Kemikalieloven § 39b

Det følger af kemikalielovens § 41 a, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal indberette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidlerne.

Det følger af den foreslåede ændring af kemikalielovens § 41 a, at »plantebeskyttelsesmidler« ændres til »bekæmpelsesmidler«, og at »plantebeskyttelsesmidlerne« ændres til »bekæmpelsesmidlerne«.

Bekæmpelsesmidler omfatter såvel plantebeskyttelsesmidler som biocidholdige produkter. Ved plantebeskyttelsesmidler forstås de midler, som er omfattet af plantebeskyttelsesmiddelforordningen, jf. kemikalielovens § 33, nr. 1. Ved biocidholdige produkter forstås midler, som er omfattet af biocidforordningen og biocidholdige produkter, som er omfattet af reglerne udstedt i medfør af kemikalielovens § 35, jf. kemikalielovens § 33, nr. 2 og 3.

Ved erhvervsmæssige brugere forstås professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter, det vil sige enhver person, der anvender bekæmpelsesmidler i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter. For så vidt angår plantebeskyttelsesmidler er der bl.a. tale om sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer. For så vidt angår erhvervsmæssige brugere af biocidholdige produkter kan der bl.a. være tale om både ansatte, arbejdsgivere og selvstændige inden for f.eks. skadedyrsbekæmpelsesbranchen, herunder kommunale medarbejdere ansat til bekæmpelse af skadedyr samt anvendelse inden for landbrugssektoren. Definitionerne er en videreførelse af gældende ret.

Den foreslåede ændring indebærer således, at bemyndigelsen i kemikalielovens § 41 a udvides, så miljøministeren vil kunne fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere skal indberette oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidler generelt og ikke kun brugen af plantebeskyttelsesmidler.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal indberette oplysninger om det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler, som er opgjort på markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det enkelte areal. Der er således tale om en udvidelse af hjemlen for miljøministeren til at kunne fastsætte regler om indberetningspligtige oplysninger, da der i dag alene er et krav om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal indberette deres samlede forbrug opgjort på kultur- og afgrødeniveau.

Udvidelsen af hjemlen i kemikalielovens § 41 a vil gøre det muligt for Miljø- og Ligestillingsministeriet at opfylde de EU-retlige forpligtelser om indberetning af statistiske oplysninger til Kommissionen, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2022/2379 af 23. november 2022 om statistikker over landbrugsmæssigt input og output, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009 og (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF (herefter benævnt SAIO-forordningen) samt Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1537 af 25. juli 2023 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2379 for så vidt angår statistikker over anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der skal indberettes for referenceåret 2026 i forbindelse med overgangsordningen for 2025-2027, og for så vidt angår statistikker over plantebeskyttelsesmidler, der markedsføres (herefter benævnt Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO).

Det fremgår ikke klart af Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, hvad der skal forstås ved, at de statistiske data om behandlede landbrugsarealer vil skulle indsamles på en sådan måde, at areal- og mængde af alle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt pr. afgrøde, opgøres på et aggregeret niveau, uden at der sker dobbelttælling, jf. forordningens artikel 2, stk. 3, nr. 1 og 2, samt bilag I, datasæt 2, afdeling II om tekniske krav vedrørende variablerne. Det kan således give anledning til tvivl om, hvilke statistiske data som medlemsstaterne skal indberette til Kommissionen.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets fortolkning at for at undgå, at der sker dobbelttælling af behandlede arealer, må kravet om dobbelttælling skulle forstås som, at statistiske data om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler fremover vil skulle indberettes som det samlede forbrug for hvert anvendt plantebeskyttelsesmiddel opgjort på markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det enkelte areal.

Det skal dog bemærkes, at i tilfælde af fortolkningstvivl om forståelsen af artikel 2, stk. 3, nr. 1 og 2, samt bilag I, datasæt 2, afdeling II om tekniske krav vedrørende variablerne, i Kommissionens gennemførelsesforordningen om SAIO, er det i sidste ende EU-Domstolen, der fastlægger fortolkningen heraf. Såfremt EU-Domstolen måtte foretage en anden fortolkning af bestemmelserne, vil udmøntningen af den foreslåede ændrede bemyndigelse til miljøministeren i kemikalielovens § 41 a i så fald skulle tilpasses hertil.

For så vidt angår indberetning af statistiske oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler, forventes den foreslåede bemyndigelse udmøntet ved, at der vil blive fastsat regler om indberetning af oplysninger, der vedrører CVR-nr. for den jordbrugsvirksomhed, hvorpå der anvendes plantebeskyttelsesmidler, og oplysninger om det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler, der er opgjort på markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det enkelte areal.

En mark skal forstås i overensstemmelse med den til enhver tid gældende definition af en mark i landbrugsstøttereglerne, som varetages af Ministeriet for Grøn Trepart. En mark er et areal, der er indtegnet i et digitalt markkort, IMK (Internet Markkort), og marken er identificeret med et unikt mark-id/mark-nummer. Marken kan identificeres inden for en markblok, som danner de ydre rammer for det areal, hvor en jordbruger kan indtegne sine marker og kan ansøge om støtte. En markblok kan bestå af flere marker.

For så vidt angår landbrugsafgrøder, skal en mark være på minimum 0,01 ha for at være støtteberettiget, og marken skal udgøre en del af mindst 0,3 ha sammenhængende areal inden for en markblok i det digitale markkort (IMK). Der skal ligeledes være en landbrugsaktivitet på marken, og den skal være i landbrugsmæssig stand, hvilket vil sige, at marken skal være dyrkbar. Begrænsningen i arealstørrelsen for landbrugsstøtten gælder ikke for væksthuse (drivhuse), hvor der dyrkes direkte i jorden. Øvrige arealer, hvor der dyrkes gartneriafgrøder og planteskolekulturer direkte i jordbunden, er støtteberettigede uanset, om der dyrkes på friland eller under glas eller anden form for overdækning.

Ved lignende identificerbart areal forstås et areal, hvor der dyrkes afgrøder, hvis lokation ikke er defineret i landbrugsstøttereglerne. Det vil medføre, at jordbrugeren selv vil skulle angive et unikt lokaliserings-id for arealet, så det kan identificeres. Dette gælder særligt for væksthuse. Her betragtes hvert væksthus som en afgrænset enhed, og jordbrugeren vil selv skulle angive et unikt lokaliserings-id for væksthuset ved angivelse af f.eks. et væksthus-id/væksthusnummer for det enkelte væksthus.

Denne metode til identificering af arealer svarer til den lokaliseringsmetode, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/564 af 10. marts 2023 om indholdet og formatet af registre over plantebeskyttelsesmidler ført af professionelle brugere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (herefter benævnt Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67), hvis et areal ikke kan identificeres inden for rammerne af en geospatiale støtteansøgning i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1173 af 31. maj 2022 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår det integrerede system for forvaltning og kontrol under den fælles landbrugspolitik.

Metoden til at lokalisere et lignende identificerbart areal vil som minimum gælde for de væksthuse, hvori der dyrkes f.eks. tomater og jordbær, da disse afgrøder er oplistet på den fælles EU-liste over afgrøder, som følger af artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold til Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger om SAIO-forordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO.

Denne lokaliseringsmetode vil ligeledes gælde i forhold til de afgrøder, som måtte blive tilføjet på den fælles EU-afgrødeliste ved kommende ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen.

Økologisk status for det enkelte areal skal forstås som et areal, der er certificeret til eller under omlægning til økologisk drift i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold. Det følger ligeledes af SAIO-forordningens artikel 5, stk. 4, at data om økologisk produktion og økologiske produkter, der opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (herefter benævnt forordning nr. 2018/848), integreres i datasættene. Endvidere følger det bl.a. af præambelbetragtning nr. 20 i SAIO-forordningen, at statistiske data om økologisk produktion, herunder data om produktionsarealer der er certificeret eller under omlægning integreres i datasættene. Disse statistikker over økologisk produktion bør også være i overensstemmelse med og anvende administrative data, der er udarbejdet i henhold til forordning nr. 2018/848.

Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse forventes de gældende nationale såkaldte bagatelgrænser fastholdt for, hvornår en professionel bruger skal forpligtes til at indberette forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Det forventes således, at der vil blive fastsat regler om, at indberetningspligten vil skulle gælde for jordbrugsvirksomheder, der dyrker landbrugsafgrøder på et samlet areal på 10 ha eller derover, eller på et gartneri med en årlig momspligtig omsætning for det senest afsluttede regnskabsår på 50.000 kr. eller derover. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at dette vil være i overensstemmelse med kravene i SAIO-forordningen. For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Ved udmøntningen af den foreslåede ændring i sprøjtejournalbekendtgørelsen forventes det, at der vil ske en overimplementering for alle landbrugsafgrøder på marker i forhold til den fælles EU-afgrødeliste, som medlemsstaterne ellers vil skulle indberette statistiske data for med virkning fra 2028 og i overgangsperioden 2025-2027, jf. SAIO-forordningens artikel 4, stk. 5, litra b, artikel 14, stk. 1, litra b, samt Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold. Overimplementeringen i forhold til landbrugsafgrøder på marker vil således være uafhængig af, om der evt. sker ændringer i den fælles EU-afgrødeliste ved kommende ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen.

Begrundelsen for overimplementeringen er, at det vil være lettere for erhvervet at håndtere ens indberetningskrav i forhold til landbrugsafgrøder på marker og således vil være den mindst bebyrdende løsning for de professionelle brugere, som omfattes af overimplementeringen. Alternativt ville det medføre, at disse professionelle brugere ville skulle indberette deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler forskelligt, dvs. på markniveau for de afgrøder, som er oplistet på EU’s fælles afgrødeliste i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, og samtidig på kultur- og afgrødeniveau for de afgrøder, som ikke fremgår af den fælles EU-afgrødeliste. Dette vil endvidere medføre, at disse professionelle brugere løbende vil skulle holde sig orienteret om evt. ændringer i den fælles EU-afgrødeliste ved kommende ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen, da dette vil indebære ændringer i måden, som de professionelle brugere vil skulle indberette deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler på.

Det vil samtidigt gøre det muligt at indberette mindst 85 % af den samlede nationale mængde af alle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, som er anvendt i jordbruget, hvis mængden af plantebeskyttelsesmidler på de afgrøder, der er oplistet på den fælles EU-afgrødeliste, som følger af artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold i Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, ikke er tilstrækkeligt.

Den ændrede bemyndigelse forventes udnyttet ved, at miljøministeren vil fastsætte regler om, at professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på landbrugsafgrøder på marker, alene vil skulle indberette oplysninger om det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på markniveau.

Den foreslåede ændrede bemyndigelse forventes ligeledes udnyttet til, at miljøministeren fastsætter regler om, at nogle professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på afgrøder, der dyrkes i eksempelvis et væksthus, vil skulle indberette deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på et lignende identificerbart areal, hvilket f.eks. vil være pr. væksthus. Den ændrede bemyndigelse forventes anvendt i forhold til de afgrøder, der fremgår af den fælles EU-afgrødeliste, som aktuelt er jordbær og tomater, der dyrkes i væksthuse, hvilket følger af artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold til Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. For nærmere om Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger. Den ændrede bemyndigelse forventes ligeledes at kunne anvendes i forhold til andre afgrøder, der f.eks. dyrkes i væksthuse eller lignende, såfremt der sker ændringer i den fælles EU-afgrødeliste i kommende ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen.

Den foreslåede ændrede bemyndigelse i § 41 a forventes endvidere udnyttet til, at miljøministeren fastsætter regler om, at de professionelle brugere vil skulle indberette oplysninger om hele markens areal eller hele det lignende identificerbare areal (f.eks. hele væksthusets areal) og samtidig oplysninger om den del af arealet, hvor afgrøderne er blevet behandlet med plantebeskyttelsesmidler. Disse oplysninger er nødvendige for at sikre, at der ikke sker dobbelttælling af de behandlede arealer, som indgår i de statistiske data, som Miljø- og Ligestillingsministeriet skal indberette til Kommissionen i overensstemmelse med SAIO-forordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Dette indberetningskrav forventes at gælde for alle professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på landbrugsafgrøder på marker, der udgør et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover. Endvidere forventes kravet ligeledes at ville gælde for de professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på afgrøder, som er oplistet på den fælles EU-afgrødeliste, jf. artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold i Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger. Det forventes, at indberetningskravet aktuelt vil gælde for de professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på tomater og jordbær i væksthuse, såfremt der er tale om et gartneri med en årlig momspligtig omsætning for det senest afsluttede regnskabsår på 50.000 kr. eller derover, da disse afgrøder fremgår af den fælles EU-afgrødeliste i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. Kravet vil ligeledes omfatte de professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på afgrøder, der fremover vil blive tilføjet på den fælles EU-afgrødeliste ved evt. kommende ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen.

Endvidere forventes det, at der i forbindelse med udarbejdelsen af sprøjtejournalbekendtgørelsen, vil blive fastsat et supplerende nationalt krav om, at professionelle brugere ligeledes fremover vil skulle føre oplysninger om hele markens areal eller hele det lignende identificerbare areal i deres elektroniske register (sprøjtejournal). Dette nationale krav vil ligeledes være i overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67.

Dette supplerende krav vil medføre, at de professionelle brugere, som vil blive omfattet af det supplerende krav, således vil skulle indberette og føre de samme oplysninger i et elektronisk register, hvad angår oplysninger om hele markens areal eller hele det lignende identificerbare areal.

Der vil endvidere være et sammenfald i de oplysninger, som de professionelle brugere vil skulle indberette til Miljøstyrelsen, og de oplysninger som de professionelle brugere vil skulle føre i et elektronisk register i overensstemmelse med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 67, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF og de nærmere krav, der følger af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67.

De oplysninger, som de professionelle brugere vil skulle indberette digitalt til Miljøstyrelsen, omfatter f.eks. oplysninger om CVR-nr. for den jordbrugsvirksomhed, hvorpå den professionelle bruger har anvendt plantebeskyttelsesmidler, navn og registreringsnummer for hvert anvendt plantebeskyttelsesmiddel, arealets mark-id/marknummer eller lignende identificerbart areal, behandlet afgrøde, størrelsen af hele marken/det lignende identificerbare areal, størrelsen af det behandlede areal og oplysninger til at opgøre mængden af anvendt plantebeskyttelsesmiddel. De nærmere oplysninger vil blive fastsat i bekendtgørelsesform.

Udmøntningen af § 41 a, som foreslået ændret, vil blive udstedt i sprøjtejournalbekendtgørelsen, som forventes at træde i kraft den 1. august 2025, hvilket vil være i overensstemmelse med starten på jordbrugets planperiode og derved vækstsæson.

Denne ikrafttrædelsesdato vil ligeledes medføre, at reglerne i sprøjtejournalbekendtgørelsen, som vil gøre det muligt for Miljø- og Ligestillingsministeriet at administrere reglerne i Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67, vil udgøre en tidsmæssig overimplementering, da reglerne i denne forordning først finder anvendelse den 1. januar 2026, jf. artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67. Begrundelsen for, at bekendtgørelsens regler om føring af et elektronisk register over professionelle brugeres anvendelse af plantebeskyttelsesmidler træder i kraft før anvendelsestidspunktet for Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67 er, at det vil være lettere for erhvervet at håndtere de nye krav i forhold til føring af et elektronisk register, såfremt reglerne herom følger erhvervets planperiode og derved vækstsæson. Endvidere kender erhvervet planperioden og vækstsæsonen, som også bruges i forbindelse med gødningsregnskaberne.

Kravet om indberetning af oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler opgjort på markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det enkelte areal vil første gang omfatte planperioden og derved vækstsæsonen 1. august 2025 – 31. juli 2026. Fristen for de professionelle brugeres indberetning af oplysningerne til Miljøstyrelsens digitale sprøjtejournalindberetningssystem, SJI, vil som hidtil blive samordnet med andre af jordbrugernes indberetningsfrister på Miljø- og Ligestillingsministeriets og andre ministeriers område således, at antallet af frister for de professionelle brugere minimeres. Indtil den nye sprøjtejournalbekendtgørelse træder i kraft finder bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 184 af 23. februar 2023 om sprøjtejournal for alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og indberetningspligt for visse jordbrugsvirksomheder fortsat anvendelse.

Endvidere vil den foreslåede bemyndigelse kunne udnyttes til, at miljøministeren vil kunne fastsætte nationale krav om indberetning af statistiske oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler for jordbruget, som ikke følger af EU-retlige forpligtelser.

Den foreslåede ændrede bemyndigelse i § 41 a vil fortsat kunne anvendes som hjemmel til at fastsætte regler om, at visse erhvervsmæssige brugere, som er over de nationale bagatelgrænser, skal indberette oplysninger om CVR-nr. for den jordbrugsvirksomhed, hvorpå den professionelle bruger har anvendt plantebeskyttelsesmidler, og oplysninger om det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på kultur- og afgrødeniveau. Det gælder f.eks. for skovbrugere, planteskoler, juletræer og pyntegrønt samt væksthuse, som dyrker afgrøder, der ikke er oplistet på EU-listen over afgrøder, som følger af Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold, eller som måtte blive tilføjet på den fælles EU-afgrødeliste ved kommende ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen. For nærmere om Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger. De gældende regler for disse kulturer / afgrøder forventes således videreført.

De oplysninger, som de professionelle brugere vil blive forpligtet til at indberette i henhold til regler udstedt i medfør af § 41 a som foreslået ændret ved dette lovforslag vil gøre det muligt for Danmark at opfylde de EU-retlige forpligtelser om indberetning af statistiske oplysninger til Kommissionen, som følger af henholdsvis SAIO-forordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. På baggrund af de indberettede oplysninger vil Miljø- og Ligestillingsministeriet således årligt kunne fremsende statistiske data til Kommissionen om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler ved landbrugsaktiviteter i overensstemmelse med SAIO-forordningens artikel 5, stk. 3, artikel 7, stk. 1, og bilagets litra a og krav fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. For nærmere om SAIO-forordningen henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Indberetningerne vil ligeledes medvirke til, at Miljøstyrelsen kan opgøre og overvåge det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler i Danmark og opgøre pesticidbelastningen i overensstemmelse med den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026.

Endvidere vil miljøministeren forsat kunne anvende § 41 a som hjemmel til at fastsætte regler om, at virksomheder uden for jordbruget skal indberette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler. Dette vil f.eks. gælde for golfbaner. Der er her tale om en videreførelse af gældende ret. Den foreslåede bemyndigelse i kemikalielovens § 41 a vil også fremover kunne hjemle det indberetningskrav, som golfbaner i dag er underlagt, jf. bestemmelser i bekendtgørelse nr. 1515 af 6. december 2023 om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner. De gældende regler for indberetningen forventes således videreført.

Miljøministeren vil også forsat kunne anvende § 41 a som hjemmel til at fastsætte nærmere frister for efterlevelse af indberetningspligten og rammer for perioden, som der skal foretages indberetning i forhold til.

Overtrædelse af pligten til at indberette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler efter regler udstedt i medfør af kemikalielovens § 41 a vil blive strafbelagt med hjemmel i kemikalielovens § 59, stk. 4. Det medfører, at anvendelsesområdet for strafbestemmelsen i kemikalielovens § 59, stk. 4, vil følge udvidelsen af kemikalielovens § 41 a.

Miljøstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil udføre tilsyns- og kontrolopgaver i tilknytning til indberetningspligten for plantebeskyttelsesmidler efter delegation med hjemmel i kemikalielovens § 45, § 47 og § 51 b.

For så vidt angår indberetning af statistiske oplysninger om brugen af biocidholdige produkter, vil den foreslåede bemyndigelse medføre, at der skabes den fornødne hjemmel i kemikalielovens § 41 a for implementering af kommende ændringer af SAIO-forordningen samt dertilhørende forordninger om implementerende retsakter, hvad angår biocidholdige produkter ved landbrugsaktiviteter.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes til, at miljøministeren vil kunne fastsætte nationale krav om indberetning af statistiske oplysninger om brugen af biocidholdige produkter, som ikke følger af EU-retlige forpligtelser.

For så vidt angår biocidholdige produkter, vil den foreslåede bemyndigelse blive udmøntet ved, at der bliver fastsat regler om, at erhvervsmæssige brugere, der anvender visse biocidholdige produkter til bekæmpelse af mus, skal indberette oplysninger vedrørende forbruget af disse biocidholdige produkter. Der vil på nuværende tidspunkt være tale om biocidholdige produkter med aktivstoffer som betegnes som antikoagulanter samt cholecalciferol (vitamin D). Indberetningspligten vil blive gennemført i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen og vil blive pålagt personer, der er autoriseret til at bekæmpe rotter og mus med en R1- eller R2-autorisation. I praksis er det de samme midler, der anvendes til bekæmpelse af rotter, som anvendes til bekæmpelse af mus. Forpligtelsen til at indberette forbruget af produkterne, hvis der er tale om rottebekæmpelse, findes efter gældende ret i bekendtgørelse nr. 1336 af 22. november 2023 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (herefter benævnt rottebekendtgørelsen), og vil forblive der. Der er således tale om en ny forpligtelse for erhvervsmæssige brugere, hvis erhvervsmæssige brugere bekæmper mus med biocidholdige produkter.

Det forventes, at Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion skal udføre tilsyns- og kontrolopgaver i tilknytning til indberetningspligten for erhvervsmæssige brugere, der anvender visse bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af mus efter delegation med hjemmel i kemikalielovens § 45 og § 47.

Det forventes, at der vil være tale om de samme professionelle brugere, der indberetter forbruget af biocidholdige produkter til bekæmpelse af rotter, som vil skulle indberette forbruget af midler til bekæmpelse af mus. Det er derfor hensigten, at indberetningspligten tidsmæssig skal følge det, der allerede gælder i rottebekendtgørelsen, for på den måde at lette byrden for erhvervet og dermed også sikre rettidig indberetning. Registrering og indberetning af oplysninger efter rottebekendtgørelsen skal ske løbende i medfør af § 31, stk. 2, i rottebekendtgørelsen, for så vidt angår erhvervsmæssige brugere. Det forventes, at krav om det samme vil blive fastsat for registrering og indberetning af oplysninger om kemisk bekæmpelse af mus. Det er ligeledes forventningen, at indberetningen af forbruget af biocidholdige produkter til mus skal indberettes i den fællesoffentlige rottedatabase, hvor de samme midler indberettes, når de anvendes mod rotter.

Det bemærkes, at miljøbeskyttelsesloven § 7, stk. 1, nr. 9, og § 17, stk. 3, fortsat vil blive anvendt som hjemmel til at fastsætte krav i rottebekendtgørelsen om indberetning af anvendelse af bekæmpelsesmidler mod rotter, idet formålet med dette indberetningskrav er knyttet til den generelle pligt til effektiv rottebekæmpelse efter miljøbeskyttelsesloven og ikke med det formål at sikre et bedre overblik over anvendelsen af midlerne eller kontrol heraf, som er formålet med den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i § 41 a.

Endvidere vil miljøministeren kunne udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere skal indberette anvendelsen af andre biocidholdige produkter mod andre skadevoldere end midler til bekæmpelse af rotter og mus. Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger om anvendelse af andre bekæmpelsesmidler i form af andre bestemte typer af biocidholdige produkter, hvor der kan være særligt behov for overblik over eller kontrol med anvendelsen af produkterne, på grund af deres indhold af miljø-og sundhedsskadelige stoffer, eksponering til miljøet eller mennesker. Det kan f.eks. være gasningsmidler, midler til bekæmpelse af insekter eller midler til bekæmpelse af andre dyr.

Eventuelle fremtidige krav om indberetning af oplysninger om anvendelse af andre biocidholdige produkter forventes ligeledes fastsat i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen.