Klimaloven § 7

Efter den gældende klimalov fra 2014 skal klima-, energi- og forsyningsministeren årligt udarbejde en klimapolitisk redegørelse, der skal indeholde status for en række forhold, som giver et samlet overblik over klimapolitikken og klimaindsatsen og indholdet af klimarådets anbefalinger. Klima-, energi- og forsyningsministeren redegør i den klimapolitiske redegørelse for regeringens holdning til indholdet af Klimarådets anbefalinger og for indhold af og status for de nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser.

Den klimapolitiske redegørelse bliver oversendt til Folketinget og indgår i den løbende klimapolitiske debat. Redegørelsen er på denne baggrund medvirkende til at skabe gennemsigtighed og offentlighed om klimaindsatsen og klimapolitikken. Kravene til indholdet af den klimapolitiske redegørelse fremgår af den gældende klimalovs § 5.

Med lovforslagets § 7, stk. 1, foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren årligt udarbejder et klimprogram til Folketinget. Klimaprogrammet vil, sammen med en årlig redegørelse til Folketinget om effekterne af regeringens klimapolitik, jf. forslaget til § 8, erstatte den nuværende klimapolitiske redegørelse. Klimaprogrammet bliver det helt centrale redskab for den løbende vurdering og justering af den danske klimaindsats.

Klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtes således med bestemmelsen i stk. 1 til årligt at offentliggøre et klimaprogram til Folketinget. I aftale om klimalov indgår, at klimaprogrammet efter planen vil tilgå Folketinget i september, så dets indhold kan tages i betragtning i forbindelse med finanslovsprocessen. Samtidig sikres det, at klimaprogrammet tager afsæt i opdateret data om udledninger og de fremskrivninger, som bliver offentliggjort hvert år i april med Energistyrelsens klimastatus og -fremskrivning. Endvidere sikres det, at regeringen i klimaprogrammet har mulighed for at indarbejde Klimarådets anbefalinger til den fremadrettede klimaindsats, som efter planen offentliggøres årligt i februar, jf. ovenfor til § 4 om det systematiske årshjul.

I forslaget til stk. 2, nr. 1 fremgår det, at klimaprogrammet skal indeholde en status på opfyldelse af de nationale klimamål, jf. § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1. Dette vil være et centralt element i klimaprogrammet som vil indeholde klima-, energi- og forsyningsministerens redegørelse for status på opfyldelse af de nationale klimamål i § 1, stk. 1, og de klimamål, som fastsættes efter § 2, stk. 1. I de første år vil det således være en status for målet om, at Danmark i 2030 skal have reduceret sine drivhusgasudledninger med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og målet om at Danmark skal være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens 1,5 graders målsætning for øje. I takt med at der fastsættes nye klimamål efter bestemmelsen i § 2, stk. 1 vil klimaprogrammet også skulle indeholde status for opfyldelse af disse mål.

Det fremgår af forslaget til stk. 2, nr. 2, at klimaprogrammet herudover skal indeholde planlagte klimatiltag og virkemidler med effekt på kort og lang sigt og forventet fremtidig effekt heraf. Med en sådan redegørelse tilvejebringes en samlet oversigt over planlagte klimatiltag og virkemidler samt forventet effekt heraf.

Herudover lægges der med lovforslagets stk. 2, nr. 3, op til en redegørelse for Klimarådets anbefalinger, jf. § 4, og klima-, energi- og forsyningsministerens stillingtagen hertil. Det betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren i klimaprogrammet skal forholde sig til Klimarådets anbefalinger til klimaindsatsen, herunder redegøre for og tage stilling til, om disse vil blive fulgt. Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at klima-, energi og forsyningsministeren offentliggør sin stillingtagen til Klimarådets anbefalinger. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i den forbindelse høre andre fagministerier i det omfang Klimarådets anbefalinger vedrører sektorer der hører under andre fagministerier.

Det følger af forslaget til stk. 2, nr. 4, at der i det årlige klimaprogram skal redegøres for en status på forskning og udvikling af nye klimatiltag. Formålet hermed er at bringe fokus på udvikling af nye klimatiltag, da realisering af klimamålene utvivlsomt kræver udvikling af endnu ukendte virkemidler.

Som noget nyt foreslås det med stk. 2, nr. 5, at der på baggrund af Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) arbejde redegøres for status på den klimavidenskabelige udvikling, herunder nyeste rapporter fra FN’s Klimapanel (IPCC). Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget til bestemmelsen i § 9 om DMI’s rolle som regeringens klimavidenskabelige rådgiver.

Endvidere foreslås det med bestemmelsen i stk. 2, nr. 6, at klimaprogrammet skal beskrive indhold og status for opfyldelse af Danmarks internationale klimamålsætninger, dvs. de til enhver tid gældende internationale klimaforpligtelser, der påhviler Danmark i henhold til EU-retten eller internationale aftaler, som den danske stat er eller bliver aftalepart i.

Med forslaget til stk. 2, nr. 7 vil der i klimaprogrammet indgå en global klimastrategi I strategien beskrives blandt andet Danmarks globale klima- og energisamarbejder, og hvordan regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark spiller en rolle som global drivkraft i international klimapolitik. Der vil gennem udviklingsbistanden også være fokus på både reduktioner og klimatilpasning for at bidrage til at sikre udviklingslandenes muligheder for bæredygtig udvikling og efterlevelse af Parisaftalen. Formålet med strategien er at sætte fokus på Danmarks internationale klimaindsats i tillæg til den nationale indsats. Strategien vil have fokus på Danmarks indsatser og projekter, som har til formål at drive den internationale klimapolitik.

For at forpligte den til enhver tid siddende klima-, energi- og forsyningsminister til konkret handling foreslås det i stk. 3, at det skal fremgå af klimaprogrammet, om det kan anskueliggøres, at de nationale klimamål i § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1 nås. Det påhviler således klima-, energi- og forsyningsministeren at offentliggøre sin vurdering af, om det på grundlag af igangsatte og fremsatte klimatiltag samt forventet effekt af f.eks. forskning og udviklingstiltag og teknologisk udvikling kan anskueliggøres, at klimamålene nås. Igangsatte og fremsatte initiativer vil eksempelvis dække over initiativer vedtaget gennem lovgivning eller initiativer, som offentligt i anden sammenhæng er foreslået igangsat af regeringen, mens antagelser om forventede effekter af f.eks. teknologisk udvikling vil have karakter af fagligt baserede antagelser og forventninger til fremtidig teknologisk udvikling.

Anskueliggørelsen af, om klimamålene nås, baseres altså på en samlet vurdering af effekterne af initiativer på kort og lang sigt, hvor det for kortsigtede initiativer vil være muligt at estimere en konkret reduktionseffekt, mens der for langsigtede initiativer foretages en vurdering af forventningerne til reduktionseffekten baseret på faglige antagelser.

Klimarådet skal også give dets uafhængig faglige vurdering af, om handlepligten indtræder i forbindelse med rådets årlige anbefalinger til klimaindsatsen. Inden ministeren fremlægger sit klimaprogram, vil der altså forelægge en offentlig vurdering af, om regeringens klimaindsats er tilstrækkelig, som ministeren skal forholde sig til.

Kan det ikke anskueliggøres, at klimamålene nås, forpligtes klima-, energi- og forsyningsministeren med bestemmelsens stk. 4, til at fremlægge nye initiativer med kort og langt sigt, som viser vejen mod opfyldelse af klimalovens mål.

Det indgår i aftale om klimalov, at hvis klima-, energi- og forsyningsministeren vurderer, at handlepligten indtræder, skal ministeren i klimaprogrammet fremlægge konkrete nye initiativer og initiativer besluttet i årets løb, som viser vejen mod opfyldelsen af klimalovens mål. Der skal fremlægges initiativer med effekt på både kort og lang sigt.

Det forudsættes, at der frem mod 2030 over årene i klimaprogrammet skal ske en øget konkretisering i de fremlagte initiativer, hvor balancen skal gå mod, at der i tiltagende grad fremsættes initiativer med effekter på kortere sigt med henblik på at sikre målopfyldelsen i 2030. Initiativer med effekt på længere sigt vil, efterhånden som 2030 nærmer sig, i stigende grad sigte mod at nå 2035-målet eller mål længere fremme.