LBK nr 282 af 27/03/2017
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Jordforureningsloven § 38
Regionsrådets afgørelser efter dette kapitel kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
LBK nr 282 af 27/03/2017
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Regionsrådets afgørelser efter dette kapitel kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen svarer til § 23 i den gældende værditabslov. Der vurderes ikke at være grundlag for at ændre den hidtidige retstilstand. Bestemmelsen svarer til § 16 i kapitel 2 og § 25 i kapitel 3, da afgørelserne i høj grad svarer til de afgørelser, der træffes i medfør af disse kapitler.
Der henvises til bemærkningerne til § 16.
Til kapitel 5
Kapitlet indeholder hjemlerne for myndighederne til at meddele påbud om undersøgelser og oprydninger, herunder en afgrænsning af, til hvem påbud kan rettes.
Hjemlen vedrørende påbud om oprydninger for forureninger, der er sket før lovforslagets ikrafttræden (den 1. januar 2000) og hjemlen vedrørende påbud om oprydninger vedrørende forureninger fra private olietanke til boligopvarmning, der er konstateret før den af miljø- og energiministeren fastsatte dato i henhold til forslagets § 48, skal fortsat findes i miljøbeskyttelsesloven med de ændringer i miljøbeskyttelsesloven, som samtidig foreslås i lovforslagets § 90, nr. 5 og 6.