Jordfordelingsloven § 1

Loven har til formål at

sikre en bedre erhvervsmæssig udnyttelse af landbrugsejendomme ved at forbedre struktur- og arronderingsforholdene gennem omlægning af landbrugsjord,
medvirke til gennemførelse af projekter til bevaring og forbedring af natur- og miljøværdier i det åbne land, herunder oprettelse af rekreative områder og natur- og nationalparker, gennemførelse af naturgenopretningsprojekter, naturpleje, skovplantning, drikkevandssikring og internationale forpligtelser på natur- og miljøområdet m.v.,
medvirke til udvikling i landdistrikterne ved forbedring af struktur- og arronderingsforholdene under hensyn til natur, miljø og landskabelige værdier,
medvirke til jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige gener ved ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder,
fremskaffe erstatningsarealer til berørte landbrugsejendomme i forbindelse med gennemførelse af de i nr. 2-4 nævnte projekttyper og
muliggøre etablering og bevarelse af havekolonier.

Forarbejder til Jordfordelingsloven § 1

Retsinformation

Den foreslåede formålsparagraf er ny og redegør for nogle af de opgaver, som anvendelse af jordfordeling og offentligt køb og salg af jord kan være med til at løse.

Til nr. 1

Bestemmelsen omhandler det traditionelle jordfordelingsformål i den gældende jordfordelingslovs § 1, stk. 1, nemlig at der opnås en bedre udnyttelse af landbrugsejendomme, ved at den bedst mulige arrondering og struktur søges opnået, dvs. at landbrugsejendommenes arealer ligger bedst muligt i forhold til deres anvendelse og i så få lodder som muligt. Som et væsentligt formål med gennemførelsen af jordfordelinger i landområder indgår også bestræbelserne på at formindske landbrugsfærdslen på det offentlige vejnet.

Til nr. 2

Bestemmelsen er i store træk en videreførelse af den gældende praksis for jordfordelinger rejst i forbindelse med bl.a. naturprojekter. Jordfordeling har siden 1970’erne været et vigtigt værktøj i forbindelse med gennemførelsen af arealkrævende projekter i det åbne land. Fælles for de i nr. 2 nævnte projekttyper er, at de kræver udtagelse af store landbrugsområder, hvilket kan ramme tilfældige landbrugsbedrifter meget hårdt. Bestemmelsen har bl.a. givet grundlag for gennemførelse af areal- og rettighedserhvervelsen til hovedparten af de vådområder, der er en del af aftalen om Vandmiljøplan II fra februar 1998.

De projekttyper, der nævnes i nr. 2, kan bl.a. indgå i opfyldelsen af statens forpligtelser i henhold til internationale aftaler, f.eks. Natura 2000-områder. De nævnte projekttyper er en udvidelse i forhold til den gældende lovs § 1, stk. 1, der sikrer, at staten kan anvende jordfordelingsinstrumentet til gennemførelse af disse arealkrævende projekter. Herudover anvendes jordfordelingsprincippet også ved strækningsanlæg såsom motorveje, banelinjer o. lign.

Til nr. 3

Udvikling i landdistrikterne, herunder forbedrede leve- og produktionsvilkår ved drift af landbrugsejendomme, kan sikres ved at forbedre strukturen. Herved forstås bl.a., at arealtilliggendet er afpasset produktionen. Bestemmelsen kan vedrøre sager, der rejses på privat initiativ af en kreds af lodsejere, der f.eks. ønsker at supplere produktionsejendommene eller forbedre arronderingsforholdene for at optimere driften, herunder formindske landbrugsfærdslen på det offentlige vejnet. Jordfordeling kan kun rejses efter egenbetaling. Der kan være mulighed for at opnå støtte til omkostningerne, f.eks. i henhold til den gældende bekendtgørelse om tilskud til jordfordeling mellem landejendomme, bekendtgørelse nr. 672 af 11. juli 2003.

Til nr. 4

Der er med bestemmelsen sikret hjemmel til at rejse og gennemføre jordfordelinger, dels til samling af projektarealerne, dels til at sikre lodsejerne erstatningsjord i velbeliggende og arronderingsmæssigt hensigtsmæssige lodder til afbødning af de jordbrugsmæssige gener ved ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder, herunder anlægsarbejder i forbindelse med vejanlæg o lign..

Til nr. 5

Erfaringerne fra anvendelse af jordkøb og jordfordeling i forbindelse med offentlige projekter som vådområdeprojekter i henhold til VMP II og større naturgenopretningsprojekter viser, at tilstedeværelsen af erstatningsjord i form af en opkøbt jordpulje er en afgørende forudsætning for projekternes gennemførelse ved frivillighed. Herved undgås ofte yderligere overvejelser om anvendelse af ekspropriation til gennemførelse af projektet

Puljejordsbeholdninger sikres bl.a. gennem strategiske jordopkøb i udpegede projektområder. Dvs. at opkøb ofte foretages inden projektets gennemførelse.

Til nr. 6

Bestemmelsen er udtryk for en videreførelse af intentionerne bag den gældende jordkøbslovs § 18, nr. 4 og 5, om etablering og bevarelse af havekolonier.

Til kapitel 2

Jordfordeling