Køretøjsregistreringsloven § 7h

Bestemmelsen er som udgangspunkt en videreførelse af færdselslovens § 73, stk. 1, nr. 2, og 4, § 73 a, stk. 1, og § 73 b.

Efter stk. 1 skal registrerede køretøjer tildeles nummerplader. Det er præciseret, at nummerplader udlånes fra staten, hvorfor de skal afleveres efter brug.

Efter stk. 2 fastsætter skatteministeren regler om brug af nummerplader, herunder om udformningen af nummerplader og om nummerpladers placering og montering på køretøjer.

Efter stk. 3 kan skatteministeren fastsætte regler om brug af nummerplader med ønskenumre.

Efter bestemmelsen kan skatteministeren ikke kun åbne for salg af ønskenummerplader til et køretøjs ejer, men også til et køretøjs bruger. Hidtil har der kun været denne mulighed for køretøjets ejer.

Færdselslovens § 73 a. stk. 2, om afholdelse af offentlig auktion over retten til bestemte ønskenummerplader er ikke videreført, fordi bestemmelsen ikke bruges.

Efter stk. 4 kan skatteministeren fastsætte regler om brug af historisk korrekte nummerplader.

Hidtil har bemyndigelsen alene omfattet emaljenummerplader. Disse blev udleveret frem til den 1. april 1958.

Efter bestemmelsen kan skatteministeren nu fastsætte regel om anvendelse af ikke kun emaljerede nummerplader, men også nummerplader fra tiden efter den 1. april 1958, som historisk korrekte nummerplader.

Efter stk. 5 fastsætter skatteministeren regler om brug af faste og løse prøveskilte.

Hidtil er faste prøveskilte udleveret til fabrikanter, importører, forhandlere og reparatører til nærmere bestemt kørsel med køretøjer, der ikke er registreret.

Løse prøveskilte er hidtil udleveret til personer, der ikke vedvarende har brug for prøveskilte, til benyttelse til samme kørsel som faste prøveskilte. Løse prøveskilte udleveres i praksis for en periode på ikke over 14 dage. Løse prøveskilte kan være udformet som plader eller som nummererede mærker, der påklæbes køretøjet.