Klimaloven § 6

Energistyrelsen udgiver årligt en basisfremskrivning. Basisfremskrivningen er en teknisk, faglig vurdering af, hvordan energiforbrug og energiproduktion samt udledning af drivhusgasser vil udvikle sig i perioden frem mod 2030 under forudsætning af et såkaldt ”Frozen Policy” scenarie. ”Frozen Policy” betyder, at udviklingen beskrives på basis af vedtaget politik.

Basisfremskrivningen tjener dermed til at undersøge, i hvilket omfang Danmarks klima- og energimålsætninger og -forpligtelser forventes at blive opfyldt inden for rammerne af gældende regulering.

Basisfremskrivningen kan således anvendes som teknisk reference ved planlægning og konsekvensvurdering af nye tiltag på klima- og energiområdet.

Som led i aftale om klimalov er det besluttet at omdøbe og styrke den nuværende basisfremskrivning. Basisfremskrivningen vil fremover være en klimastatus og -fremskrivning som ift. Energistyrelsens nuværende basisfremskrivning bliver styrket med et mere omfattende datagrundlag inden for landbrug, transport, byggeri og erhverv.

Med lovforslagets § 6, stk. 1, foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren årligt skal udarbejde en klimastatus og -fremskrivning. Det vil, som det er tilfældet med basisfremskrivningen, være Energistyrelsen, som udarbejder og offentliggør den årlige klimastatus og -fremskrivning. Klimafremskrivningen koordineres tværministerielt inden offentliggørelse.

Klimastatus og -fremskrivning vil, som basisfremskrivningen, indeholde data for historisk drivhusgasudledning samlet og fordelt på sektorer, tilbage til basisåret 1990, jf. forslaget til stk. 1, nr. 1. Med sektorer menes eksempelvis energi, landbrug, transport og erhverv.

Som et centralt element skal klimastatus og -fremskrivning indeholde Energistyrelsens fremskrivninger af drivhusgasudledninger samlet og fordelt på sektorer, jf. forslaget til stk. 1, nr. 2. Med sektorer menes eksempelvis energi, landbrug, transport og erhverv.

Som noget nyt foreslås det med stk. 1, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren i tillæg til den årlige klimastatus og -fremskrivning skal udarbejde en global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats. Der skal herunder fremgå oplysninger om reduktioner i international skibs- og luftfart og reduktioner fra eksport af el fra vedvarende energikilder. Desuden kan effekterne af de danske bilaterale energisamarbejder med store CO2-udledere indgå, ligesom effekterne af dansk import og forbrug søges belyst. Hertil redegøres der for den danske bistand på klimaområdet.

Formålet med afrapporteringen er at synliggøre Danmarks globale påvirkning af klimaet. Der vil både være tale om negativ påvirkning eksempelvis i forhold til forbrug, men også positiv påvirkning, eksempelvis i forhold til konkrete bilaterale landesamarbejder, hvor Danmark bl.a. bidrager med at omstille landenes energisektor.

Som led i det systematiske årshjul, lægges der i aftale om klimalov op til, at den årlige klimastatus og -fremskrivning udkommer i april i sammenhæng med Danmarks Konvergensprogram, som typisk offentliggøres i april.

Forinden offentliggørelse af den årlige klimastatus og -fremskrivning vil denne blive sendt i ekstern høring, og relevant bagvedliggende data offentliggøres. I forbindelse med den eksterne høring kan aktører, herunder Klimarådet, kommentere på forudsætninger, antagelser mv. I forbindelse med høringen afholdes et møde, hvor antagelser og forudsætninger i fremskrivningen præsenteres.