Klage- og erstatningsloven § 46a

Bestemmelserne fastlægger, hvorledes erstatning og godtgørelse for lægemiddelskader udmåles.

Som udgangspunkt finder reglerne i lov om erstatningsansvar anvendelse, jf. § 46, der er en uændret videreførelse af § 9 i lov om erstatning for lægemiddelskader. Dog gælder der en særlig undergrænse for retten til erstatning på 3.000 kr., jf. stk. 2. Bemyndigelsen i stk. 3 er ikke udnyttet efter gældende lovgivning og påtænkes heller ikke udnyttet.

§ 47, der er en uændret videreførelse af § 10 i lov om erstatning for lægemiddelskader, fastsætter, at de såkaldte afledte regreskrav ikke er omfattet af ordningen. Det betyder f.eks., at en arbejdsgiver ikke kan kræve erstatning efter loven for tab som følge af, at en ansat har været fraværende på grund af en lægemiddelskade. Bestemmelsen svarer til § 24, stk. 4, for så vidt angår patientforsikringssager.

Efter § 48, der er en uændret videreførelse af § 11 i lov om erstatning for lægemiddelskader, kan erstatningen til en skadelidt nedsættes eller helt bortfalde, såfremt patienten forsætligt eller ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden. Bestemmelsen svarer til § 25 i patientforsikringsordningen.

§ 49, der er en uændret videreførelse af § 12 i lov om erstatning for lægemiddelskader, som ændret ved L 1996 1228, jf. bilag 1, definerer begrebet serieskade, som lægges til grund for beregning af de årlige erstatningsmaksimeringer efter §§ 50-51.

§§ 50-51, der er en uændret videreførelse af §§ 13-14 i lov om erstatning for lægemiddelskader, fastsætter en række maksimeringer for de erstatningsbeløb, som staten skal afholde.

Formålet med § 52, der er en uændret videreførelse af § 15 i lov om erstatning for lægemiddelskader, er at koordinere forholdet mellem erstatning efter lægemiddelforsikringsordningen og adgangen til at rejse erstatningskrav efter almindelige erstatningsregler. Reglen i stk. 2 indebærer, at skadelidte kan vælge mellem at påberåbe sig produktansvarsreglerne (dvs. produktansvarsloven eller det i retspraksis udviklede produktansvar) eller reglerne i dette kapitel.

§ 53, der er en uændret videreførelse af § 16 i lov om erstatning for lægemiddelskader, sikrer, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter foretagen udbetaling af erstatninger, kan overtage retten til at føre regressag mod den efter produktansvarsloven ansvarlige producent eller mellemhandler. I de tilfælde, hvor ministeriet skønner, at der er rimelig udsigt til at opnå erstatning igennem sagsanlæg, kan ministeriet anlægge sag ved domstolene.