LER-loven § 15

Det fremgår af gældende ret, at en ledningsejer skal påvise ledningen, hvis ledningsejeren ikke kan udlevere ledningsoplysninger, eller de er mangelfulde eller som supplement til de udleverede ledningsoplysninger. Det kan f.eks. være, hvis ledningerne er farlige at beskadige, og ledningsejeren derfor ønsker at være til stede, når der graves i nærheden af ledningen. Gældende ret tager ikke stilling til, hvem der skal betale for påvisningen.

Det foreslåede stk. 1 er en ny bestemmelse, der fastsætter, at påvisning efter § 11 skal gennemføres af ledningsejeren uden beregning, jf. dog stk. 2.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, der tager stilling til spørgsmålet om betaling for påvisning. Ledningsejeren skal udlevere ledningsoplysninger, når de har modtaget en forespørgsel om ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret. Det bør være ledningsejeren, der betaler for påvisningen, hvis ledningsejeren ikke kan udlevere ledningsoplysninger, eller hvis ledningsejeren ønsker at være til stede på graveområdet, når der graves i nærheden af ledningen, f.eks. fordi den er farlig at beskadige.

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 3, 3. pkt., at en graveaktør, der har anmodet om påvisning efter § 11, stk. 2, fordi graveaktøren ikke kan finde ledningen, afholder udgifterne til påvisningen, hvis ledningerne i det væsentlige ligger, som det fremgår af ledningsoplysningerne.

Bestemmelsen fastsætter, hvornår henholdsvis graveaktøren eller ledningsejeren skal betale for en påvisning, som graveaktøren anmoder om, hvis graveaktøren ikke kan finde ledningen på trods af de udleverede ledningsoplysninger. Den fastlægger, hvordan fordelingen af udgifter til påvisning skal være. Det bør således være ledningsejer, der betaler for påvisningen, hvis ledningerne ikke ligger, hvor de burde ligge, og graveaktøren derfor ikke bør bære omkostningerne ved at finde ledningen. Derimod bør graveaktøren betale for påvisningen, hvis ledningen kunne være fundet ved at anvende ledningsoplysningerne.

»I det væsentlige ligger« betyder, at ledningen ikke behøver at ligge præcist som vist i ledningsoplysningerne, men at ledningerne bør ligge inden for en vis margin. Som eksempel kan forestilles en situation, hvor en ledningsejer i ledningsoplysningerne har fastsat en nøjagtighedsklasse, hvorefter ledningen ligger på et fastlagt sted i graveområdet med en usikkerhed på en halv meter. Graveaktøren prøvegraver, men kan ikke finde ledningen og anmoder derfor om påvisning. Hvis ledningen ligger længere væk end en halv meter, f.eks. en meter væk, fra den oplyste placering i graveområdet, taler det for, at graveaktøren ikke skal betale for påvisningen. Men det vil altid være en konkret vurdering.

Med det foreslåede stk. 2 videreføres gældende ret uændret.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der fortsat tages stilling til, hvordan omkostningerne fordeles, når en graveaktør anmoder om påvisning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.4. og 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.