Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 1250 af 28/10/2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Klage- og erstatningsloven § 54

Udgifter til erstatninger samt andre udgifter til erstatningsordningen afholdes af staten.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren foretager beregning og udbetaling af erstatninger. Indenrigs- og sundhedsministeren kan bemyndige andre, herunder private, til at foretage beregning og udbetaling af erstatninger m.v. efter denne bestemmelse.

Detaljer

Forarbejder til Klage- og erstatningsloven § 54

Bestemmelsen, der er en uændret videreførelse af § 17 i lov om erstatning for lægemiddelskader, vedrører erstatningsordningens finansiering. I bestemmelsen fastslås det, at udgifter til erstatninger samt andre udgifter i forbindelse med erstatningsordningen afholdes af staten. Bemyndigelsen i stk. 2 er benyttet ved bekendtgørelse nr. 1156 af 20. december 1995 om Patientforsikringsforeningens administration af sager efter lov om erstatning for lægemiddelskader, dog således at Patientforsikringen alene foretager beregning af erstatning efter ordningen. Udbetaling af erstatninger m.v. foretages af ministeriet. Reglerne vil blive videreført uændret.