LEP-loven § 40

Med den foreslåede bestemmelse om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne skal alle nye og eksisterende videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser akkrediteres af Akkrediteringsrådet, som betingelse for undervisningsministerens godkendelse. Akkrediteringskrav er identisk med det krav, der med dette lovforslag, indføres i relation til erhvervsakademiuddannelser (nuværende korte videregående uddannelser) og professionsbacheloruddannelser (nuværende mellemlange videregående uddannelser). Lovens bemærkninger til bestemmelsen svarer derfor - med nødvendige konsekvensændringer - til de bemærkninger, der er anført i relation til de tilsvarende bestemmelser om godkendelse og akkreditering (§§ 11-16), der finder anvendelse for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Da de videregående uddannelser i videreuddannelsessystemet for voksne på en række punkter adskiller sig fra de ordinære videregående uddannelser, kan de kriterier for relevans og behov, som ministeren fastsætter i medfør af § 15, stk. 2, forventes at blive tilpasset disse uddannelser.

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af bestemmelserne i § 12, stk. 3, og § 15, stk. 1, nr. 2, er en konsekvensændring som følge af, at benævnelsen »korte videregående uddannelser« med dette lovforslag foreslås ændret til »erhvervsakademiuddannelser«.

Til nr. 2

Regeringen har den 12. juni 2007 indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om erhvervsakademier og etableringen af et vækstlag i forhold til tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Aftalen indebærer, at der skal etableres op til 10 erhvervsakademier som en fælles institutionel ramme for udbud af erhvervsakademiuddannelser samt det nødvendige vækstlag for professionsbacheloruddannelser på de tekniske og merkantile områder, jf. nedenfor.

De kommende erhvervsakademier planlægges etableret i første halvår af 2008 med henblik på at påbegynde deres virksomhed pr. 1. august 2008. Der henvises til det lovforslag om erhvervsakademier for videregående uddannelser, som undervisningsministeren har fremsat samtidig med dette lovforslag.

Professionshøjskoler for videregående uddannelser er etableret ved lov nr. 562 af 6. juni 2007 og påbegynder deres virksomhed den 1. januar 2008. Professionshøjskolerne skal dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor de hører hjemme.

§ 15 c

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at undervisningsministeren skal godkende de videreuddannelser for voksne og diplomuddannelser, der er behov for, at akademiet udbyder. Godkendelsen vil være betinget af, at uddannelsen er akkrediteret positivt i overensstemmelse med den foreslåede § 15 g. Undervisningsministerens godkendelse af en uddannelse er en forudsætning for efterfølgende godkendelse af udbud af uddannelsen, jf. den forslåede §§ 15 d og 15 e.

§ 15 d

Efter bestemmelsens stk. 1 godkender undervisningsministeren et erhvervsakademis udbud af de videregående voksenuddannelser, der er behov for, at akademiet udbyder. Undervisningsministeren godkender tillige en professionshøjskole, der er etableret ved en sammenlægning af en eller flere professionshøjskoler og et eller flere erhvervsakademier, til at udbyde videregående voksenuddannelser. Der henvises til forslag til lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og forslag til lov om ændring af loven om professionshøjskoler for videregående uddannelser, som undervisningsministeren har fremsat for Folketinget samtidig med dette lovforslag.

Undervisningsministeren kan endvidere efter bestemmelsens stk. 2 godkende en professionshøjskoles udbud af videregående uddannelser, hvis der er behov for udbud af uddannelsen, som ikke kan eller forventes at kunne dækkes af udbud godkendt efter stk. 1.

Undervisningsministerens godkendelse til at udbyde en videregående voksenuddannelse gives efter bestemmelsens stk. 3 tidsbegrænset. Det vil fremgå af den konkrete udbudsgodkendelse, hvilken periode godkendelsen er givet for. Godkendelsesperioden vil være i overensstemmende med den plan for en løbende tilbagevendende akkreditering som undervisningsministeren fastsætter efter den foreslåede § 15 h, stk. 1, således at uddannelsesinstitutionen inden godkendelsesperiodens udløb vil kunne modtage tilbud om en ny akkreditering, jf. dog § 15 f, stk. 2.

Godkendelsen vil efter bestemmelsen alene omfatte udbud inden for et bestemt geografisk område. Dette område vil være den region eller del heraf, inden for hvilken erhvervsakademiet skal sikre forsyningen af videregående voksenuddannelser. Undervisningsministeren kan dog bestemme, at flere erhvervsakademier sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for udbud af en eller flere uddannelser, eller at erhvervsakademiet skal dække behovet for udbud i hele landet eller en del af landet for en eller flere uddannelser.

§ 15 e

Undervisningsministeren godkender i henhold til den foreslåede § 15 e, professionshøjskolernes udbud af de diplomuddannelser, der er behov for. Undervisningsministeren godkender endvidere en ingeniørhøjskoles udbud af de diplomuddannelser inden for ingeniørområdet, der er behov for, at ingeniørhøjskolen udbyder. Undervisningsministeren godkender tillige medie- og journalisthøjskolens udbud af diplomuddannelser inden for højskolens område. Der henvises til det lovforslag om medie- og journalisthøjskolen, som undervisningsministeren har fremsat for Folketinget samtidig med dette lovforslag.

Undervisningsministeren kan efter bestemmelsens stk. 2 godkende et erhvervsakademis udbud af de tekniske og merkantile diplomuddannelser, der er behov for, at akademiet udbyder. Der er dog en betingelse, at erhvervsakademiet har indgået en partnerskabsaftale, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. nærmere herom i bemærkninger til § 34 b. Det fremgår af den politiske aftale af 12. juni 2007 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om erhvervsakademier og etableringen af vækstlag i forhold til de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, at der i 2013 skal gennemføres en ekstern evaluering af erhvervsakademierne og deres funktion som vækstlag og deres udvikling af tekniske og merkantile videregående uddannelser. Evalueringen skal bl.a. belyse, i hvilket omfang der er etableret en styrket KVU-sektor, udviklet og udbudt nye professionsbachelor- og diplomuddannelser på de tekniske og merkantile områder, opnået en bedre søgning til de tekniske og merkantile KVU'er/VVU'er fra erhvervsuddannelserne og andre ungdomsuddannelser samt skabt bedre overgange fra KVU til MVU. De politiske parter bag aftalen drøfter evalueringen med henblik på den videre udvikling af de tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser for at realisere aftalens fastsatte mål for 2015.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan undervisningsministeren godkende en uddannelsesinstitution, der ikke er en professionshøjskole, til at udbyde en diplomuddannelse, hvis der er et behov for udbud af uddannelsen, som ikke kan eller forventes at kunne dækkes af udbud, der er godkendt efter stk. 1 og 2. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 13, stk. 3.

Undervisningsministerens godkendelse til at udbyde en diplomuddannelse gives efter bestemmelsens stk. 4, tidsbegrænset. Det vil fremgå af den konkrete udbudsgodkendelse, hvilken periode godkendelsen er givet for. Godkendelsesperioden vil være i overensstemmende med den plan for en løbende tilbagevendende akkreditering, som undervisningsministeren fastsætter efter den foreslåede § 15 h, stk. 1, således at uddannelsesinstitutionen inden for godkendelsesperiodens udløb vil modtage tilbud om en ny akkreditering, jf. dog § 15 f, stk. 2.

Godkendelsen vil efter bestemmelsen alene omfatte udbud inden for et bestemt geografisk område. Dette område vil være den region eller del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Undervisningsministeren kan dog bestemme, at flere professionshøjskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere uddannelser, eller at en professionshøjskole skal dække behovet i hele landet eller en del af landet for en eller flere uddannelser.

§ 15 f

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at undervisningsministerens godkendelse af nye uddannelser og nye udbud af uddannelser er betinget af, at Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen henholdsvis udbuddet positivt, jf. bemærkningerne til § 15 g, stk. 3. Kravet om akkreditering af nye uddannelsesudbud indebærer bl.a., at den uddannelsesinstitution, der søger om udbudsgodkendelse, skal kunne dokumentere tilstrækkelige faglige og institutionelle ressourcer til at udbyde den pågældende uddannelse. Dette omfatter også dokumentation for, at institutionen kan udbyde uddannelsen på et videngrundlag, der er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering.

Det vil være et centralt led i akkrediteringsvurderingen, at undersøge om det faglige miljø, der ønskes akkrediteret til udbud af en given uddannelse, lever op til de krav, der stilles til uddannelser på det pågældende niveau og inden for det pågældende faglige område. Derved sikres det, at en uddannelse ikke udbydes af eller udlægges til institutioner med utilstrækkelige og fagligt svage miljøer og med en institutionel kapacitet, der ikke kan indfri de krav, der stilles til videngrundlag, lærerkræfter, undervisningsfaciliteter og ressourcer m.v.

Udbud af videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser vil være bundet til de akkrediterede faglige miljøer. Det følger heraf, at akkrediteringer af udlagt undervisning skal vedrøre det konkrete, faglige miljø på den institution, som undervisningen er udlagt til. Det vil typisk være en erhvervsskoles faglige miljø, der vil skulle akkrediteres, for at et erhvervsakademi kan udbyde en videregående voksenuddannelse. På tilsvarende måde vil det typisk være en erhvervsskoles faglige miljø, der skal akkrediteres, for at en professionshøjskole kan udbyde en teknisk eller merkantil diplomuddannelse.

En akkrediteringsproces iværksættes efter bestemmelsens stk. 2 kun, hvis undervisningsministeren vurderer, at der vil være behov for den foreslåede nye uddannelse eller det foreslåede nye udbud af en uddannelse. Ved foreslåede nye udbud af en uddannelse forstås såvel en institutions udbud af en uddannelse, der på landsplan er ny, som en institutions udbud af en uddannelse, der er ny for den pågældende institution, men allerede er godkendt til udbud ved andre institutioner.

Såfremt undervisningsministeren vurderer, at der ikke er behov for den pågældende nye uddannelse eller det pågældende nye udbud, kan ministeren efter bestemmelsen afgøre, at ansøgningen om godkendelse af ny uddannelse eller nyt udbud ikke kan gå videre til akkrediteringsvurdering. Ministeren træffer dermed på det foreliggende grundlag og uden forudgående akkreditering afgørelse om, at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet ikke kan godkendes.

I henhold bestemmelsen kan undervisningsministeren endvidere undlade at indkalde et tidligere godkendt udbud til fornyet akkreditering med den virkning, at udbudsgodkendelsen bortfalder, når den fastsatte godkendelsesperiode, jf. § 15 d, stk. 3, og § 15 e, stk. 4, udløber.

Ministerens afgørelse vil basere sig på overordnede uddannelsespolitiske og -strategiske hensyn. For så vidt angår forslag til nye uddannelser vil en årsag til afslag eksempelvis kunne være, at ministeren ønsker at uddannelsesindsatsen på et givet område primært skal styrkes via det ordinære uddannelsessystem og derfor ikke ønsker at godkende yderligere uddannelser inden for videreuddannelsessystemet på dette område. Tilsvarende vil ministeren kunne give afslag på ansøgning om godkendelse af et nyt uddannelsesudbud, hvis ministeren ud fra nationale eller regionale hensyn vurderer, at det nye udbud kan påvirke det eksisterende udbud af samme eller beslægtede uddannelser på en uhensigtsmæssig måde. En årsag til afslag kunne eksempelvis være, at et nyt uddannelsesudbud i en given region efter ministerens vurdering vil vanskeliggøre fortsat udbud af et andet allerede godkendt udbud, som vurderes at basere sig på samme ansøgerkreds.

Afslag på ansøgningerne vil i disse tilfælde ske uden, at der gennemføres en akkreditering. Derved sikres det, at der ikke gennemføres tids- og ressourcekrævende akkrediteringer af forslag til nye uddannelser og uddannelsesudbud, som efter ministerens vurdering ikke vil kunne indgå i det samlede uddannelsesbillede på en hensigtsmæssig og samfundsøkonomisk forsvarlig måde.

For at sikre åbenhed og gennemsigtighed om godkendelsesansøgninger vil disse blive offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside. Akkrediteringsrådet vil desuden modtage kopi af undervisningsministerens afgørelser om den indledende screening.

Bestemmelsens stk. 3 bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte krav til ansøgningers indhold og dokumentation samt regler om undervisningsministeriets procedure for godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud. Bemyndigelsen omfatter ikke fastsættelse af regler for den uafhængige operatørs akkrediteringsvurdering, der foretages i henhold til kriterier fastsat i medfør af § 15 g, stk. 2, eller for akkrediteringsrådets afgørelse.

Ansøgning om godkendelse af nye uddannelser

For ansøgning om godkendelse af forslag til nye uddannelser forventes processen fra ansøgning frem til endelig udbudsgodkendelse at forløbe i 4 trin, der omfatter:

1. en indledende screening,

2. akkrediteringsvurdering foretaget af en uafhængig, internationalt anerkendt operatør. Vurdering resulterer i en akkrediteringsrapport med indstilling til Akkrediteringsrådet,

3. Akkrediteringsrådets afgørelse samt

4. undervisningsministerens godkendelse.

Handlingerne i de 4 trin forventes tilrettelagt på følgende måde:

Trin 1. Indledende screening

Ansøgning om forslag til nye uddannelser indsendes til Undervisningsministeriet sammen med ansøgning om udbudsgodkendelse fra den eller de institutioner, der ønsker at blive godkendt til at udbyde den pågældende uddannelse. Ansøgning om godkendelse af uddannelsesforslaget og den eller de medfølgende ansøgninger om udbudsgodkendelse skal indeholde oplysninger og dokumentation, som giver undervisningsministeren et tilstrækkeligt grundlag for at foretage en indledende vurdering af uddannelsesforslaget og de ønskede udbuds hensigtsmæssighed (screening).

Ministeren vurderer, om uddannelsesforslaget og en eller flere af de medfølgende udbudsansøgninger kan gå videre til akkrediteringsvurdering hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) eller eventuelt et andet internationalt anerkendt kvalitetssikringsinstitut, jf. bemærkningerne til stk. 2.

Bemyndigelsen til at fastsætte krav til ansøgningers indhold og dokumentation vil blive anvendt til at sikre, at institutioner, der søger om godkendelse af forslag til nye uddannelser, og institutioner, der søger udbudsgodkendelse, afgiver de oplysninger og fremlægger den dokumentation, der er nødvendig for at gennemføre godkendelsesprocessen uden unødige forsinkelser. Kravene til ansøgningers indhold og dokumentation forventes fastsat i forhold til den beskrevne godkendelsesproces, således at der i første omgang skal gives de oplysninger, der skal danne grundlag for ministerens indledende screening. Ansøgninger, der godkendes til at gå videre til akkrediteringsvurdering, vil skulle suppleres med yderligere materiale til dokumentation af, at uddannelsesforslaget og institutionerne lever op til de fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. også de særlige bemærkninger til § 15 g, stk. 2.

Ansøgninger om godkendelse af forslag til nye uddannelser, der sendes til screening, forventes som minimum at skulle rumme en uddannelsesbeskrivelse, der angiver uddannelsens betegnelse og den uddannedes titel, uddannelsens niveau og type, formål og det tilsigtede læringsudbytte samt en præcisering af uddannelsens erhvervssigte. Der kan desuden forventes krav om, at ansøgningen skal rumme en overordnet beskrivelse af uddannelsens struktur og tilrettelæggelse, samt dokumentation for behovet for og relevansen af den foreslåede nye uddannelse. Der skal bl.a. foreligge en vurdering af det potentielle arbejdsmarked for de uddannede. Der skal endvidere redegøres for uddannelsens relevans i forhold til andre beslægtede uddannelser og oplysninger om, hvordan potentielle aftagere og andre relevante interessenter har været involveret i udviklingen og i øvrigt forholder sig til forslaget.

De enkelte institutioners ansøgning om godkendelse af udbud af uddannelser, der sendes til screening sammen med et nyt uddannelsesforslag, forventes i første fase som minimum at skulle rumme oplysninger om den ansøgende institution og dens samarbejds- eller partnerskabsaftaler med andre institutioner, og oplysninger om, hvordan det søgte udbud forholder sig til institutionens øvrige uddannelsesudbud og hvor uddannelsen konkret ønskes udbudt. Ansøgninger, der går videre til akkreditering, skal suppleres med yderligere oplysninger om institutionens grundlag for at udbyde den pågældende uddannelse.

Trin 2. Akkrediteringsvurdering

Ansøgninger, der efter ministerens beslutning kan gå videre, sendes til et internationalt anerkendt kvalitetssikringsorgan til akkrediteringsvurdering. Det foreslås på undervisningsministerens område, at det primært er Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der foretager akkrediteringsvurderinger for derved at udnytte de kompetencer, instituttet har opbygget, og samtidig sikre konsistens i vurderingen af uddannelser og uddannelsesforslag, jf. forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut, der er fremsat for Folketinget sideløbende med dette lovforslag.

EVA foretager en vurdering af, om uddannelsesforslaget lever op til kriterier for kvalitet og relevans, der fastsættes efter bemyndigelsen i § 15 g, stk. 2. For så vidt angår ansøgninger om godkendelse af udbud af en given uddannelse, vurderer EVA endvidere det faglige og institutionelle uddannelsesmiljø efter de kvalitetskriterier, ministeren fastsætter herfor. Resultaterne af akkrediteringsvurderingen formuleres i en akkrediteringsrapport, der sendes til Akkrediteringsrådet.

EVA indkalder supplerende oplysninger og dokumentation fra ansøgerne, som kan danne grundlag for vurderingen af, om uddannelsesforslag og udbudssteder lever op til de fastsatte kriterier. For så vidt angår forslag til nye uddannelser, vil der bl.a. blive stillet krav om, at den uddannelsesbeskrivelse, der lå til grund for screeningen, udbygges og suppleres med mere deltaljerede oplysninger. Akkrediteringsvurdering af en institutions udbud af en given uddannelse vil desuden forudsætte fremlæggelse af mere detaljerede oplysninger og dokumentation af det faglige og institutionelle uddannelsesmiljø, der skal ligge til grund for udbuddet.

Trin 3. Akkrediteringsrådets afgørelse

Akkrediteringsrådet træffer på grundlag af akkrediteringsrapporten afgørelse om akkreditering. Har uddannelsesforslaget ikke den krævede kvalitet eller relevans i forhold til kriterierne fastsat efter § 15 g, stk. 2, vil Akkrediteringsrådets afgørelse være et afslag på akkreditering. Tilsvarende vil Akkrediteringsrådet alene kunne akkreditere nye udbud af uddannelser, hvis disse har den krævede kvalitet og relevans i forhold til kriterierne fastsat efter § 15 g, stk. 2. Akkrediteringsrådets virksomhed reguleres af Lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, samt, for så vidt angår undervisningsministerens område, tillige af de regler, der fastsættes efter bemyndigelsen i § 15 g, stk. 2 og 7.

Trin 4. Undervisningsministerens godkendelse

Undervisningsministeren træffer afgørelse om godkendelse af de ansøgninger om uddannelsesforslag og de ansøgninger om udbud heraf, der har opnået en positiv akkreditering. Det er i den beskrevne godkendelsesproces forudsat, at ansøgning om godkendelse af forslag til nye uddannelser behandles sideløbende med behandling af de samtidig indsendte ansøgninger om godkendelse af udbud af den nye uddannelse.

Ansøgning af udbudsgodkendelse af eksisterende uddannelser

Ansøgninger om godkendelse af udbud af en uddannelse, der allerede er godkendt til udbud ved andre institutioner, men er nye udbud for den pågældende institution, vil på tilsvarende vis skulle gennemgå en proces af følgende 4 trin:

Trin 1. Indledende screening,

Trin 2. Akkrediteringsvurdering foretaget af uafhængig internationalt anerkendt operatør,

Trin 3. Akkrediteringsrådets afgørelse samt

Trin 4. Undervisningsministerens godkendelse.

Når en institution søger om udbud af en uddannelse, der allerede er udbudt ved andre institutioner, vil ministeren ligeledes kunne afslå ansøgningen allerede i screeningsfasen, hvis det vurderes, at det nye udbud ikke er hensigtsmæssigt ud fra nationale, regionale eller lokale hensyn. I screeningen vil det nye udbud således blive vurderet efter dets placering i det samlede uddannelsesbillede, jf. bemærkningerne til stk. 2.

Den eventuelt efterfølgende akkrediteringsvurdering vil primært være rettet mod den ansøgende institutions faglige og institutionelle kapacitet til at løfte det pågældende udbud.

§ 15 g

Det følger af bestemmelsens stk. 1, at Akkrediteringsrådets akkreditering af uddannelser og udbud af uddannelser sker efter undervisningsministerens beslutning. For så vidt angår allerede udbudte uddannelser, vil ministeren bestille tilbagevendende akkrediteringer af godkendte udbud i henhold til § 15 h. For så vidt angår forslag til nye uddannelser og institutioners ansøgninger om nye udbud, beslutter ministeren på baggrund af en indledende screening, om et forslag skal gå videre til akkreditering, jf. § 15 f, stk. 2.

I henhold til den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2 fastsætter undervisningsministeren de nærmere kriterier for relevans og kvalitet, som skal lægges til grund for akkrediteringsvurderingerne. Kriterierne forventes fastsat inden for følgende hovedtemaer:

1. Relevans og behov.

2. Videngrundlag.

3. Organisering og tilrettelæggelse.

4. Resultat og målopfyldelse.

Inden for de 4 hovedtemaer forventes fastsat et antal kriterier for eksisterende udbud af videregående voksenuddannelser på undervisningsministerens område.

Der vil endvidere blive fastsat kriterier for kvalitet og relevans af forslag til nye uddannelser og ansøgninger om nye udbud af uddannelser. Kriterierne forventes fastsat inden for følgende tre hovedtemaer:

1. Relevans og behov.

2. Videngrundlag.

3. Organisering og tilrettelæggelse.

Inden for hovedtemaerne forventes fastsat et antal kriterier. Kriterierne udarbejdes i dialog med relevante parter, herunder udbydende institutioner, organisationer på arbejdsmarkedet, studenterorganisationer og med inddragelse af faglig ekspertise i Danmarks Evalueringsinstitut. Ved kriteriefastsættelsen inddrages desuden de europæiske standarder og retningslinier for kvalitetssikring samt de erfaringer, der ligger til grund for revisionen af kvalifikationsnøglen. Den eksisterende danske kvalifikationsnøgle for de videregående uddannelser blev udarbejdet i 2001-2002. Kvalifikationsnøglen beskriver de danske videregående uddannelser i en kvalifikations- og kompetenceterminologi, der lægger vægt på uddannelsens slutkompetence med henblik på at styrke gennemsigtighed mellem landenes uddannelsessystemer og lette anerkendelse af udenlandske uddannelser. Den danske kvalifikationsnøgle for de videregående uddannelser er under revision under hensyn til hidtidige erfaringer samt den internationale udvikling.

De afgørelsesmuligheder, der efter bestemmelsens stk. 3 foreslås tillagt Akkrediteringsrådet på undervisningsministerens område, svarer til de afgørelsesmuligheder, der gælder på universitetsområdet efter lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser.

Afgørelsen »betinget positiv« foreslås kun anvendt ved akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud. I tilfælde, hvor Akkrediteringsrådet finder, at et eksisterende udbud på et eller flere områder ikke længere opfylder akkrediteringskriterierne, men hvor rådet samtidig vurderer, at institutionen vil være i stand til at opfylde kriterierne inden for en kortere periode, træffer Akkrediteringsrådet afgørelse om at akkreditere udbuddet positivt på betingelse af, at udbuddet i dets helhed lever op til de fastsatte kriterier inden for en nærmere bestemt periode, der maksimalt forventes at få en varighed på op til 12 måneder. Finder Akkrediteringsrådet, at et udbud ikke lever op til kriterierne, og vurderer rådet samtidig, at institutionen ikke inden for en nærmere fastsat frist vil kunne opfylde de fastsatte kriterier, træffer rådet afgørelse om, at udbuddet ikke kan akkrediteres. Ved forslag til nye uddannelser og nye uddannelsesudbud kan Akkrediteringsrådets afgørelse kun være positiv akkreditering eller et afslag på akkreditering.

I henhold til bestemmelsens stk. 4 kan Akkrediteringsrådet af egen drift eller efter undervisningsministerens beslutning undersøge, hvorvidt en uddannelse eller et udbud, der tidligere er blevet positivt akkrediteret, fortsat opfylder de kriterier for relevans og kvalitet, som uddannelsen eller udbuddet blev akkrediteret på grundlag af. Undersøgelsen vil alene rette sig mod de konkrete forhold, som er ændret i forhold til den tidligere akkreditering, og udgør således ikke en fornyet akkreditering. Rådets beslutning om at iværksætte en undersøgelse kan ske på rådets eget initiativ, på baggrund af en henvendelse herom fra en institution, jf. den foreslåede stk. 5 om institutionernes indberetningspligt eller på foranledning af undervisningsministeren. Det forventes, at rådet vil inddrage EVA i undersøgelsen med henblik på at tilvejebringe det nødvendige afgørelsesgrundlag for rådet.

I henhold til stk. 5 bortfalder undervisningsministerens godkendelse af udbuddet, hvis Akkrediteringsrådet trækker akkrediteringen tilbage.

Bestemmelsens stk. 6 pålægger institutioner, der er godkendt til udbud at uddannelser omfattet af loven, at orientere Akkrediteringsrådet, hvis institutionen vurderer, at den ikke længere opfylder de kriterier for kvalitet og relevans som udbuddet oprindelig blev godkendt på grundlag af, eller hvis institutionen er i tvivl om, hvorvidt kriterierne fortsat er opfyldt.

Det vil bero på institutionens konkrete skøn, hvorvidt akkrediteringskriterierne fortsat er opfyldt. Det forventes, at retningslinier for dette skøn vil kommer til at fremgå af ministerens udbudsgodkendelser.

Stk. 6 bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte regler om Akkrediteringsrådets varetagelse af opgaver efter loven. Bemyndigelsen skal ses i sammenhæng med § 12, stk. 1, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, hvoraf det fremgår, at Akkrediteringsrådet akkrediterer videregående uddannelser på undervisningsministerens område efter de regler, der gælder herfor. Den samlede behandling af en uddannelsesinstitutions udbudsansøgning kan således tilrettelægges ud fra hensynet til den forskellighed i kultur og praksis, der kendetegner de forskellige uddannelsesområder. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om den del af Akkrediteringsrådets virksomhed, som specifikt vedrører uddannelser på undervisningsministerens område.

§ 15 h

Udbud af godkendte uddannelser skal efter den foreslåede bestemmelse løbende akkrediteres efter en plan fastsat af undervisningsministeren. Ministeren forventes at fastsætte en plan, hvoraf det fremgår, hvornår de enkelte uddannelsesudbud kan forvente at skulle akkrediteres. I henhold til planen vil alle uddannelsesudbud løbende skulle akkrediteres inden for en periode på mellem 5-6 år, jf. dog bemærkningerne til § 15 d, stk. 3, og § 15 e, stk. 4. Der vil ved planens fastsættelse blive taget hensyn til tidspunktet for en tidligere gennemført evaluering eller akkreditering samt til udløb af udbudsgodkendelser efter § 15 d, stk. 3, eller § 15 e, stk. 4.

Planen forventes fastlagt, således at udbud af samme eller beslægtede uddannelser søges akkrediteret inden for samme tidsramme, og således at det samlede antal institutioner, der skal deltage i akkrediteringerne, ligger nogenlunde stabilt fra år til år. Den nærmere tilrettelæggelse vil ske i dialog med relevante parter, herunder Akkrediteringsrådet og Danmarks Evalueringsinstitut.

Akkrediteringsplanen rummer alene krav om akkreditering af udbud. Undervisningsministeren kan dog, jf. § 15 g, stk. 4, til enhver tid anmode Akkrediteringsrådet om at undersøge, hvorvidt en uddannelse fortsat opfylder de gældende kriterier for relevans og kvalitet, jf. § 15 g, stk. 4. Akkrediteringsrådet kan tillige af egen drift foretage en tilsvarende undersøgelse.

Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at tidligere godkendte udbud, der som led i den af undervisningsministeren fastsatte akkrediteringsplan ikke kan akkrediteres, bortfalder. Bestemmelsen giver ikke mulighed for at opretholde udbud, som ikke har opnået en positiv akkreditering eller betinget positiv akkreditering. Undervisningsministeriet meddeler institutionen, at institutionen ikke længere er godkendt til at udbyde den eller de pågældende uddannelser.

Det foreslåede stk. 3, hvorefter undervisningsministeren kan lade en godkendelse bortfalde, finder anvendelse sideløbende med den foreslåede stk. 2, hvorefter en udbudsgodkendelse også bortfalder, hvis udbuddet ikke har kunnet akkrediteres positivt af Akkrediteringsrådet.

En institution skal, før den beslutter sig for at udbyde en bestemt uddannelse, medtænke konsekvenserne af, at den er ansvarlig for at gennemføre hele uddannelsen for de studerende, som optages på uddannelsen. Konsekvensen af, at en institution ophører med at udbyde uddannelsen, kan være, at den studerende ikke kan færdiggøre sin uddannelse, får sin uddannelse forsinket eller pålægges merudgifter til transport m.v. i forbindelse med skift til en anden institution.

Undervisningsministeren kan i henhold til bestemmelsens stk. 4 pålægge en institution, der træffer beslutning om at ophøre med at udbyde en uddannelse, eller som har mistet sin udbudsgodkendelse, at udbyde det resterende uddannelsesforløb efter en plan godkendt af ministeren.

Planen, der udarbejdes af den pågældende institution, kan eksempelvis indebære et skærpet ministerielt tilsyn under afviklingen af resterende uddannelsesforløb eller pålæg til om institutionen at færdiggøre de dele af uddannelsen, som i henhold til en akkreditering isoleret set har den krævede kvalitet, mens en anden institution i henhold til bestemmelsens stk. 5 pålægges at udbyde de øvrige resterende uddannelsesdele.

Undervisningsministeren vil kunne stille krav om, at færdiggørelsesplaner indeholder en aftale mellem institutionen og de berørte studerende, som pålægger institutionen at kompensere de studerende for væsentlige merudgifter, som et nødvendigt institutionsskift måtte påføre dem.

I henhold til bestemmelsens stk. 5 kan undervisningsministeren pålægge en institution at optage studerende, der ikke kan færdiggøre deres uddannelsesforløb som følge af, at den institution, som hidtil har udbudt uddannelsen, har mistet sin udbudsgodkendelse i henhold til bestemmelsens stk. 2 eller 3. Det forventes, at optaget af de omhandlede studerende i videst muligt omfang vil ske efter nærmere aftale med de relevante institutioner.

Til nr. 3

Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af kravet om akkreditering

Til nr. 4

Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af kravet om akkreditering.

Til nr. 5

Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af kravet om akkreditering.

Til nr. 6

Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af kravet om akkreditering.

Til nr. 7

Et erhvervsakademi skal senest den 31. december 2014 have taget stilling til, om det vil fusionere med en professionshøjskole i den region, hvor erhvervsakademiet ligger, eller om det vil fortsætte som selvstændig institution. Hvis erhvervsakademiet fusionerer med en professionshøjskole, videreføres udbuddet af såvel videregående voksenuddannelser som diplomuddannelser af den nye professionshøjskole. Hvis erhvervsakademiet fortsætter som selvstændig institution, overgår dets godkendelser til udbud af diplomuddannelser til en eller flere professionshøjskoler, mens erhvervsakademiet opretholder dets godkendelser til udbud af videregående voksenuddannelser.