Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 1250 af 28/10/2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Klage- og erstatningsloven § 17

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der gives offentligheden adgang til oplysninger om Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelser, herunder om, at offentliggørelse sker uden anonymisering af oplysninger om den indklagede sundhedsperson, såfremt der er tale om sager, hvor der er givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller kritik i forbindelse med kosmetisk behandling.

Stk. 2. Oplysninger om, at vedkommende sundhedsperson har overtrådt lovgivningen ved de forhold, som de i stk. 1 nævnte afgørelser vedrører, kan offentliggøres. Der kan dog ikke ske offentliggørelse af oplysninger om, at sagen oversendes til politiet.

Detaljer

Forarbejder til Klage- og erstatningsloven § 17

§ 17, der er en uændret videreførelse af centralstyrelseslovens § 20, som ændret ved L 2003 428, jf. bilag 1, omhandler nævnets forretningsorden m.v.

Forretningsordenen er fastlagt i bekendtgørelse nr. 885 af 4. november 2003.