LBK nr 1091 af 11/08/2023
Transportministeriet
Jernbaneloven § 84
Ved Havarikommissionens undersøgelse af en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet skal undersøgelseslederen udføre sine opgaver så effektivt og hurtigt som muligt.
LBK nr 1091 af 11/08/2023
Transportministeriet
Ved Havarikommissionens undersøgelse af en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet skal undersøgelseslederen udføre sine opgaver så effektivt og hurtigt som muligt.
Med bestemmelsen foreslås det som noget nyt, at det præciseres, at undersøgelseslederen skal udføre sine opgaver så effektivt og hurtigt som muligt.
Bestemmelsen foreslås indført på baggrund af en påtale fra EU-Kommissionen. Denne har anført, at undersøgelseslederne skal udføre deres opgaver så effektivt og hurtigt som muligt, jf. artikel 20, stk. 1, i jernbanesikkerhedsdirektivet, og at Danmark i den forbindelse ikke har opfyldt sin forpligtelse i henhold til artikel 20, stk. 1, ved ikke eksplicit at stille dette krav til undersøgelseslederen. Det er således ikke tanken, at indførelsen af bestemmelsen skal føre til, at man i andre sammenhænge skal slutte modsætningsvist og nå frem til, at en given opgave ikke skal udføres så hurtigt og effektivt som muligt, blot fordi dette ikke fremgår eksplicit af bestemmelsen.
Det bemærkes for god ordens skyld, at det efter gældende praksis altid har været forudsat, at undersøgelseslederne i forbindelse med en undersøgelse udfører deres opgaver så effektivt og hurtigt som muligt.
Kravet indføres således alene i nærværende bestemmelse af hensyn til at sikre så korrekt implementering af EU-retten som muligt. Der er således ikke ved ændringen tiltænkt en materiel ændring af retstilstanden på dette område.
Begrebet »ulykke« omfatter både alvorlige og øvrige ulykker.