LBK nr 962 af 16/08/2024
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
Efter § 2, der er en uændret videreførelse af centralstyrelseslovens § 12, som ændret ved L 2000 191, jf. bilag 1, indbringes klager over den faglige virksomhed, der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet for Patientklagenævnet, medmindre der i lovgivningen er foreskrevet en særlig klageadgang. Dette er f.eks. tilfældet for så vidt angår klager over forhold omfattet af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. På dette område er Patientklagenævnet ankeinstans for afgørelser truffet af de lokale psykiatriske patientklagenævn vedr. anden tvang end frihedsberøvelse
§ 3, der er en uændret videreførelse af centralstyrelseslovens § 14, fastlægger de beføjelser, som Patientklagenævnet har i sager om sundhedspersoners faglige virksomhed.
Efter § 4, der er en uændret videreførelse af centralstyrelseslovens § 15, har indenrigs- og sundhedsministeren efter stk. 2 mulighed for at fastsætte nærmere regler om, hvilke persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af kapitlet, uanset at de ikke har autorisation efter særlig lovgivning. Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 544 af 14. juni 2001 om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Patientklagenævnets kompetence.
Efter § 4, stk. 3, kan ministeren, når særlige hensyn taler herfor, efter forhandling med Patientklagenævnet fastsætte regler om, at nævnets virksomhed ikke skal omfatte dele af den faglige virksomhed, der udøves af persongrupper, som er autoriseret efter særlig lovgivning. Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 223 af 16. april 1999 om afgrænsning af Patientklagenævnets virksomhed, hvorefter der gælder særlige regler for privatpraktiserende tandlæger, jf. de almindelige bemærkninger punkt 3.1.1.
§ 5, der er en uændret videreførelse af centralstyrelseslovens § 22, der blev ændret ved L 2003 428, jf. bilag 1, omhandler den frist, der er for at indgive klage over sundhedspersoners faglige forhold. Klager skal således være indgivet inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klager var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over, dog senest 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted.
