LBK nr 396 af 12/04/2024
Uddannelses- og Forskningsministeriet
LEP-loven § 41
(Udelades)
Forarbejder til LEP-loven § 41
RetsinformationTil nr. 1
I forhold til gældende § 3 kan en institutions udbud af åben uddannelse omfatte alle de uddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde. Undervisningsministeren kan dog bestemme, at en institution kan udbyde en uddannelse som åben uddannelse, selvom institutionen ikke er godkendt til at udbyde den pågældende uddannelse.
Med den foreslåede bestemmelse vil en institution ikke kunne godkendes til at udbyde en videregående uddannelse som åben uddannelse, hvis ikke institutionen i forvejen er godkendt til at udbyde den pågældende videregående uddannelse.
Kun institutioner, der i henhold til bestemmelserne herom i den foreslåede lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er godkendt til at udbyde en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse vil kunne udbyde den pågældende uddannelse som åben uddannelse.
Undervisningsministeren kan som hidtil godkende udbud af andre uddannelser og enkeltfag herfra som åben uddannelse. Såfremt uddannelserne er videregående uddannelser, anvendes bestemmelserne om godkendelse af uddannelser i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne tilsvarende.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring. Efter forslaget vil det kun være institutioner, der udbyder uddannelser i henhold til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, der vil have adgang til at udbyde fagspecifikke kurser fra de pågældende uddannelser.