LOV nr 615 af 11/06/2024
Kulturministeriet
Kulturbidragsloven § 3
I denne lov forstås ved:
-
Audiovisuel medietjeneste: En tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten eller en del af den, der kan adskilles herfra, er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende billedprogrammer til almenheden via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
-
On demand, audiovisuel medietjeneste: En audiovisuel medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder, med henblik på at programmer kan modtages på et brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjenesteudbyderen.
-
Medietjenesteudbyder: Den fysiske eller juridiske person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges.
-
Bidragspligtig omsætning: En medietjenesteudbyders nettoindtægter i Danmark, som hidrører fra den on demand, audiovisuelle medietjenestes tilgængeliggørelse af audiovisuelt indhold. Indtægter, der relaterer sig til tilgængeliggørelse af sports- eller nyhedsprogrammer, indtægter hidrørende fra lineær programvirksomhed, der er gjort tilgængelig via den on demand, audiovisuelle medietjeneste, og indtægter fra videredistribution af andre medietjenesteudbyderes on demand, audiovisuelle medietjenester udgør ikke en del af den bidragspligtige omsætning.
Forarbejder til Kulturbidragsloven § 3
RetsinformationDen gældende § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2, stk. 3 og 4, i radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., fastsætter en række af lovens definitioner.
Af den gældende § 2, stk. 1, nr. 4, følger, at ved udøvelse af programvirksomhed forstås udbud af on demand-audiovisuelle medietjenester, hvor hovedformålet med en tjeneste eller en del af den, der kan adskilles fra tjenesteudbyderens hovedaktivitet, er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende billedprogrammer til almenheden via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Af den gældende § 2, stk. 3, følger, at ved en on demand-audiovisuel medietjeneste forstås i denne lov en audiovisuel medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på, at programmer kan modtages på et brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjenesteudbyderen.
Af den gældende § 2, stk. 4, følger, at ved en medietjenesteudbyder forstås i denne lov den fysiske eller juridiske person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges.
Den gældende § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2, stk. 3 og 4, i Radio- og fjernsynsloven, gennemfører AVMS-direktivets artikel 1, stk. 1, litra a, litra d og litra g.
De foreslåede bestemmelser i nr. 1-4 vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionerne fra Radio- og fjernsynsloven, og vil derved også gennemføre AVMS-direktivets artikel 1, stk. 1, litra a, litra d og litra g. Bestemmelsens nr. 4, gennemfører ikke AVMS-direktivet, men er en ny dansk definition af begrebet bidragspligtig omsætning.
Den foreslåede § 3 definerer en række begreber til brug for forståelsen af lovens bestemmelser.
Det foreslås i nr. 1 at definere begrebet audiovisuel medietjeneste som en tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten eller en del af den, der kan adskilles herfra, er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende billedprogrammer til almenheden via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 1 vil skulle fortolkes i overensstemmelse med radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og vil således indebære, at begrebet audiovisuel medietjeneste vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen af programvirksomhed som værende bl.a. udbud af on demand-audiovisuelle medietjenester, hvor hovedformålet med en tjeneste eller en del af den, der kan adskilles fra tjenesteudbyderens hovedaktivitet, er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende billedprogrammer til almenheden via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Den foreslåede definition i nr. 1 vil medføre, at de medietjenester, der vil blive omfattet af loven, skal være audiovisuelle, hvilket vil indebære, at medietjenesteudbydere, der alene udbyder audio on demand-tjenester, som f.eks. tjenester med podcasts eller tidligere udsendte radioprogrammer, ikke omfattes af loven.
Det foreslås i nr. 2 at definere begrebet on demand-audiovisuel medietjeneste som en audiovisuel medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på, at programmer kan modtages på et brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjenesteudbyderen.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 vil skulle forstås på samme måde som definitionen fra radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 3, og vil således indebære, at begrebet on demand-audiovisuel medietjeneste fortsat skal forstås som en audiovisuel medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på, at programmer kan modtages på et brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjenesteudbyderen. Bestemmelsen vil skulle fortolkes i overensstemmelse hermed.
Det foreslås i nr. 3 at definere begrebet medietjenesteudbyder som den fysiske eller juridiske person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges.
Begrebet on demand-audiovisuel medietjeneste i bestemmelsens nr. 3 vil skulle forstås på samme måde som definitionen af begrebet i radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 4, og vil således indebære, at begrebet medietjenesteudbyder fortsat skal forstås som den fysiske eller juridiske person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges. Bestemmelsen vil skulle fortolkes i overensstemmelse hermed.
Det foreslås i nr. 4, 1. pkt., at definere begrebet bidragspligtig omsætning som en medietjenesteudbyders nettoindtægter i Danmark, som hidrører fra den on demand-audiovisuelle medietjenestes tilgængeliggørelse af audiovisuelt indhold.
Det foreslås i forlængelse heraf i nr. 4, 2. pkt., at indtægter, der relaterer sig til tilgængeliggørelse af sports- eller nyhedsprogrammer, indtægter hidrørende fra lineær programvirksomhed, der er gjort tilgængelig via den on demand-audiovisuelle medietjeneste, og indtægter fra videredistribution af andre medietjenesteudbyderes on demand-audiovisuelle medietjenester, ikke udgør en del af den bidragspligtige omsætning.
Den foreslåede definition vil afgrænse den del af medietjenesteudbyderens omsætning, der skal udgøre basis for beregningen af det kulturbidrag, som medietjenesteudbyderen skal betale.
Den bidragspligtige omsætning vil være et bredt defineret begreb, der som udgangspunkt vil omfatte al omsætning, som medietjenesteudbyderen genererer via sin on demand-audiovisuelle medietjeneste relateret til tilgængeliggørelse af audiovisuelt indhold i Danmark. Dermed vil abonnementsindtægter, transaktions- eller lejeindtægter, annonceindtægter og indtægter ved gensalg af den on demand-audiovisuelle medietjeneste i andre virksomheders abonnementsbaserede produkter også være bidragspligtig omsætning. Opremsningen vil dog ikke være udtømmende.
Den bidragspligtige omsætning vil kunne omfatte indtægter direkte fra f.eks. forbrugernes abonnementsbetalinger for adgang til tjenesten eller betalinger for streaming af en film, serie eller dokumentar. Men den vil også kunne omfatte indtægter, der kan genereres indirekte med afsæt i forbrugernes tilslutning til eller anvendelse af tjenesten, f.eks. indtægter fra salg af reklameplads på den on demand-audiovisuelle medietjeneste, eller indtægter fra andre virksomheders salg af abonnementsbaserede produkter, hvor den pågældende on demand-audiovisuelle medietjeneste indgår, f.eks. tv-pakker, mobilabonnementer m.v. Definitionen vil således også omfatte indtægter fra gensalg af den on demand-audiovisuelle medietjeneste i andre virksomheders abonnementsbaserede produkter for at sikre, at ordningen vil kunne rumme alle forretningsmodeller og for at kunne undgå risiko for omgåelse ved, at medietjenesteudbyderne skifter forretningsmodel fra f.eks. abonnementssalg direkte til forbrugerne til salg via andre virksomheders produkter for at undgå bidragspligten.
Udgangspunktet om, at al omsætning hidrørende fra tilgængeliggørelsen af audiovisuelt indhold genereret via den on demand-audiovisuelle medietjeneste i Danmark vil blive omfattet, fraviges i 2. pkt. for så vidt angår indtægter, der hidrører fra tilgængeliggørelse af sports- eller nyhedsprogrammer. Udgangspunktet vil endvidere blive fraveget for så vidt angår indtægter hidrørende fra eventuel lineær programvirksomhed, der udøves gennem den on demand-audiovisuelle medietjeneste. Det kan f.eks. være en blandet tjeneste, hvor der ud over muligheden for at streame on demand-audiovisuelt indhold kan købes adgang til en lineær audiovisuel medietjeneste/kanal, hvor der sendes live-tv (dvs. sker samtidig modtagelse af programmer på basis af en programflade). I dette tilfælde vil den indtægt, der hidrører fra salget af adgangen til den lineære kanal, ikke blive omfattet af begrebet bidragspligtig omsætning.
Indtægten fra en såkaldt catch up- eller start forfra-service, hvor man inden for en nærmere afgrænset periode kan se tidligere udsendte tv-programmer på en ellers lineær audiovisuel medietjeneste, vil blive omfattet af begrebet bidragspligtig omsætning, hvis servicen ud fra en konkret vurdering anses for at være en on-demand audiovisuel medietjeneste, jf. den foreslåede § 3, nr. 2. Det vil være tilfældet, hvis den pågældende service udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på modtagelse af programmer på et brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjenesteudbyderen. Centralt for vurderingen vil blive den grad af brugervalg, der vurderes at være i forhold til det tidspunkt, som servicen gør det muligt for brugeren at se det tidligere lineært udsendte program på.
Det vurderes, at indtægt hidrørende fra en catch up- eller start forfra-service, hvor brugeren alene kan starte programmet forfra inden for programmets sendetid eller i nær sammenhæng med programmets placering i tv-sendefladen, ikke vil være omfattet af den bidragspligtige omsætning, idet servicen reelt ikke giver mulighed for at se programmet på et brugervalgt tidspunkt, jf. den foreslåede definition i § 3, nr. 2. På samme måde vil indtægter, der hidrører fra muligheden for at optage indholdet (NVPR) i nær sammenhæng med programmets placering i tv-sendefladen, ikke være omfattet af den bidragspligtige omsætning.
Ved den konkrete vurdering af om der er tale om en service, hvor brugeren alene kan starte programmet forfra inden for programmets sendetid eller i nær sammenhæng med programmets placering i tv-sendefladen, vil anerkendte branchestandarder, herunder hvorvidt servicen gør indhold tilgængeligt i op til 7 dage efter programmets placering i tv-sendefladen, kunne inddrages. Der vil også kunne lægges vægt på praksis, hvor indholdet f.eks. gøres tilgængeligt i op til 30 dage. På samme måde vil det ift. NVPR være en konkret vurdering af, hvor længe der er mulighed for at optage indholdet.
Desuden vil omsætning, som on demand-audiovisuelle medietjenester genererer ved at videredistribuere andre on demand-audiovisuelle medietjenester, blive undtaget fra det bidragspligtige omsætningsgrundlag for dels at undgå, at der svares kulturbidrag to gange for den samme on demand-audiovisuelle tjeneste, men også for, at undgå, at udbyderne pålægges at betale kulturbidrag for indtjening hidrørende fra tjenester, som de ikke har redaktionelt ansvar for, idet de ikke har udvalgt det audiovisuelle indhold, og derfor ikke er udbydere af i nærværende lovforslags forstand.