Klimaloven § 2

Den gældende klimalov fra 2014 indeholder ingen bindende klimamål, men har til hensigt at etablere en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L161 som fremsat, side 4, at det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren - på regeringens vegne - mindst hvert 5. år udarbejder nationale klimamålsætninger med et tiårigt perspektiv. Den første klimamålsætning skulle hermed sættes i 2019.

De politiske klimamålsætninger angående reduktion af de fremtidige danske drivhusgasudledninger udarbejdes i lyset af videnskabens anbefalinger, herunder anbefalinger fra FN’s Klimapanel (IPCC). Klimamålsætningerne har som minimum skullet være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende internationale klimaforpligtelser, der påhviler Danmark i henhold til EU-retten eller internationale aftaler, som den danske stat er eller bliver aftalepart i.

Med lovforslagets § 2, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren mindst hvert 5. år skal fastsætte en national klimamålsætning med tiårigt perspektiv. Det betyder, at der i klimaloven indskrives en mekanisme for fastsættelse af delmål frem mod det langsigtede mål om, at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050.

Mekanismen medfører, at den til enhver tid siddende klima-, energi- og forsyningsminister mindst hvert femte år skal foreslå et klimamål med et tiårigt perspektiv, og at målene efterfølgende forhandles i forbindelse med klimahandlingsplanerne. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, stk. 1, hvorefter 70 pct.-målet i 2020 sættes for 2030. I 2025 vil næste mål blive sat for 2035 og så fremdeles. Nye klimamålsætninger omfatter samme udledninger og opgøres på samme måde, som 70-pct. målet.

Det følger af forslaget til stk. 1, 2. pkt., at en ny klimamålsætning ikke må være mindre ambitiøs end den senest fastsatte målsætning. Dette flugter med Parisaftalens princip om "no backsliding". Det betyder, at der for 2035 ikke kan fastsættes et mindre ambitiøst mål, end målet om at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, der fremgår af stk. 1.

Det indgår som en del af aftale om klimalov, at målene efterfølgende fastsættes ved lov, og at dette vil ske ved en ændring af den foreslåede klimalov. De forpligtelser som i øvrigt fremgår af lovforslaget, som eksempelvis klima-, energi- og forsyningsministerens handlepligt og Klimarådets pligter i relation til afgivelse af anbefalinger og vurdering af, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimamålene nås, vil således også gælde for disse mål.

Det vil sige, at de delmål, der fastsættes for 2035 og frem, vil indgå med samme status som 70 pct.-målet i 2030. Det medfører eksempelvis, at Klimarådet, når 2035-målet er lovfæstet, årligt vil skulle forholde sig til, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at 2035-målet kan nås, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2.

Delmålene skal fastsættes under hensynstagen til rammerne i Parisaftalen, den klimavidenskabelige udvikling, det langsigtede mål om klimaneutralitet i senest 2050, med Parisaftalens målsætning om en temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader for øje og efter inddragelse af Klimarådet. Et nyt mål, der fastsættes, må, jf. forslaget til § 2, stk. 1, ikke være mindre ambitiøst end det seneste fastsatte mål. Dette flugter med Parisaftalens princip om ”no backsliding”.

Det vurderes, at den valgte kadence for fastsættelse af mål medfører, at målene fastsættes med en afbalanceret hyppighed og en håndterbar tidshorisont for målene. Samtidig sikres der et vedvarende og tilbagevendende fokus på at fastsætte bindende nationale klimamål frem mod målet om klimaneutralitet i senest 2050.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtes til mindst hvert femte år, og som minimum i forbindelse med fastsættelse af klimamålsætningerne, at udarbejde en klimahandlingsplan med tiårigt perspektiv. I klimahandlingsplanen skal regeringen fremlægge sin klimaindsats for de næste ti år.