LER-loven § 2

Den foreslåede § 2 nyaffatter anvendelsesområdet i lov om Ledningsejerregistret (LER-loven). Der tilsigtes med ændringerne ikke materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand. Der er foretaget en sproglig tilpasning af bestemmelsen om anvendelsesområdet, der skal gøre det lettere at læse bestemmelsen.

Efter gældende ret i § 3, stk. 1, gælder loven for ejere af ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium, såfremt ledningen er omfattet af en af kategorierne i nr. § 3, stk. 1, nr.1-6.

Det foreslås med stk. 1, at ejere af ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt inden for det danske søterritorium eller kontinentalsoklen, har pligt til at registrere sig efter § 5, hvis ledningen falder ind under kategorierne af ledninger i nr. 1-7.

Den foreslåede ordning viderefører, at loven gælder loven i Danmark og i det danske søterritorium omkring Danmark. LER-loven gælder for ledninger, der er nedgravet i jorden over alt på dansk jord, dvs. også på ejendomme ejet af privatpersoner og virksomheder, og ledninger nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium. Der er dog en række undtagelser for, hvilke ledninger der skal registres, jf. stk. 2-5 nedenfor.

Det foreslås, at lovens anvendelsesområde udvides til også at dække kontinentalsoklen, dvs. havbunden og undergrunden i de eksklusive økonomiske zoner omkring Danmark. Udvidelsen af lovens anvendelsesområde vil indebære, at ledningsejere, der ejer ledninger nedgravet i eller anbragt på kontinentalsoklen skal registrere sig i Ledningsejerregistret. Ændringen vil dermed give et mere komplet overblik over de ledninger, der ligger på havbunden og i undergrunden, når der f.eks. skal føres nye ledninger på eller i havbunden.

Ændringen betyder, at alle steder i Danmark er omfattet af lovens anvendelsesområde, men ændringen vil i praksis ikke have den store betydning, fordi de ledningsejere, der har ledninger anbragt på eller nedgravet i den danske kontinentalsokkel, oftest også har ledninger anbragt på eller nedgravet i havbunden inden for det danske søterritorium. Disse ledningsejere vil oftest i forvejen have registreret sig i Ledningsejerregistret og udleverer ledningsoplysninger om ledninger. Forslaget kan derimod få betydning for ledninger, som er anbragt på eller gravet ned i kontinentalsoklen, og f.eks. skal føre en forsyning fra Norge til Tyskland. Ledningsejeren vil skulle registrere sig i Ledningsejerregistret.

En ledningsejer er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis ledningsejerens ledning falder ind under en af de kategorier af ledninger, som er opremset i stk. 1, nr. 1-7. Det foreslås, at kategorierne af ledninger, der er omfattet af loven, affattes på ny, så det bliver lettere at vurdere, hvilke ledninger der er omfattet. Det er vigtigt, at det er entydigt, hvornår en ledningsejer er omfattet af anvendelsesområdet, og på hvilken måde ledningsejeren er omfattet.

Med det foreslåede nr. 1 indsættes ledninger, som indgår i et forsyningsnet som en ny ledningstype i lovens anvendelsesområde.

Efter gældende ret er ledninger, der indgår i et kollektivt net omfattet af nr. 1. Baggrunden for at ændre nr. 1 til ledninger, der indgår i forsyningsnet er, at definitionen af kollektivt net over tid har udviklet sig i forskellige retninger i forskellige love, og det er derfor ikke længere entydigt, hvilke ledninger der er omfattet af begrebet.

Det foreslås derfor, at forsyningsnet erstatter kollektivt net.

I almen tale er forsyningsnet et overordnet begreb for den samlede forsyning i Danmark, som kan bestå af indvinding, transmission og distribution eller enkelte dele af disse. Det kan f.eks. være ledninger, der leverer gas eller el. Et forsyningsnet er endvidere også et selvstændigt ledningsnet, der leverer en forsyning direkte til en aftager, f.eks. elektronisk kommunikationsnet, eller afleder en forsyning fra en aftager, f.eks. spildevand. Denne lov omfatter begge dele af forståelsen.

Forsyningsnet dækker dermed over de vigtigste ledningsnet og den største gruppe ledninger, der er gravet ned i jorden eller gravet ned i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium og kontinentalsoklen. Ledningerne omfatter bl.a. olie, gas, vand, fjernvarme, el, tele (elektronisk kommunikation) og spildevandsafledning, og dækker over de almindelige forsyninger til brugere af en bestemt forsyning, både virksomheder og privatpersoner. ”Forsyningsnet” er defineret i § 4, nr. 1, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Efter gældende ret er alle stikledninger omfattet af bestemmelsen, dog med en vigtig undtagelse i LER-lovens § 3, stk. 3, hvorefter kun stikledninger, der ejes af forsynings- og distributionsselskaber er omfattet af LER-lovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Med det foreslåede nr. 2 indsættes stikledning, som ejes af et forsyningsselskab. Bestemmelsen viderefører gældende ret om stikledninger.

En stikledning er den sidste del af et forsyningsnet, dvs. den del af ledningen, som fører en bestemt forsyning fra forsyningsledningen helt ind til en ejendom, f.eks. et hus eller en virksomheds bygninger, til brugeren af den pågældende forsyning eller afleder spildevand eller regnvand fra en ejendom til det offentlige spildevands- og regnvandsnet.

Det er ikke nødvendigt at anvende termen distributions- og forsyningsselskaber, fordi et forsyningsselskab ejer et evt. distributionsnet, idet dette er en del af forsyningsnettet.

Stikledninger, der ejes af en eller flere slutbrugere, f.eks. bolig- og haveforeninger, vil ikke være omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2.

Efter gældende ret er offentlige myndigheders ledninger, som er helt eller delvis beliggende i offentlige vejarealer eller private fællesveje, omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det foreslåede nr. 3 viderefører gældende ret. Ordlyden er ikke ændret.

Formålet med bestemmelsen er, at kommuner eller statslige myndigheder, der ejer ledninger, der fører strøm og signaler til gade- og vejbelysning, trafikstyringsanlæg, P-anlæg, trafikovervågning m.v., omfattes af nr. 3, når ledningen ligger helt eller delvist i offentlige vejarealer eller private fællesveje.

Fortolkningen af bestemmelsen er uklar, fordi det både kan fortolkes således, at den offentlige myndighed skal udlevere ledningsoplysninger om hele ledningen, hvis bare en lille del af ledningen ligger i f.eks. et offentligt vejareal, eller den kan fortolkes, som om der kun skal udleveres ledningsoplysninger om den del af ledningen, der er beliggende i det offentlige vejareal eller den private fællesvej.

Det præciseres derfor, at bestemmelsen skal fortolkes, så det kun er den del af ledningen, der ligger i et offentligt vejareal eller i privat fællesvej, som den offentlige myndighed er forpligtet til at udlevere ledningsoplysninger om. Det skyldes, at den resterende del af ledningen typisk vil ligge på den offentlige myndigheds areal, f.eks. en park ejet af en kommune. Graveaktøren skal have fat i kommunen for at kunne grave i disse arealer, og det må formodes, at kommunen er bygherre og derfor vil give oplysninger om egne ledninger videre til graveaktøren.

Efter den gældende ret er vejafvandingsledninger, der ejes af en offentlig vejmyndighed eller et forsyningsselskab, omfattet af lovens anvendelsesområde.

En vejafvandingsledning er en ledning, der leder vand væk fra et vejareal, dvs. væk fra det areal, der anvendes til færdsel, f.eks. biltrafik. Et vejareal er en offentlig vej, som defineret i vejlovens § 3, nr. 2.

Med det foreslåede nr. 4 videreføres gældende ret uændret, dog præciseres det, at det er offentlige vejmyndigheder, der er omfattet af bestemmelsen. Præciseringen har ingen praktisk betydning, idet kun offentlige vejmyndigheder ejer vejafvandingsledninger.

Bestemmelsen omfatter kun vejafvandingsledninger ejet af offentlige vejmyndigheder og forsyningsselskaber, fordi ejere af private fællesveje, som også har fået overdraget ledningerne i vejen, ellers vil være omfattet af lovens anvendelsesområde.

Efter gældende ret er ejere af ledninger, der giver brugeren adgang til digital infrastruktur, omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det foreslåede nr. 5 viderefører gældende ret, dog præciseres det, at nr. 5 kun omfatter ledninger, der leverer adgang til privatejet digital infrastruktur til brugere.

Adgang til internettet har stor betydning for både borgere og virksomheder. Det er derfor af stor betydning, at adgangen til internettet opretholdes. Antenneforeninger og andre, som ejer nedgravede antenneledninger, der giver adgang til digital infrastruktur, omfattes derfor af anvendelsesområdet. Med privatejet digital infrastruktur forstås privatejet infrastruktur, der leverer elektronisk kommunikation til en bestemt kreds af brugere. Antenneanlæg uden internetadgang er fritaget indberetningspligten.

I forslagets § 4, nr. 9, defineres »privatejet digital infrastruktur«, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 9.

I forslagets § 2, stk. 5, foreslås indsat en beføjelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at brugerdrevne antenneanlæg, der er omfattet af stk. 1, nr. 5, kan undtages fra lovens anvendelsesområde, hvis de opfylder nærmere fastsatte betingelser, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 5.

Efter den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 5, er ledninger, der afleder spildevand eller kølevand m.m. til et vandløb, til en sø eller til et havområde, omfattet af lovens anvendelsesområde. Ledningerne er omfattet med denne bestemmelse, fordi de ikke er en del af det kollektive net, men afleder spildevand eller kølevand direkte til et vandløb, en sø eller til et havområde.

Med det foreslåede nr. 6 videreføres gældende ret om ledninger, der afleder spildevand til et vandløb, en sø eller et havområde.

Ledningerne vil ikke være omfattet af det nye nr. 1 om forsyningsnet. Ledningerne skal derfor fortsat omfattes i et særskilt nummer, hvis en ledningsejer skal være forpligtet til at registrere sig i Ledningsejerregistret og registrere interesseområde for disse ledninger.

Definitionen af spildevand omfatter i dag også kølevand, og der er derfor ikke behov for særskilt at beskytte ledninger, der udleder kølevand til et vandløb, til en sø eller til et havområde, fordi kølevand allerede er omfattet. Spildevand omfatter således alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1393 af 21. juni 2021 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning til denne bekendtgørelse, vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, der kan findes på styrelsens hjemmeside. I vejledningen står der, at spildevand bl.a. omfatter kølevand og filterskyllevand.

Efter gældende ret er føringsrør omfattet af lovens anvendelsesområde.

Med det forslåede nr. 7 videreføres gældende ret. Bestemmelsen ændres dog, så ledningsejeren kun skal registrere sig i Ledningsejerregistret som ejer af føringsrør, hvis føringsrøret ejes af et forsyningsselskab eller en offentlig myndighed.

Begrundelsen for ændringen er, at det derved sikres, at grundejerforeninger eller små virksomheder, som ejer et føringsrør, ikke er forpligtet til at registrere sig som ledningsejer i Ledningsejerregistret, hvis de f.eks. kun ejer denne type ledning.

Med føringsrør forstås nedgravet infrastruktur, hvori det er muligt at føre andre ledninger. Føringsrør kan både være født som føringsrør eller være en anden forsyningstype, hvori der er ledig kapacitet, f.eks. et kloakrør. Føringsrør kan derfor være omfattet af andre kategorier under anvendelsesområdet, f.eks. hvis føringsrøret er benyttet til at føre en forsyning, f.eks. tele.

Indberettes et interesseområde med forsyningstypen føringsrør, skal ledningsejer udlevere ledningsoplysninger for denne forsyningsart, medmindre føringsrøret er indberettet som en anden forsyningstype. Det gælder, at hovedforsyningen vil rangere højere end kategorien føringsrør. Hvis en ledningsejer har ledig kapacitet i et kloakrør, skal dette f.eks. registreres som kloak og ikke som føringsrør. Indeholder et trækrør eksempelvis el eller tele og kommunikation, er hovedkategorien el eller tele og kommunikation, og det er ikke nødvendigt at registrere føringsrøret som ledningstype.

De foreslåede stk. 2-5 fastsætter en række undtagelser til lovens anvendelsesområde.

Det foreslåede stk. 2 viderefører gældende ret om, at stk. 1 ikke finder anvendelse for drænledninger.

Drænledning er ledninger, der afvander marker. Undtagelsen betyder, at landbrug eller gartnerier, der afvander marker med drænledninger, ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, medmindre de ejer andre ledninger, der er omfattet af § 2, stk. 1.

Efter den gældende lovs § 3, stk. 4, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at ikkealmene vandforsyninger, hvis ledninger indgår i et kollektivt net, kan undtages fra lovens anvendelsesområde, hvis de opfylder nærmere fastsatte betingelser.

Bemyndigelsen er anvendt i LER-bekendtgørelsen til at fastsætte regler om, at ejere af ikkealmene vandforsyninger, hvis ledning indgår i et kollektivt net, ikke er omfattet, hvis den ikkealmene vandforsyning leverer vand til højst 9 ejendomme.

Det foreslåede stk. 3 viderefører gældende ret om, at stk. 1 ikke finder anvendelse for ikkealmene vandforsyninger. Bestemmelsen foreslås flyttet fra LER-bekendtgørelsen til loven, fordi en ikkealmen vandforsyning leverer vand til maksimalt 9 ejendomme. Undtagelsen i gældende ret har dermed undtaget alle ikkealmene vandforsyninger fra anvendelsesområdet. Undtagelsen bør derfor stå i loven i stedet for at være en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren.

En ikkealmen vandforsyning kan være en del af et forsyningsnet, og der er derfor stadig behov for, at de ikkealmene vandforsyninger bliver undtaget.

Med stk. 4 foreslås det at indsætte en ny bestemmelse, hvorefter stk. 1 ikke omfatter en privatperson, der ejer en ledning.

Efter gældende ret skal enhver, der ejer en ledning omfattet af LER-lovens § 3, indberette sig som ledningsejer i Ledningsejerregistret. LER-loven skelner ikke mellem privatpersoner eller øvrige ledningsejere, hvilket har medført, at privatpersoner er blevet omfattet i en række tilfælde, selv om det ikke har været hensigten. Privatpersoner kan f.eks. være omfattet, hvis de ejer et føringsrør eller sælger strøm fra solcelle-, eller jordvarmeanlæg og på den måde indgår i et kollektivt net.

Stk. 4 foreslås derfor indsat for at sikre, at privatpersoner ikke vil blive omfattet af anvendelsesområdet.

Privatpersoner er i LER-lovens § 4, nr. 10, defineret som en fysisk person, som i ikke erhvervsmæssig sammenhæng, ejer en ledning eller udfører eller planlægger at udføre et arbejde på egen ejendom. Se bemærkningerne til § 4, nr. 10.

Privatpersoner vil ikke omfatte f.eks. grundejerforeninger, som f.eks. kan sidestilles med landbrug, haveforeninger eller små virksomheder.

Efter gældende ret kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at brugerdrevne antenneanlæg omfattet af anvendelsesområde kan undtages fra lovens anvendelsesområde, hvis de opfylder nærmere fastsatte betingelser.

Efter gældende ret er antenneanlæg uden internetadgang undtaget anvendelsesområdet. Antenneforeninger og andre, som ejer nedgravede antenneanlæg, der giver adgang til digital infrastruktur, er omfattet af LER-lovens anvendelsesområde, når antenneanlægget leverer en hastighed på mindst 30Mbit/s. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dog fastsætte regler i medfør af stk. 5, hvorefter brugerdrevne antenneanlæg, der leverer adgang til digital infrastruktur, kan undtages.

Bemyndigelsen er anvendt i § 7 i LER-bekendtgørelsen, til at bestemme, at et brugerdrevent antenneanlæg, som leverer adgang til digital infrastruktur til maksimalt 100 brugere, ikke er omfattet af LER-lovens anvendelsesområde.

Med stk. 5 foreslås det at videreføre gældende ret uændret.

Med privatejet digital infrastruktur forstås privatejet infrastruktur, der leverer højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 9.

Undtagelsen er indsat, fordi alle antenneanlæg, der leverer bredbåndstilslutning med en hastighed på mindst 30 Mbit/s, vil være omfattet af anvendelsesområdet, uanset om antenneanlægget drives af grundejerforeninger, boligforeninger, privatpersoner eller frivillige. Det er karakteristisk for private brugerdrevne antenneanlæg, at der ikke består en pligt til at tilslutte og forsyne andre brugere end de brugere, der ejer antenneanlægget og driver dette.

Hastigheden på digitale netværk har udviklet sig, siden loven blev ændret i 2017, så alle antenneanlæg leverer en hastighed, der er højere end 30 Mbit/s. Det har i praksis betydet, at alle antenneanlæg i dag er omfattet. Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at udmøntningen af klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse skal ændres, så den vil afspejle nutidens forhold.

Efter stk. 5 kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at brugerdrevne antenneanlæg, der opfylder visse betingelser, kan undtages fra LER-lovens anvendelsesområde.

Undtagelsen skal fortsat være gældende for private brugerdrevne antenneanlæg. Disse er som regel etableret på private ejendomme, men kan tillige være nedgravet i offentlige vejarealer, ligesom der kan tilsluttes en eller flere naboejendomme. Anlæggene drives ofte af frivillige kræfter, f.eks. af den eller de personer, der har etableret antenneanlægget.

Klima-, energi- og forsyningsministeren forventer, at der ved en kommende ændring af bekendtgørelsen skal ses på, om kriteriet for undtagelsen er tidssvarende, eller om der er behov for justering af kriterierne.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte andre betingelser i stedet for antal brugere, men det er forventningen at kun helt små brugerdrevne anlæg vil blive undtaget, hvad enten der ses på, hvor mange brugere det brugerdrevne antenneanlæg har, eller om der ses på en indtægt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.