Kulturbidragsloven § 4

Det foreslås i stk. 1, at en medietjenesteudbyder skal betale et årligt bidrag på 2 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark, jf. dog § 5, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle medietjenesteudbydere, der omfattes af loven, bliver forpligtede til at betale et finansielt bidrag årligt på 2 pct. af deres bidragspligtige omsætning, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede § 2, § 3, nr. 4 og § 5, stk. 3.

Det foreslås i stk. 2, at en medietjenesteudbyder, der investerer under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark i nyt dansk indhold, i tillæg til bidraget efter stk. 1, skal betale et årligt bidrag på 3 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark jf. dog §5, stk. 3. En medietjenesteudbyder kan fordele investeringerne i nyt dansk indhold over en tre-årig periode som gennemsnit.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de medietjenesteudbydere, der vælger ikke at investere – eller at investere under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i nyt dansk indhold årligt – skal betale et bidrag på 3 pct. udover det kulturbidrag, som alle medietjenesteudbydere vil skulle betale efter stk. 1. Medietjenesteudbydere med ingen eller begrænset investeringsniveau i nyt dansk indhold vil således skulle betale i alt 5 pct. i årligt kulturbidrag.

Det følger modsætningsvist af stk. 2, at de medietjenesteudbydere, der årligt vælger at investere 5 pct. eller mere af deres bidragspligtige omsætning i nyt dansk indhold, ikke vil skulle betale bidraget på 3 pct. og dermed alene vil skulle betale et kulturbidrag på 2 pct.

At investeringerne vil skulle være i nyt dansk indhold, vil betyde, at investeringer f.eks. i form af køb af visningsrettigheder til nye produktioner vil kunne medregnes under ordningen, mens investeringer i visningsrettigheder til allerede eksisterende indhold (f.eks. ved køb af produktionsselskabers såkaldte bagkataloger) ikke vil kunne medtages i opgørelsen, da det falder uden for formålet om at sikre produktion af nyt dansk indhold. Det vil blive betragtet som en investering i nyt indhold, når investeringen foretages i en indholdsproduktion, før produktionen er fuldt tilvejebragt og har affødt et endeligt og dermed eksisterende produkt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede § 2 og § 4, stk. 3.

Endelig vil bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. gøre det muligt for en medietjenesteudbyder at meddele Slots- og Kulturstyrelsen, at man vil gøre brug af en tre-årig investeringsperiode. Opgørelsen af det årlige investeringsniveau i nyt dansk indhold vil i denne situation være baseret på et gennemsnit over den tre-årige periode. På baggrund af en opgørelse over gennemsnittet vil det blive afgjort, hvorvidt udbyderen skal opkræves bidrag på 3 pct. i kulturbidrag for de enkelte år i tillæg til bidraget på de 2 pct. Med muligheden for at vælge en tre-årig gennemsnitlig investeringsperiode vil udbyderen kunne investere i nyt dansk indhold med variabel procentsats i forhold til den bidragspligtige omsætning over tre år og fortsat få den fulde fordel af investeringsmulighedens undtagelse fra bidraget på 3 pct., såfremt investeringerne gennemsnitligt svarer til 5 pct. af den årlige bidragspligtige omsætning pr. år i de tre år.

Det foreslås, at medietjenesteudbyderne får mulighed for at opgøre investeringerne tidsmæssigt, så de afspejler det reelle investeringsniveau og mindsker risici for uhensigtsmæssige konsekvenser af f.eks. udsættelser i produktionsopstart i forhold til medietjenesteudbydernes opgørelse og indberetning af et givent års investeringer. Med forslaget om, at investeringerne vil kunne opgøres over en periode på tre år, vil investeringsniveauet skulle balancere over denne tre-årige periode i en lukket cyklus. Det betyder, at medietjenesteudbyderne ikke nødvendigvis vil skulle investere 5 pct. eller mere i et givent år, så længe investeringsniveauet i de to øvrige år i perioden medfører, at udbyderens investeringsniveau i gennemsnit har været på 5 pct. eller højere for hvert af de tre år. Det foreslås endvidere, at medietjenesteudbyderne gives metodefrihed i forhold til det tidspunkt, hvor de tidsmæssigt anser den enkelte investering for at være foretaget dog således, at en investering, der er indberettet til Slots- og Kulturstyrelsen, jf. § 8, til at være foretaget på ét givent tidspunkt ikke senere kan ændres til at være foretaget på et andet tidspunkt.

Det foreslås i stk. 3, at der som investeringer i nyt dansk indhold kan medregnes alle investeringer i produktion og koproduktion af nye danske film, serier og dokumentarer, jf. stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det alene er medietjenesteudbydernes investeringer i dansk indhold, som vil kunne medregnes i medietjenesteudbydernes opgørelse af deres investeringsniveau i henhold til § 4, stk. 2.

Dermed vil investeringer, der vil skulle indgå i opgørelsen under stk. 2, blive afgrænset bredt til at omfatte alle typer investeringer i produktion og koproduktion af nye danske film, serier og dokumentarer. Disse vil blandt andet kunne omfatte direkte investeringer f.eks. i form af produktion, koproduktion og erhvervelse af rettigheder til film, serier eller dokumentarer.

Det foreslås i stk. 4, at en investering anses som foretaget i nyt dansk indhold, når 75 pct. af produktionsmaterialet for europæisk producerede film, serier eller dokumentarer er på dansk, og derudover opfylder mindst ét af følgende kriterier:

1. Mere end 50 pct. af produktionens budget er forbrugt i Danmark.

2. Mere end 50 pct. af produktionens optagelser finder sted i Danmark.

Med den foreslåede bestemmelse vil en medietjenesteudbyders investeringer blive anset for at udgøre investeringer i dansk indhold i denne lovs forstand og vil dermed kunne medregnes i opfyldelsen af investeringsmuligheden, når mindst 75 pct. af produktionsmaterialet for europæisk producerede film, serier eller dokumentarer er på dansk. Derudover vil mere end halvdelen af den enkelte produktions budget skulle være forbrugt i Danmark eller mere end halvdelen af den enkelte produktions optagelser vil skulle finde fysisk sted i Danmark. Kravet om, at 75 pct. af produktionsmaterialet vil skulle være på dansk, vil således være ufravigeligt, mens der er valgfrihed i forhold til de to øvrige kriterier.

Det foreslåede kriterie om, at 75 pct. af produktionsmaterialet vil skulle være på dansk, er fastsat med afsæt i formålet i AVMS-direktivets artikel 13 om at sikre tilstrækkelige investeringer i europæiske programmer. Dansk indhold er europæisk indhold. Dansk er imidlertid et lille sprogområde, hvorfor markedet for film, serier og dokumentarer på dansk er tilsvarende begrænset. Ligesom produktionsomkostningerne bæres tilsvarende af et mindre publikum. Der vurderes derfor behov for at indføre et incitament for medietjenesteudbydere til at foretage investeringer i europæisk produceret kvalitetsindhold på dansk. Fastlæggelsen af om 75 pct. af produktionsmaterialet er på dansk, vil ske på baggrund af en vurdering af den samlede mængde talte og skrevne sprog i produktionsmaterialet.

Produktionsmateriale vil efter bestemmelsen kunne omfatte det materiale, der ligger bag den færdige indholdsproduktion. Dette kunne f.eks. være manuskripter, dialoglister, produktionens grundoplysninger (credits) eller videoklip fra den færdige produktion.

Europæisk producerede film, serier eller dokumentarer vil skulle forstås i overensstemmelse med AVMS-direktivet artikel 1 n. Dermed vil (1) film, serier eller dokumentarer med oprindelse i medlemsstaterne, (2) film, serier eller dokumentarer med oprindelse i europæiske tredjelande, som er parter i Europarådets europæiske konvention om grænseoverskridende fjernsyn, for så vidt de opfylder betingelserne i AVMS-direktivets artikel 1, stk. 3, og (3) film, serier eller dokumentarer, der er co-produceret som led i aftaler vedrørende den audiovisuelle sektor mellem Unionen og tredjelande, og som opfylder de betingelser, der er fastsat i de enkelte aftaler, være europæisk producerede efter den foreslåede stk. 4.

Film-, serie- og dokumentargenren vil, uanset hvilken underkategori indholdet i øvrigt kan sortere under, herunder f.eks. reality, komedie eller drama, være omfattet af bestemmelsen.