I medfør af § 39 c, stk. 10, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved lov nr. 923 af 18. maj 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Bekendtgørelsen finder anvendelse ved distributionsselskabets fordeling af aftagenumre, jf. § 39 c, stk. 3, i lov om gasforsyning, efter indtræden af en af de hændelser, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 og 2 i lov om gasforsyning.
Fordelingsnøglen skal ud fra et tilfældighedsprincip fordele de berørte aftagenumre ligeligt på de gasleverandører, der har tilmeldt sig fordelingen, jf. § 39 c, stk. 1, i lov om gasforsyning, eller som klima-, energi- og forsyningsministeren har pålagt at deltage i fordelingen i henhold til § 39 c, stk. 9, i lov om gasforsyning.
Stk. 2. Fordelingsnøglen skal respektere gasleverandørernes individuelle ønsker, som er afgivet til distributionsselskabet, jf. § 39 c, stk. 1, i lov om gasforsyning, vedrørende det maksimalt ønskede antal aftagenumre og ønsker om aftagenumre med forbrug på op til 300.000 m3 gas om året og forbrug på 300.000 m3 gas om året og derover.
Stk. 3. Fordelingsnøglen er et regneark, som findes på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk. Regnearket er opbygget efter følgende principper:
Alle aftagenumre fordeles ligeligt mellem de tilmeldte gasleverandører ud fra et tilfældighedsprincip og under hensyntagen til gasleverandørernes ønsker til tildelingen.
Aftagenumre med forbrug på 300.000 m3 gas om året eller derover fordeles tilfældigt og ligeligt til gasleverandører, der ønsker at overtage aftagenumre i denne kategori.
Aftagenumre med forbrug på op til 300.000 m3 gas om året fordeles tilfældigt og ligeligt til gasleverandører, der ønsker at overtage aftagenumre i denne kategori.
Fordelingen sker ved en automatisk genereret tilfældig udvælgelse.
Når en gasleverandør er tildelt det maksimalt ønskede antal aftagenumre, udgår virksomheden af fordelingen.
Fordelingen slutter, når alle aftagenumre er fordelt.
Stk. 4. Ved indtræden af en af de hændelser, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, i lov om gasforsyning, foretager distributionsselskabet en indlæsning i regnearket af alle berørte aftagenumre og de gasleverandører, der har tilmeldt sig fordelingen, jf. § 39 c, stk. 1, i lov om gasforsyning, eller som klima-, energi- og forsyningsministeren har pålagt at deltage i fordelingen i henhold til § 39 c, stk. 9, i lov om gasforsyning.
Stk. 5. Fordelingen overvåges af en uvildig person.
Stk. 6. Der føres protokol over gennemførelsen af fordelingen.
Fordelingen omfatter de aftagenumre, som på tidspunktet for fordelingen er registreret hos distributionsselskabet for den gasleverandør, hvis leverancer ophører som følge af indtræden af en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, i lov om gasforsyning.
Stk. 2. Hvis det efter gennemførelsen af fordelingen efter § 2 konstateres, at et aftagenummer ved en fejl inden fordelingen har været registreret hos distributionsselskabet for den gasleverandør, hvis aftagenumre har været genstand for fordelingen, tilbagefører distributionsselskabet uden unødig forsinkelse aftagenummeret til den gasleverandør, som kunden har en gyldig leveringsaftale med.
Stk. 3. Hvis det efter gennemførelsen af fordelingen efter § 2 konstateres, at et aftagenummer inden gennemførelsen af fordelingen ved en fejl ikke var registreret hos distributionsselskabet for den gasleverandør, hvis aftagenumre har været genstand for fordelingen, forbliver aftagenummeret hos den gasleverandør, hvor det på tidspunktet for fordelingen fejlagtigt er registreret hos distributionsselskabet. I disse tilfælde giver den fejlagtigt registrerede gasleverandør uden ugrundet ophold kunden meddelelse om fejlen. Meddelelsen skal indeholde et leveringstilbud samt vejledning om, at forbrugeren har frit leverandørvalg.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2023.
/ Jane Glindvad Kristensen
Stk. 7. Resultatet af fordelingen gemmes i et format, som ikke kan ændres. Fordelingens resultat er fortroligt.
Stk. 8. En kopi af resultatet af den foretagne fordeling sendes umiddelbart efter fordelingen til Energistyrelsen.