LBK nr 1381 af 05/12/2024
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kommunal- og regionalvalgloven § 105e
Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at afholde en folkeafstemning efter § 9 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, skal kommunalbestyrelsen vælge valgbestyrelse, valgstyrere og tilforordnede vælgere i overensstemmelse med § 14, § 15, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1, 2, 4 og 6, § 17, stk. 1, og § 18 for kommunale valg med de opgaver, der er nævnt i disse bestemmelser, dog med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, tidspunkt og afholdelsesmåde og af stk. 2-4 og de regler, der fastsættes i medfør af stk. 5.
Stk. 2. Valgbestyrelsen skal vælges senest 4 uger før afstemningsdagen.
Stk. 3. Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver:
-
Tilvejebringer stemmesedler og opslag.
-
Forestår den endelige opgørelse af stemmeafgivningen (fintællingen).
-
Forestår opgørelsen af afstemningen.
Stk. 4. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori alle væsentlige oplysninger om afstemningen og resultatet heraf indføres. Valgstyrerne fører en afstemningsbog, hvori alle væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet og resultatet heraf indføres.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om valgbogens og afstemningsbogens indhold og udformning.