LBK nr 1381 af 05/12/2024
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kommunal- og regionalvalgloven § 76
Når stemmeoptællingen for kommunalbestyrelsesvalget henholdsvis regionsrådsvalget er afsluttet, indføres resultatet i den pågældende afstemningsbog, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen i kommunen, der straks herefter giver meddelelse til formanden for regionsvalgbestyrelsen om resultatet af afstemningen til regionsrådsvalget.
Stk. 2. Stemmematerialet sammenpakkes og afleveres til kommunalbestyrelsen.