Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 1250 af 28/10/2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Klage- og erstatningsloven § 63

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Samtidig ophæves følgende lovbestemmelser:

  1. Kapitel 3 og § 27, stk. 2 og 3, i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, som ændret senest ved § 20 i lov nr. 69 af 4. februar 2004.

  2. Lov om patientforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 24. marts 1997. Loven finder dog fortsat anvendelse på skader, der er forårsaget inden nærværende lovs ikrafttræden.

  3. Lov nr. 1120 af 20. december 1995 om erstatning for lægemiddelskader. Loven finder dog fortsat anvendelse, såfremt det lægemiddel, der har forvoldt skaden, er udleveret til skadelidte inden nærværende lovs ikrafttræden.

Stk. 3. (Udelades)

Stk. 4. (Udelades)

Stk. 5. Regler, der er fastsat med hjemmel i kapitel 3 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., lov om patientforsikring og lov om erstatning for lægemiddelskader, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Detaljer

Forarbejder til Klage- og erstatningsloven § 63

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. januar 2007, dvs. samtidig med forslag til sundhedslov og dermed i forbindelse med, at amterne nedlægges og deres opgaver overføres til 5 regioner.

Det foreslås i § 63, stk. 2, nr. 2, at lov om patientforsikring fortsat finder anvendelse for skader, der er forårsaget inden 1. januar 2007, ligesom det i stk. 2, nr. 3, foreslås, at lov om erstatning for lægemiddelskader fortsat finder anvendelse, såfremt det lægemiddel, der har forvoldt skaden, er udleveret til skadelidte inden 1. januar 2007. Baggrunden for at lovene opretholdes for disse skader er, at såvel patientforsikrings- som lægemiddelerstatningsordningen flere gange siden ordningernes etablering pr. henholdsvis 1. juli 1992 og 1. januar 1996 er ændrede og udvidede, men således at ændringerne/udvidelserne af ordningerne først er trådt i kraft i forbindelse med disse ændringslove, jf. senest L 2003 430, jf. bilag 1, hvorved bl.a. patientforsikringsordningen blev udvidet væsentligt til også at omfatte privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. med ikrafttræden pr. 1. januar 2004.

Efter § 63, stk. 3, foreslås § 18 om takstfinansiering at træde i kraft 1. januar 2006, jf. de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 18, således at amtskommuner, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner i 2006 afholder udgifterne til nævnets drift.


==== Bilag 1

Bilag til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Oversigt over gældende lovgivning, som helt eller delvist videreføres i forslag til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Centralstyrelsesloven

Hovedloven:

L 1987 397: FT 1986-87: 1771, 11625, 11800; A 1145; B 1629. Loven trådte i kraft 1988-01-01.

Ændringslove:

L 1989 391: FT 1988-89: 4910, 5801; A 4281. § 16, stk. 1 og 5, samt § 17, stk. 1, ændredes. Trådte i kraft 1989-01-01.

L 1991 369: FT 1990-91, 2. samling: 4378, 4682, 5271, 5486; A 4187; B 467. Grønlands Hjemmestyre bemyndigedes til at fastsætte regler om sundhedsvæsenet og sundhedsforholdene i Grønland. Loven ændrede § 19 og indsatte § 28, stk. 2. Trådte i kraft 1992-01-01.

L 1993 494: FT 1992-93: 10876, 11034; A 667; B 1759. Loven ændrede affattelsen af § 4, stk. 1, og indsatte et nyt stk. 3 i § 19. Trådte i kraft 1994-01-01.

L 1993 503: FT 1992-93: 6568, 6967, 10300, 10529; A 7765; B 1547. Loven ændrede § 19, stk. 1 og 2, og indsatte et nyt stk. 3. Trådte i kraft 1994-01-01.

L 2000 258: FT 1999-2000: 2987, 5101, 5667; A 3075; B 391. Loven ændrede § 5, stk. 1, nr. 2 og 3, § 6, stk. 1, § 8, § 10, stk. 1, § 11, § 19, sidste stk., § 25 og § 26. Loven indsatte nyt § 4, stk. 2, § 5, stk. 2-5 og § 5 a. Trådte i kraft 2000-07-01. Hovedparten af ændringerne vedrørte centralstyrelseslovens kapitel 1-2, bortset fra ændringen i § 19 og § 25.

L 2000 191: FT 2000-01: 3029, 5362, 5507; A 2754; B 685. Loven ændrede § 12, stk. 2, som følge af, at der med lovforslaget blev oprettet et Evalueringscenter for Sygehuse. Øvrige ændringer vedrørte ikke Patientklagenævnet.

L 2003 428: FT 2002-2003: A 6966, 6954, FF 8500, B 1556, FF 10127, FF 10480. Loven ændrede § 16, stk. 3, § 17, stk. 1, § 19, stk. 3, § 20, stk. 2, § 22 og ophævede § 23. Samtidig indsattes en ny bestemmelse i § 23, hvorved blev oprettet amtskommunale patientkontorer. Loven ændrede i øvrigt repræsentationen I Patientklagenævnet, og fristen for indgivelse af klage. Loven trådte i kraft 2003-11-01.

Lov om patientforsikring

Hovedloven:

L 1991 367: FT 1990-91, 2. samling: 1983, 3170, 6640, 6714; A 3259; B 793, 1427. Loven trådte i kraft 1992-07-01.

Ændringslove:

L 1992 239: FT 1991-92: 1173, 1502, 8341, 8489; A 1529; B 829 ændrede § 2, stk. 1, nr. 3, § 10, stk. 1 og 5, § 11, stk. 6 og § 12, stk. 1; der indføjedes nye bestemmelser i § 1, stk. 4, § 8 a og § 10, stk. 2; § 21, stk. 2, blev ophævet. Ved ændringen blev vaccinationserstatningsloven opretholdt og skader omfattet heraf undtaget fra loven; kravet om godkendelse af de forsikringsselskaber, der tegner forsikring efter loven, blev erstattet af et krav om anmeldelse; endelig blev det fastslået, at skadelidte altid kan vælge at påberåbe sig produktansvarsreglerne, selv om skaden omfattes af loven.

L 1994 1133: FT 1994-95: 257, 400, 1656, 1810 ændrede § 11, stk. 1, § 12, stk. 2. pkt., og § 14, stk. 1, nr. 2 og 4, som en konsekvens af oprettelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab ved L 1994 1132. Loven trådte i kraft 1995-01-01.

L 1995 217: FT 1994-95: 1705, 2097, 3988, 4066; A 1152; B 273 ændrede § 1, stk. 4 (tidligere stk. 3), § 4, stk. 1 og 3, § 5, stk. 3, og § 8, og der indføjedes nye § 1, stk. 3 og § 9, stk. 2. Ved loven udvidedes dækningsområdet til at omfatte skader på patienter og sunde personer, som deltager i biomedicinske forsøg i den primære sundhedssektor, dvs. hos privat praktiserende læger, speciallæger og tandlæger m.v. Loven trådte i kraft 1995-07-01 og anvendes på skader, som forårsages derefter.

L 1996 1227: FT 1996-97: 2282, 2639, 2971; A 2654; B 150 ændrede beløbsgrænsen i § 5, stk. 2, 1. pkt., således at patienter herefter har ret til erstatning, når den overstiger 10.000 kr. mod før 20.000 kr. Loven trådte i kraft 1997-01-01 og anvendes på sager, der afgøres af Patientforsikringsforeningen denne dag eller senere.

L 1996 1229: FT 1996-97: 1066, 2639, 2971; A 1261; B 134 ophævede § 14, stk. 1, og indføjede nye § 14, stk. 1-4; endvidere ændredes § 20, 2. pkt. Ved loven udvidedes antallet af medlemmer i Patientskadeankenævnet, således at det kan arbejde i flere sideordnede afdelinger. Loven trådte i kraft 1997-01-01 og anvendes på sager, som nævnet har under behandling på dette tidspunkt eller modtager herefter.

L 1999 395: FT 1998-99: 2791, 6490, 6800; A 3159; B 552 indsatte § 1, stk. 4, og § 9, stk. 1, nr. 2. § 1, stk. 4, og § 8 blev ændret. Ved loven udvidedes retten til erstatning til behandling på private sygehuse eller sygehuse i udlandet i tilfælde, hvor amtskommunen har pligt til at tilbyde eller at yde tilskud til behandlingen. Loven trådte i kraft 1999-06-04 og gælder for skader, der er indtrådt efter denne dato.

L 2002 145: FT 2001-02 (2. samling): 2305, 3017, 3624; A 1926; B 345, 355 ændrede § 9, stk. 2, som konsekvens af L 2002 144 om sammenlægning af de bornholmske kommuner. Loven trådte i kraft 2003-01-01.

L 2003 430: FT 2002-03: 8500, 10127, 10481; A 7007, 6982; B 1563 ændrede § 1, § 4, stk. 1 og 3, § 5, stk. 3, § 8, § 9, § 10, stk. 2 og § 14. Der indsattes en ny bestemmelse i § 4 a. Ved loven udvidedes patientforsikringsordningen til at omfatte privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner, vagtlæger, autoriserede sundhedspersoner ansat under de kommunale sundhedsordninger, sundhedspersoner og andet personale, der deltager i den præhospitale indsats efter sygehusloven, universiteternes tandlægeskoler, samt private sygehuse. Endvidere blev skadesbegrebet udvidet, således at såvel psykiske som fysiske følger af en skade dækkes. Samtidig indførtes en oplysningspligt for autoriserede sundhedspersoner om erstatningsadgangen efter loven. Loven trådte i kraft 2004 01-01 og anvendes på skader, der forårsages efter denne dato.

Lov om erstatning for lægemiddelskader

Hovedloven:

L 1995 1120: FT 1995-96: 184, 483, 2026, 2243; A 1364; B 143, 145, 283.

Ændringslove:

L 1996 1228: FT 1996-97: 1062, 2638, 2971; A 1256; B 133 ændrede § 3, stk. 3, § 12, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 1, nr. 3; der indføjedes en § 19, stk. 1, nr. 4. Ændringen er en konsekvens af oprettelsen af en Lægemiddelstyrelse. Loven trådte i kraft 1997-01-01.

L 2001 493: FT 2000-01: 5905, 8683, 8984; A 5536; B 1152 ændrede § 2, 2. pkt. Herved udvides lovens anvendelsesområde til at omfatte skader forvoldt af lægemidler, der er udleveret gennem salgssteder, som er godkendt til forhandling af ikke-apoteksforbeholdte håndkøbsmidler. Loven trådte i kraft 2001-07-01.

L 2003 430: FT 2002-03: 8500, 10127, 10481; A 7007, 6982; B 1563 ændrede § 1, stk. 2, 2. pkt., og ophævede § 8. Der indføjedes ny § 7 a og ny § 19, stk. 2. Med loven indførtes en oplysningspligt for autoriserede sundhedspersoner om erstatningsadgangen efter loven, ligesom der blev indført mulighed for formandsafgørelser i Lægemiddelskadeankenævnet i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl. Loven trådte i kraft 2004 01-01 og anvendes på skader, der forårsages efter denne dato.