LER-loven § 11

Den foreslåede § 11 er en videreførelse af gældende ret. Bestemmelserne er en videreførelse af den gældende lovs § 8, stk. 3, og § 9, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Efter gældende ret skal ledningsejeren, når en graveforespørgsel er modtaget, sende de nødvendige ledningsoplysninger til den graveaktør, der har forespurgt om ledningsoplysninger, gennem Ledningsejerregistret eller indgå aftale med graveaktøren om påvisning på stedet. Hvis en ledningsejer ikke kan fremskaffe tilstrækkelige ledningsoplysninger skal denne indgå aftale med forespørgeren om påvisning på stedet.

Ved påvisningspligten forstås en pligt til at oplyse om ledningens forløb, dvs. om nødvendigt ved frigravning og/eller opsætning af tydelig markering i terræn at angive, hvor ledningen ligger. Pligten til at påvise ledninger gælder også de af LER-loven omfattede ledningsejere, der ligger som gæst på privat ejendom. Dermed har f.eks. et forsyningsselskab, som har ledninger liggende på en privatpersons ejendom, pligt til at påvise ledningen, hvis der foretages gravearbejder på ejendommen.

Bestemmelsen giver ledningsejeren mulighed for at påvise ledningen i graveområdet i stedet for at udlevere ledningsoplysninger eller som supplement til de nødvendige ledningsoplysninger. Bestemmelsen kan anvendes, hvis ledningsejeren ikke kan udlevere de nødvendige ledningsoplysninger, fordi ledningsejeren ikke har dem, eller oplysningerne er mangelfulde, eller fordi ledningsejeren har behov for at være til stede, når der graves i nærheden af ledningen, f.eks. fordi ledningerne er farlige at grave over. Der er derfor i den foreslåede § 8, stk. 4, en bestemmelse om, at graveaktøren ikke må grave, før påvisning har fundet sted, når ledningsejer har vurderet, at der skal ske påvisning af ledningen.

Skal ledningerne påvises, f.eks. fordi ledningen er farlig at beskadige, kan ledningsejeren inden 2 timer oplyse, at ledningerne skal påvises, før gravearbejdet kan påbegyndes, eller oplyse, at ledningsejeren skal være til stede, når der graves i nærheden af ledningen. Gravearbejdet vil i disse tilfælde skulle finde sted efter nærmere aftale mellem graveaktøren og ledningsejeren.

Påvisningspligten kan efter omstændighederne klares ved, at ledningsejer og graveaktør indbyrdes afklarer, hvor i forespørgselsområdet graveaktøren skal grave. Ledningsejer kan herefter vurdere, om det er relevant at påvise ledningen. Har graveaktøren f.eks. sendt en graveforespørgsel, der dækker et større område, end der skal graves i, behøver ledningsejeren ikke påvise ledningen, hvis graveområdet ikke vil omfatte det område, ledningsejerens ledning er placeret i.

Har ledningsejer meddelt, at ledningen skal påvises, afholder ledningsejer udgifterne for påvisning, se bemærkningerne til § 15.

Med det foreslåede stk. 1 videreføres gældende ret uændret. Ledningsejeren har stadig behov for at kunne påvise enten i stedet for at udlevere de nødvendige ledningsoplysninger eller som supplement til disse. Ledningsejeren skal også stadig kunne være til stede, når graveaktøren graver. Bestemmelsen foreslås derfor videreført.

Efter gældende ret i lovens § 9, stk. 3, kan en graveaktør, der ikke kan finde ledningerne der, hvor ledningerne skulle være nedgravet i jorden, ifølge de modtagne ledningsoplysninger, anmode ledningsejeren om påvisning. Påvisning skal finde sted inden for rimelig tid.

Bestemmelsen fastsætter regler om, hvordan påvisning skal håndteres, hvis graveaktøren ikke kan finde ledningen der, hvor ledningen efter de udleverede ledningsoplysninger skulle være. Et forsøg på at finde ledningen kan f.eks. være ved at prøvegrave i graveområdet.

Påvisningen af ledningen i graveområdet skal ske inden for rimelig tid. Påvisning efter stk. 2 vil finde sted, enten lige før gravearbejdet påbegyndes, eller efter at gravearbejdet er påbegyndt, og ledningsejeren skal derfor påvise inden for rimelig tid, for at undgå unødig ventetid på graveområdet.

Rimelig tid vil altid være en konkret vurdering. Det må antages, at »rimelig tid« som udgangspunkt er inden for 2 hverdage. Dette skyldes, at graveaktøren ikke kan vente i mange dage på, at ledningsejeren skal påvise ledningen, fordi graveaktøren ikke kan lade et hul i en vej eller et fortov stå åbent længere end højst nødvendigt. Der vil ofte i en gravetilladelse blive stillet et krav om, at hullet skal lukkes hurtigst muligt. Det kan dog i visse situationer være rimeligt, at graveaktøren skal vente længere. Graveaktøren bør anmode om ledningsoplysninger, før der anmodes om gravetilladelse, og graveaktøren kan derfor i visse tilfælde have undersøgt graveområdet i god tid, forud for at der skal graves. Der bør i sådanne tilfælde rettes henvendelse til ledningsejer, når det er klart, at graveaktøren ikke kan finde ledningen, også selv om gravearbejdet ikke er gået i gang. Det kan også være rimeligt, at graveaktøren skal vente lidt længere i ferieperioder.

Med det foreslåede stk. 2 videreføres gældende ret uændret, således at en graveaktør også kan anmode om påvisning, hvis graveaktøren ikke kan finde ledningen.

Ledningsejere kan ud over påvisningsforpligtelsen i denne lov have en pligt til at påvise ledningen efter vejlovens regler om gæsteprincippet og betale de udgifter, der er forbundet med påvisningen, jf. Højesteretsdom af 23. oktober 2018, Ugeskrift for Retsvæsen 2019, s. 464ff.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.4. og 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.