Kursgevinstloven Noter

Jens Brøchner

/ Søren Schou

Officielle noter

1. § 1, stk. 5 og 6, er ophævet ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1124 af 19. november 2019. Ændringen har virkning for gevinst og tab ved afståelser og indfrielser, der sker fra og med den 1. januar 2020. Fordringer og gæld, som den 31. december 2019 er omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 5 eller 6, anses for afstået og generhvervet eller for frigjort og genpåtaget den 31. december 2019 til værdien samme dag.

2. Med lov nr. 724 af 25. juni 2010 blev »mindsterentereglen« i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, jf. kursgevinstlovens § 38, ophævet. Samtidig med ophævelsen af den hidtidige sondring mellem blå- og sortstemplede fordringer harmoniseredes reglerne om beskatningen af fordringer i danske kroner og udenlandske valuta, idet gevinst og tab på fordringer generelt blev gjort skattepligtige henholdsvis fradragsberettigede uanset forrentningen og uanset, om fordringen udstedes i danske kroner eller udenlandsk valuta. Ændringen fik virkning fra den 27. januar 2010, dog således, at blåstemplede fordringer erhvervet inden den 27. januar 2010 vedbliver med at være skattefri for kreditor i dennes ejertid. Skattepligten på fordringen indtræder først i forbindelse med et efterfølgende salg til en ny erhverver. Ligeledes vil gevinst på sortstemplede fordringer erhvervet inden den 27. januar 2010 stadigt være skattepligtig, mens tab ikke er fradragsberettiget for kreditor. Ved senere overdragelse af fordringen vil den nye kreditor have fradrag for eventuelle tab på fordringen.

3. Ved lov nr. 1883 af 29. december 2015 blev overkurs opnået ved refinansiering af et lån omfattet af skattepligten efter kursgevinstlovens § 22, stk. 1. Ændringen har virkning for gæld, som er stiftet den 10. november 2015 eller senere. Låntagere, som har optaget et lån før den 10. november 2015, vil ikke være skattepligtige af den overkurs, som låntagerne måtte opnå ved efterfølgende refinansieringer i lånets løbetid.

4. For personer og dødsboer, som efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked, men hvor der efter kursgevinstlovens § 25, stk. 2, som affattet ved lov nr. 202 af 27. februar 2015, ikke er adgang til at vælge lagerprincippet, bevares det trufne valg for de obligationer, som personen eller dødsboet har erhvervet inden påbegyndelse af et indkomstår, som påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere. § 22, stk. 14, i lov nr. 525 af 12. juni 2009 finder fortsat anvendelse på ikkebørsnoterede fordringer og gæld, som personen eller dødsboet har erhvervet henholdsvis påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.

5. For selskaber m.v., som efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 4, kan selskabet m.v. i stedet for denne opgørelsesmetode vælge at anvende lagerprincippet på gevinst og tab, der følger af valutakursændringer, på sådanne fordringer i fremmed valuta, fra indkomståret 2010, hvis der inden udløbet af selvangivelsesfristen for det første indkomstår, som påbegyndes 1. marts 2015 eller senere, er givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom, jf. lov nr. 202 af 27. februar 2015. Kursgevinstlovens § 41, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse. Vælges lagerprincippet, jf. 1. pkt., gælder dette valg samlet for fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 4, som er erhvervet inden påbegyndelsen af et indkomstår, som påbegyndes 1. marts 2015 eller senere. Valget medfører ikke, at denne opgørelsesmetode skal anses for valgt for alle valutakursændringer på fordringer og gæld efter kursgevinstlovens § 25, stk. 4, som affattet ved lov nr. 202 af 27. februar 2015.

6. For selskaber m.v., som efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, bevares det trufne valg for den gæld, som selskabet har påtaget sig inden påbegyndelsen af et indkomstår, som påbegyndes 1. marts 2015 eller senere, jf. lov nr. 202 af 27. februar 2015. § 22, stk. 15, i lov nr. 525 af 12. juni 2009 finder fortsat anvendelse på ikkebørsnoteret gæld, som selskabet m.v. har påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.

7. For selskaber m.v., som efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på vederlagsfordringer eller gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked, men hvor der efter den ændrede affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lov nr. 202 af 27. februar 2015, ikke er adgang til at vælge lagerprincippet, bevares det trufne valg for de fordringer og den gæld, som selskabet m.v. har erhvervet henholdsvis påtaget sig inden påbegyndelsen af et indkomstår, som påbegyndes 1. marts 2015 eller senere.

8. Kursgevinstlovens § 26, stk. 3 og 4, som affattet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, har virkning for opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, hvor afståelsen henholdsvis frigørelsen eller indfrielsen sker den 27. januar 2010 eller senere. Hvis en skattepligtig omfattet af kursgevinstlovens § 26, stk. 4, som affattet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, den 26. januar 2010 ejer obligationer registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode, jf. den hidtil gældende § 26, stk. 2, i kursgevinstloven, eller fordringer i fremmed valuta, som er udstedt på samme vilkår og af samme udsteder, jf. den hidtil gældende § 26, stk. 3, i kursgevinstloven, anses fordringerne for erhvervet den 26. januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige fordringer inden for hver fondskode henholdsvis fordringer udstedt på samme vilkår af samme udsteder. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for gæld. Der henvises til § 20, stk. 5, i lov nr. 724 af 25. juni 2010.

9. For personer, hvis skattepligt er ophørt, eller hvis skattemæssige hjemsted er flyttet før den 1. juli 2010, og som efter den hidtil gældende § 73 E i kildeskatteloven har eller vil få henstand med den skat, der blev beregnet efter den hidtil gældende § 37 i kursgevinstloven ved skattepligtens ophør henholdsvis flytning af skattemæssigt hjemsted, forfalder henstandsbeløbet til betaling, når aktiverne afstås, gælden indfries eller den skattepligtige dør. Der skal indgives en meddelelse til told- og skatteforvaltningen om afståelsen eller indfrielsen senest den 1. juli i året efter afståelses- eller indfrielsesåret henholdsvis dødsåret. Indgives meddelelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og skatten anses for forfalden. Fristen for betaling af forfaldne beløb er den 1. oktober i året efter afståelses- eller indfrielsesåret henholdsvis dødsåret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Betales henstandsbeløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.