LBK nr 1051 af 10/07/2023
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Jordfordelingsloven § 5
(Ophævet)
Forarbejder til Jordfordelingsloven § 5
RetsinformationBestemmelsen er i det hele en videreførelse af principperne af den gældende jordfordelingslov § 4, stk. 1.
Til stk. 1
Ved den foreløbige kendelse skifter arealerne faktisk og retligt tilhørsforhold på skæringsdagen. Ved den endelige kendelse berigtiges alle matrikulære forhold, dvs. vedr. vejforhold, opmåling, skelafsætning og servitutter m.v.
Til stk. 2
Kendelsen har gyldighed overfor såvel lodsejerne i jordfordelingen som pant- og andre rettighedshavere. Bestemmelsen omfatter også sager, der gennemføres med én kendelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8.
Til stk. 3
Lodsejere, panthavere samt øvrige rettighedshavere skal underrettes af jordbrugskommissionen med 14 dages varsel om mødet, hvor den endelige kendelse afsiges. Varslet sker pr. brev og gennem lokale aviser, ligesom der sker indkaldelse til mødet ved annonce i Statstidende med samme frist overfor alle rettighedshavere i de deltagende ejendomme. Det er ikke nødvendigt, at kredsen af indkaldte møder op til afsigelse af kendelsen og DLR, Nykredit, Realkredit Danmark samt Told & Skat (tidligere Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning) har givet forhåndsafkald på varslet om endelig kendelse.
Til stk. 4
Kendelsen indeholder en beskrivelse af de ejendomme, der deltager i jordfordelingen, og der redegøres for jordomlægningerne på den enkelte ejendom. Det anføres endvidere i kendelsen, om der er indhentet samtykke fra panthaverne i de ejendomme, der sælger jord, i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i den foreløbige kendelse.