Jordfordelingsloven § 19

Den foreslåede § 19 omhandler til hvem og under hvilke hensyn erhvervede arealer skal afhændes og er indholdsmæssigt identisk med bestemmelsen i § 28 i den gældende jordkøbslov. Redaktionelt er bestemmelsen ændret således, at det klart af lovens tekst fremgår, hvem der kan ske salg til. Kredsen er udvidet i forhold til tidligere, idet kredsen af potentielle købere nu også omfatter ejeren af et alment vandforsyningsanlæg, jf. § 23 i lov om landbrugsejendomme samt fonde, der har opnået en forhåndsgodkendelse, jf. § 24 i lov om landbrugsejendomme.

Udvidelsen af køberkredsen er en konsekvens af, at den nye lov om landbrugsejendomme åbner mulighed for at netop disse to typer erhververe kan købe og eje landbrugsjord. Bestemmelserne i den nye lov om landbrugsejendomme – og nu også nærværende lovforslag – skal ses som en naturlig konsekvens af, at der i stigende grad er behov for, at landbrugsjord kan indgå i én eller anden form for grundvandssikring eller erhverves af fonde, som har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål. Det er en forudsætning for salg til en fond, at den har opnået en forhåndsgodkendelse hos ministeren i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om landbrugsejendomme § 24, stk. 2, eller en konkret tilladelse til det omhandlede køb efter § 24, stk. 1.

Salg kan endvidere som hidtil ske til supplering af bestående jordbrug eller til oprettelse af nye landbrugsejendomme ved salg til personer, der opfylder erhvervelsesreglerne i lov om landbrugsejendomme.

Der er med den foreslåede formulering i forhold til den gældende jordkøbslov sket en ligestilling mellem de nævnte grupper af mulige købere, og et aktuelt salg vil således afhænge af de konkrete omstændigheder, idet der ikke er tale om en prioriteret rækkefølge.

Forslagets § 19, stk. 2, er i forhold til den gældende lov ændret således, at der henvises i forslagets § 1, nr. 1-5, der indeholder en detaljeret opremsning af lovens formål. Det bemærkes, at rækkefølgen af de hensyn der skal tages i forbindelse med salg af statslige arealer ikke er udtryk for en prioritering.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 28, stk. 2, nr. 1, om, at afhændelse skal ske på de for den offentlige myndighed bedst mulige økonomiske vilkår, er ændret og udskilt til et selvstændigt stykke i § 19, stk. 3. Den nye formulering betyder, at det i hver enkelt afhændelsessituation skal sikres, at salget sker på de for den offentlige myndighed bedst mulige vilkår generelt set – uanset om afhændelsen sker til private, offentlige myndigheder, vandværker eller fonde.

Der er ikke med de foretagne ændringer i teksten tilsigtet en ændret praksis for så vidt angår salg ved offentligt udbud. jf. Finansministeriets cirkulære nr. 158 af 13. december 2002 om salg af statens faste ejendomme, som fortsat finder anvendelse, når et salg skønnes at kunne gennemføres bedst muligt ved afholdelse af offentligt udbud.

I særlige tilfælde vil salg kunne ske på økonomiske vilkår, der ikke nødvendigvis er de bedst mulige for den afhændende myndighed, men som ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning må anses for at være de bedste. Det vil typisk være relevant ved salg til anden offentlig myndighed eller en fond, jf. § 23 i lov om landbrugsejendomme.

Som nævnt i bemærkningerne til forslagets § 11 vil der til fremme af lovens formål i en række tilfælde være behov for at besidde jorden i en årrække, før den planlagte anvendelse kan realiseres. For så vidt angår arealer med havekolonier, er disse med vedtagelsen af lov om kolonihaver gjort varige, og det er meningen, at arealerne skal forblive i offentligt eje.