LER-loven § 22

Med den foreslåede § 22 videreføres gældende ret om betaling for brug af Ledningsejerregistret med enkelte ændringer.

Efter gældende ret i § 11, stk. 1, 1. pkt., i LER-loven, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om betaling for brugernes adgang til registret, herunder til dækning af omkostningerne ved registrets administration, drift og vedligeholdelse, udvikling og videreudvikling samt tilsyn i forbindelse med loven.

Med det foreslåede stk. 1, 1. pkt., videreføres bestemmelsen om, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling for brugernes adgang til Ledningsejerregistret, herunder til dækning af omkostningerne ved Ledningsejerregistrets etablering, drift og vedligeholdelse, videreudvikling og administration.

Reglerne om, at der kan opkræves gebyr for tilsyn i forbindelse med loven videreføres ikke, da reglerne om, at Ledningsejerregistret kan udliciteres, ikke foreslås videreført med lovforslaget.

Efter gældende ret kan der fastsættes regler om opkrævning af gebyr for adgang til Ledningsejerregistret til dækning af omkostningerne ved registrets administration, drift og vedligeholdelse, udvikling og videreudvikling af systemet. Gebyret er i dag fastsat i §§ 15-19 i LER-bekendtgørelsen.

”Administration, drift, vedligeholdelse og videreudvikling” skal forstås i bred forstand og dækker over alle aspekter af opgaverne, herunder etablering, drift, vedligeholdelse, løbende tilpasning og udvikling og videre- eller nyudvikling i forbindelse med udskiftning af systemer og tjenester.

Den foreslåede bestemmelse ændres ift. den gældende § 11, stk. 1, så der ikke længere står udvikling, men kun videreudvikling i opremsningen af, hvilke omkostninger gebyret kan anvendes til dækning af. Dette ændrer imidlertid ikke på, hvad gebyret kan anvendes til dækning af, fordi videreudvikling dækker både den almindelige udvikling og videreudvikling af Ledningsejerregistret. Registret kan således udvikles i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse af systemet, eller videreudvikles med f.eks. nye funktioner enten ved en nyudvikling af systemet eller ved en videreudvikling af det nuværende system.

Endvidere ændres den foreslåede bestemmelse ift. den gældende § 11, stk. 1, ved at det angives at klima-, energi- og forsyningsministeren "fastsætter" regler, fremfor efter den gældende § 11, stk. 1, hvorefter ministeren kan fastsætte regler. Ændringen har ingen praktisk betydning, idet ministeren også i dag har udmøntet bemyndigelsen, men den ændres, fordi Ledningsejerregistret drives for gebyrmidler, og ministeren derfor skal fastsætte regler om betaling af gebyr for adgang til Ledningsejerregistret.

Efter § 15, stk. 1, i LER-bekendtgørelsen skal den, der forespørger om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret, betale et gebyr pr. påbegyndt kvadratmeter, der forespørges på. Gebyret er i 2022 på 0,011 kr. pr. påbegyndt m2. Gebyret beregnes ud fra det oplyste graveareal, brugerne tegner.

Bestemmelsen gælder for alle brugere, der forespørger om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret. Gebyret dækker forespørgsel om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret med efterfølgende bekræftelse på, at forespørgselspligten er opfyldt. Brugere omfatter navnlig offentlige og private graveaktører, entreprenører, anlægsgartnere og andre, der skal forespørge i forbindelse med gravearbejder. Brugere af Ledningsejerregistret omfatter derudover rådgivende ingeniører og offentlige myndigheder, som i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter har behov for at forespørge i Ledningsejerregistret. Endelig omfatter brugere også virksomheder og privatpersoner og andre, som forespørger. Ledningsejere, der udfører gravearbejde, betragtes som graveaktør på lige fod med andre graveaktører og skal følgelig betale forespørgslen om ledningsoplysninger.

Det er fastsat undtagelser for, hvornår der skal betales gebyr for forespørgsler om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret. Gebyret udregnes pr. konto i Ledningsejerregistret. Hvis gebyret, der skal betales af en konto, samlet udgør under 100 kr. pr. kalenderår, skal der ikke betales gebyr. Dette medfører, at mindre virksomheder eller private grundejere kan forespørge om ledningsoplysninger uden at skulle betale, f.eks. hvis en privatperson skal grave på egen ejendom.

Der er endvidere fastsat et loft på, hvor meget en forespørger maksimalt kan komme til at betale pr. kalenderår. Dette beløb er i 2022 på 166.000 kr.

Gebyret fastsættes og reguleres i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning, hvor der tilstræbes balance på gebyrordningen set over en løbende 4-årig periode.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betalingen, herunder hvordan gebyret skal afregnes. Der kan således f.eks. fastsættes regler om, at der ydes vederlagsfri kredit fra Ledningsejerregistret i indtil 3 måneder. Klima-, energi- og forsyningsministeren har i LER-bekendtgørelsens § 15, stk. 5 fastsat regler om, at afregning af gebyret sker kvartalsvist bagud.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i § 17 i LER-bekendtgørelsen fastsat en undtagelse for forskeres og myndigheders adgang til særlige oplysninger i Ledningsejerregistret. I § 17 er det fastsat, at offentlige myndigheder kan få gratis adgang til oplysninger om ledningsejere i forbindelse med deres forvaltningsmæssige opgaver, herunder planlægning og sagsbehandling, f.eks. når en vejmyndighed skal i kontakt med de ledningsejere, der har ledninger i den vej, som vejmyndigheden skal gennemføre et vejprojekt i.

Bemyndigelsen påtænkes udmøntet på samme måde som den nugældende LER-bekendtgørelse. LER-bekendtgørelsens § 17 påtænkes dog fremadrettet at få hjemmel i den foreslåede § 23 om ydelser, som brugerne rekvirerer fra Ledningsejerregistret.

Efter den gældende § 11, stk. 1, 2. pkt. i LER-loven kan betaling opkræves forud.

Det følger af den foreslåede bestemmelse stk. 1, 2. pkt., at betaling kan opkræves i forbindelse med forespørgslens oprettelse. Dette udgør således en ændring i forhold til til den gældende LER-lovs § 11, stk. 1, 2. pkt. Ændringen af ordlyden har dog ikke nogen praktisk betydning, idet baggrunden herfor alene er, at opkrævningen i praksis vil ske i forbindelse med en oprettelse af en forespørgsel om ledningsoplysninger.

Bestemmelsen sikrer, at brugere af ledningsoplysninger, som har gæld til Ledningsejerregistret, kan opkræves betalingen, før de får ledningsoplysningerne udleveret. Det kan f.eks. ske, når en graveaktør har oparbejdet en gæld af en vis størrelse til Ledningsejerregistret, fordi graveaktøren undlader at betale for forespørgsler om ledningsoplysninger. Herved får de pågældende graveaktører først ledningsoplysninger, når de har betalt for disse. Dette vil betyde, at alle, der får adgang til registret, er med til at dække omkostningerne ved Ledningsejerregistrets administration, drift, vedligeholdelse og videreudvikling, så enkelte graveaktører ikke får en uretmæssig konkurrencemæssig fordel, fordi de ikke betaler det gebyr, andre graveaktører betaler.

Efter den gældende § 9, stk. 4, i LER-loven kan en graveaktør gensende den oprindelige graveforespørgsel inden for et halvt år fra graveforespørgslens oprettelsesdato, og inden graveperioden er udløbet, uden yderligere betaling.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at en graveaktør kan gensende den oprindelige graveforespørgsel inden for et halvt år fra graveforespørgslens oprettelsesdato, og inden graveperioden er udløbet, uden yderligere betaling.

Bestemmelsen indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at en graveaktør kan få opdaterede ledningsoplysninger, hvor graveaktøren f.eks. har sendt en graveforespørgsel til planlægning af et større projekt. Graveaktøren kan endvidere have behov for at spørge igen, hvis ledningsoplysningerne har en kort gyldighedsperiode, og graveperioden er længere end ledningsoplysningernes gyldighedsperiode.

For at kunne gensende en forespørgsel skal to betingelser være opfyldt:

– forespørgslen skal gensendes inden for et halvt år fra graveforespørgslens oprettelsesdato, og

– graveperioden må ikke være udløbet.

Graveaktøren skal angive en graveperiode, når graveforespørgslen oprettes. Hvis graveperioden er kortere end et halvt år, vil der ikke være mulighed for at gensende den oprindelige graveforespørgsel, når graveperioden er udløbet, fordi begge betingelser skal være opfyldt.

Hvis graveperioden er udløbet, kan graveforespørgslen ikke gensendes, og det er derfor nødvendigt for graveaktøren at foretage en ny graveforespørgsel med betaling af tilhørende gebyr, jf. § 15, stk. 1, i LER-bekendtgørelsen.

Graveaktøren kan således sende en forespørgsel om ledningsoplysninger til planlægning, inden der ansøges om gravetilladelse, hvorefter graveaktøren uden yderligere beregning kan gensende sin forespørgsel og få de seneste ledningsoplysninger, umiddelbart før graveaktøren påbegynder arbejdet i graveområdet. Graveaktøren kan også bruge bestemmelsen, hvis en ledningsejer har fastsat en gyldighedsperiode på ledningsoplysningerne, der er udleveret, f.eks. at oplysningerne er gyldige i tre uger.

Bemyndigelsen påtænkes udmøntet, så den indholdsmæssigt svarer til bestemmelsen i den gældende § 9, stk. 4, i LER-loven.

Med det foreslåede stk. 3 videreføres uændret gældende ret i § 11, stk. 2, i LER-loven om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at fakturering for brug af Ledningsejerregistret skal ske digitalt.

Bemyndigelsen er i dag udmøntet i § 15, stk. 7, i LER-bekendtgørelsen, hvorefter fakturaer fremsendes digitalt enten som elektronisk postforsendelse eller på anden digital vis.

En faktura kan efter gældende ret sendes enten via mail eller via elektronisk faktura. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at faktura kan sendes via e-boks, hvis det skulle blive nødvendigt. Graveaktør er selv ansvarlig for, at faktureringsoplysningerne er opdaterede, og at evt. oplysninger om f.eks. sags- eller ordrenummer, der ønskes medført på faktura, er indtastet, inden der foretages en forespørgsel om ledningsoplysninger.

Bemyndigelsen påtænkes udmøntet på samme måde som i den gældende LER-bekendtgørelse.

Med det foreslåede stk. 4 videreføres gældende ret i § 11, stk. 3, i LER-loven om, at der kan opkræves rykkergebyr efter renteloven.

Ledningsejerregistret opkræver rykkergebyr ved forsinket betaling efter rentelovens regler for at sikre, at rykkergebyret højst kan være på det i renteloven fastsatte beløb for rykkergebyr. Rykkergebyret er i 2022 på 100 kr. og opkræves på 2. rykker.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.