LER-loven § 21

Med det foreslåede stk. 1 videreføres den gældende lovs § 9 f, stk. 1, om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstille graveforespørgsler på Ledningsejerregistrets hjemmeside og webservices.

Efter gældende ret udstiller klima-, energi- og forsyningsministeren graveforespørgsler på Ledningsejerregistrets hjemmeside og webservice. Behandlingen af personoplysninger gennem udstilling er nødvendigt, fordi udstillingen af graveforespørgsler skal sikre, at der er mulighed for kontakt mellem forskellige parter i en række situationer. Graveforespørgslerne skal derfor kunne ses af alle.

Ledningsejerregistret udstiller graveforespørgselsnummer, oprettet dato, firmanavn eller navn (hvis oprettet af privatperson), CVR-nummer og telefonnummer. Nogle få af de udstillede graveforespørgsler indeholder persondata i form af navn og telefonnummer på et enkeltmandsfirma eller en privatperson, der har oprettet en graveforespørgsel.

Udstilling af graveforespørgsler kan give graveaktører og myndigheder et samlet overblik over grave- og anlægsaktiviteter i et graveområde med henblik på at koordinere gravearbejde med andre graveaktiviteter eller til myndighedernes administrative sagsbehandling. Udstillingen kan desuden benyttes til undersøgelser i forbindelse med graveskader og give en indikation på, hvem der har gravet i området, eller om en graveaktør har forespurgt om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret forud for gravearbejde. Borgere får endvidere mulighed for at kontakte en graveaktør, f.eks. hvis en afspærring er væltet.

Behandlingen har hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter en offentlig myndighed kan behandle persondata, når behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Behandlingen af persondata er nødvendig af hensyn til samfundets interesse, fordi samfundet har interesse i øget koordinering af gravearbejde, da dette kan nedbringe antallet af gravearbejder og derved antallet af graveskader og gravegener for det omkringliggende samfund. Samfundet har desuden interesse i at kunne komme i kontakt med graveaktører, f.eks. hvis en afspærring er væltet, eller der er sket en graveskade i området.

Opgaven er blevet pålagt klima-, energi- og forsyningsministeren ved lov, og det henhører dermed under myndighedsudøvelse. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at ministeriet kan behandle personoplysningerne, da det drejer sig om navn, elektronisk postadresse (e-mailadresse) og evt. telefonnummer, f.eks. på enkeltmandsvirksomheder og enkelte privatpersoner.

Med det foreslåede stk. 2 videreføres den gældende lovs § 9 f, stk. 4, om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at en graveforespørgsel fra en privatperson skal udstilles i anonymiseret form, hvis særlige forhold taler for dette.

Den foreslåede bestemmelse er dog ændret fra, at alle graveforespørgsler kan anonymiseres, hvis særlige forhold taler for det til, at det kun er graveforespørgsler fra en privatperson, der kan anonymiseres, hvis særlige forhold taler for det. Ændringen har dog ikke nogen praktisk betydning, idet bestemmelsen tidligere blev tolket, så det kun er privatpersoners graveforespørgsler, der kan anonymiseres.

Bemyndigelsen sikrer, at privatpersoner, der ønsker at være anonyme, f.eks. hvis de har hemmelig adresse, kan forespørge, uden at deres navn og kontaktoplysninger bliver offentligt tilgængelige. Privatpersoner kan derfor anmode om, at deres forespørgsel bliver anonymiseret, så alle kan se, at der er forespurgt om ledningsoplysninger i et givent område, men ikke kan se, hvem der har forespurgt om oplysningerne, og hvad personens telefonnummer er.

Anonymiseringen gælder alene i forhold til udstilling af data og gælder derfor ikke ved registreringen af en graveforespørgsel af hensyn til historik. Muligheden for at få en graveforespørgsel udstillet i anonymiseret form kan derfor ikke misbruges af privatpersoner, der ønsker at undgå at blive stillet til regnskab for en eventuel graveskade eller for at undgå eventuel betaling. Ledningsejerregistret vil til enhver tid kunne identificere privatpersonen, der har forespurgt om ledningsoplysninger, for at ledningsejeren kan komme i kontakt med privatpersonen, f.eks. i tilfælde af skader på ledninger.

Med det foreslåede stk. 3 videreføres den gældende lovs § 9 f, stk. 3, om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvor lang tid en graveforespørgsel kan være offentligt tilgængelig.

Bestemmelsen giver klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til at udstille graveforespørgslen, når denne er oprettet. Ministeren kan fastsætte regler om, at graveforespørgslen i en periode, f.eks. fem eller 10 år skal være offentligt tilgængelig, eller at graveforespørgslen efter en periode skal pseudonymiseres. Ledningsejerregistret skal kunne finde tilbage til en bestemt graveaktør, f.eks. hvis en ledningsejer opdager en skade på en ledning og har brug for at vide, hvem der har gravet i området, hvor ledningen blev beskadiget. En skade vil i nogle tilfælde først opdages længe efter, at skaden er opstået, f.eks. hvis en ledning er blevet beskadiget af gravning, men uden at ledningen er blevet gravet over. Ledningsejerregistret skal derfor kunne finde tilbage til graveaktører, der har gravet i et bestemt område og vil derfor fortsat have oplysninger, om hvem der er graveaktør, liggende i Ledningsejerregistret.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren, giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om, hvor lang tid en graveforespørgsel kan være offentligt tilgængelig. Reglerne vil blive fastsat, så de tager hensyn til databeskyttelsesforordningens regler om dataminimering m.m., så graveforespørgsler ikke er offentligt tilgængelige længere tid, end det er nødvendigt. Graveforespørgslerne kan f.eks. pseudonymiseres, så forespørgslerne kan ses, men uden kontaktoplysninger, som i stedet kan fås ved at rette henvendelse til Ledningsejerregistret, f.eks. i tilfælde af graveskader.

Den foreslåede bestemmelse har større betydning end den gældende bestemmelse, fordi der i den gældende lov står, at graveforespørgsler slettes 10 år efter graveperiodens ophør, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Denne bestemmelsen foreslås ikke videreført. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil derfor skulle fastsætte regler om, hvor længe en graveforespørgslen kan være offentlig tilgængelig. Ministeren kan fastsætte regler om, at graveforespørgsler skal pseudonymiseres, så de udstillede forespørgsler ikke indeholder personhenførbare oplysninger, men Ledningsejerregistret stadig kan finde frem til personen eller virksomheden, hvis det er nødvendigt, f.eks. fordi der er sket en skade på en ledning i området, hvor der er gravet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.