LEP-loven § 1

---

Til stk. 1

I henhold til den foreslåede bestemmelse skal undervisningsministeren tilrettelægge videregående uddannelser i et samordnet system, der består af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Et samordnet system indebærer, at uddannelserne er afstemt såvel i det indbyrdes forhold, eksempelvis i relation til adgangsgrundlag, mål, niveau og profil, som i forhold til de øvrige uddannelsesområder.

Til stk. 2

Den foreslåede formålsbestemmelse tydeliggør erhvervsakademiuddannelsernes og professionsbacheloruddannelsernes fælles formål og karakteristika med henblik på at styrke de professionsrettede videregående uddannelsers profil i det samlede uddannelsesbillede. En fælles formålsbestemmelse understøtter målsætningen om at skabe et stærkt og sammenhængende uddannelsessystem for de videregående uddannelser på undervisningsministerens område.

Formålet med det videregående uddannelsessystem er at sikre praksisnære og professionsrettede uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel private virksomheder som i den offentlige sektor, og hvor uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering.

Kravet om erhvervs- og professionsbasering indebærer, at de videregående uddannelser skal være kendetegnet ved et tæt og dynamisk samspil mellem teori og praksis, der løbende skal sikre tidssvarende og relevante uddannelser af høj kvalitet. Undervisningen skal være baseret på den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv og professioner samt forskning. Lærerne skal være ajour med den nyeste viden opnået gennem deltagelse i kvalitets- og udviklingsarbejde, kompetenceudvikling samt gennem dialog og vidennetværk med aftagere samt forskningsinstitutioner. De studerende skal inddrage erfaringer fra praktik og afgangsprojekt. Sammenfattende skal der sikres effektiv formidling af viden - videnomsætning - både fra uddannelser til erhverv og professioner og fra erhverv og professioner til uddannelser.

Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen skal være baseret på institutionens forsøgs- og udviklingsarbejder. I undervisningen inddrages erfaringer og resultater fra rådgivnings- og udviklingsopgaver gennemført i samarbejde med aftagere, forskningsinstitutioner og andre aktører. Forsøgs- og udviklingsarbejder kan gennemføres såvel nationalt som internationalt.

Formålet med at udføre udviklingsarbejde er på systematisk vis at skabe, dokumentere og formidle anvendelsesorienteret viden med relevans for erhverv og professioner. Erfaringer og resultater fra udviklingsarbejde skal inddrages systematisk i uddannelserne, således at de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis styrkes.

Et centralt element i de videregående uddannelsers udviklingsbasering er at sikre sammenhængen til relevant forskning. Undervisningen skal inddrage resultater fra national og international forskning, der har relevans for den enkelte uddannelse. Formålet med at anvende og formidle relevante forskningsresultater er at sikre, at uddannelserne er funderet i den nyeste viden, der kan bidrage til at kvalificere erhvervs- og professionsudøvelse i praksis.

Begrebet »forskningstilknytning« er ikke anvendt i relation til professionsbacheloruddannelser. Forskningstilknytning blev som begreb introduceret i 2000 i lov om mellemlange videregående uddannelser. I bemærkningerne til loven defineres forskningstilknytning som »nem og hurtig inddragelse af viden om forskning og forskningsresultater inden for uddannelsens fagområde«. Baggrunden for at undlade at anvende begrebet forskningstilknytning er at sikre en klar og entydig arbejdsdeling i det samlede videregående uddannelsessystem, bestående af henholdsvis forskningsbaserede universitetsuddannelser og udviklingsbaserede professionsrettede videregående uddannelser. Samtidig er der stor grad af flertydighed i anvendelsen af begrebet, der ved flere lejligheder har medført misforståelser, og endelig har begrebet i mange tilfælde været en barriere for reelt samarbejde og effektiv videndeling mellem universiteter og de professions- og praksisorienterede uddannelsesinstitutioner.

Det vil imidlertid fortsat være afgørende, at de videregående uddannelser på undervisningsministerens område er funderet i de nyeste forskningsresultater inden for de områder, hvor det er relevant. Dette skal sikres via de praksisnære videregående uddannelsers erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering, herunder udviklingsarbejde med relevante forskningsinstitutioner. Der henvises i den sammenhæng til § 5, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Kravet om, at de videregående uddannelser skal være på et internationalt niveau, indebærer dels, at uddannelserne akkrediteres i forhold til niveaukrav, der svarer til niveaukravene på europæisk plan og tilsvarende finder anvendelse ved videregående uddannelser i de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, dels at akkreditering af uddannelserne følger internationalt anerkendte standarder for akkreditering. Målet er, at uddannelserne skal kunne matche uddannelser udbudt på tilsvarende niveau i udlandet.

Ved kriteriefastsættelsen inddrages desuden de europæiske standarder og retningslinier for kvalitetssikring af de videregående uddannelser samt de erfaringer, der ligger til grund for revisionen af kvalifikationsnøglen. Den eksisterende danske kvalifikationsnøgle for de videregående uddannelser blev udarbejdet i 2001-2002. Baggrunden for kvalifikationsnøglen var Bologna-deklarationens formål om at skabe et europæisk område for videregående uddannelse (European Higher Education Area). Kvalifikationsnøglen beskriver de danske videregående uddannelser i en kvalifikations- og kompetenceterminologi, der lægger vægt på uddannelsens slutkompetence med henblik på at styrke gennemsigtighed mellem landenes uddannelsessystemer og lette anerkendelse af udenlandske uddannelser. Den danske kvalifikationsnøgle for de videregående uddannelser er under revision under hensyn til hidtidige erfaringer samt den internationale udvikling.