplysningerne kan være e-mailadresser og telefonnumre. Ledningsejerregistret indeholder endvidere oplysninger om, hvor en privatperson har forespurgt om ledningsoplysninger. Som udgangspunkt vil de almindelige kontaktoplysninger være offentligt tilgængelige oplysninger, men privatpersoner kan på anmodning få en forespørgsel om ledningsoplysninger anonymiseret, så de kontaktoplysningerne ikke længere er offentligt tilgængelige, men kun er tilgængelige ved henvendelser til Ledningsejerregistret. Anonymiseringen er dermed en pseudonymisering, idet Ledningsejerregistret fortsat kan identificere privatpersonen. Oplysningerne bevares i Ledningsejerregistret, så en ledningsejer ved henvendelse til Ledningsejerregistret kan finde ud af, hvem der har gravet i nærheden af ledningsejerens ledning, hvis den er blevet beskadiget af et gravearbejde. Læs mere i bemærkningerne til § 21, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.