Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 458 af 08/05/2013

Kulturministeriet

Kunstfondsloven § 3

Statens Kunstfond yder tilskud, garantier m.v. til kunstneriske formål, herunder de formål, som er nævnt i kapitel 2 i lov om litteratur, kapitel 1, 2 og 2 b i lov om musik, kapitel 8 i lov om scenekunst, kapitel 4 a i lov om film og §§ 2-4 i lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning.

Stk. 2. Tildeling af tilskud, garantier m.v. efter stk. 1 skal ske på grundlag af en vurdering af kunstnerisk kvalitet og talent.

Stk. 3. Statens Kunstfond skal endvidere i sin støttevirksomhed efter stk. 1 tilstræbe at

  1. tilgodese alle kunstnerisk væsentlige genrer og udtryksformer inden for og imellem kunstområderne,

  2. fremme den geografiske spredning af kunst i hele landet og

  3. tilgodese produktion og formidling af kunst over for børn og unge.

Stk. 4. Afgørelser om tilskud, garantier m.v. efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.