Jernbaneloven § 64

Bestemmelsen er en videreførelse af principperne i den gældende jernbanelovs § 21 i, stk. 3, § 21 j, stk. 3, og § 21 k, stk. 5, om anvendelse af assessorer og sagkyndige m.v. Bestemmelsen samler disse regler i én bestemmelse. Med bestemmelsen er der samtidig valgt en samlebetegnelse for assessorer, sagkyndige m.v., der nu benævnes uafhængige tredjeparter.

Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at Trafikstyrelsen kan kræve at virksomheder, som ønsker Trafikstyrelsens godkendelse af køretøjer, jernbaneinfrastruktur eller virksomheders sikkerhedsregler, skal anvende uafhængig tredjepartsvurdering til brug for ansøgningen.

Bestemmelsen om brug af sagkyndig bistand i forbindelse med tilsyn anvendes, hvor der har været anvendt sagkyndig bistand eller assessorbistand i forbindelse med godkendelser omtalt i det foreslåede stk. 1.

Der er i dag et voksende behov for brug af uafhængig tredjeparts vurdering i forbindelse med godkendelse af infrastrukturprojekter og godkendelse af kørertøjer. Der vil således være brug for at stille krav til disse parter, når deres vurderinger lægges til grund ved godkendelser, jf. nedenstående stk. 3 og 4.

Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med de af Trafikstyrelsen godkendte uafhængige tredjeparter. Der er tale om, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at de uafhængige tredjeparter lever op til de krav, der følger af godkendelsen.

Ifølge stk. 3 kan Trafikstyrelsen ligeledes stille krav om, at der for jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens regning kan anvendes sagkyndig bistand i forbindelse med tilsyn.

Bestemmelsen kom ind i jernbaneloven i 2007 for at sikre, at Trafikstyrelsen i forbindelse med tilsyn med virksomhederne samt i forbindelse med godkendelser råder over den nødvendige kompetence. Der er således mulighed for, at der i forbindelse med ovennævnte opgaver, kan inddrages personer som særlig sagkyndig bistand, uden at de er ansat i Trafikstyrelsen. Den særlig sagkyndige kan ikke operere på egen hånd, men skal alene bistå Trafikstyrelsens medarbejdere i forbindelse med vurdering af faktuelle forhold i relation til virksomhederne. Dette kunne f.eks. være en geolog i forbindelse med vurderingen af infrastrukturforvalterens tilsyn og vedligehold med afvandingsanlæg og dæmninger.

Bestemmelsen om brug af sagkyndig bistand i forbindelse med tilsyn anvendes, hvor der har været anvendt sagkyndig bistand eller assessorbistand i forbindelse med godkendelsen.

Trafikstyrelsen kan i henhold til stk. 4 fastsætte regler om godkendelse af og krav til personer eller virksomheder, som udfører uafhængige tredjepartsvurderinger, herunder om uafhængighed og kompetence.

Bemyndigelsen er i dag blandt andet udmøntet i bekendtgørelse nr. 56 af 24. januar 2013 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet samt bekendtgørelse nr. 1187 af 12. december 2012 om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen. Der vil i forbindelse med lovens ikrafttræden blive udarbejdet en bekendtgørelse, hvor der gives mulighed for at uvildig tredjepart, herunder assessorer på jernbaneområdet, kan godkendes af Trafikstyrelsen, hvor der ikke er krav om anvendelse af akkrediterede assessorer, jf. den foreslåede § 12.

§ 65

Bestemmelsen viderefører princippet i den gældende jernbanelovs § 6, stk. 5, og § 21 h, stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at den, som udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, skal have de nødvendige faglige kvalifikationer, som er opnået via en af Trafikstyrelsen godkendt uddannelse samt have en helbredsgodkendelse. En sikkerhedsklassificeret funktion kan f. eks. være lokomotivførere, medarbejdere i fjernstyringscentralerne, togførere, førere af arbejdskøretøjer m.fl.

Funktionen har direkte betydning for sikkerheden, dvs. at jernbanesikkerheden skal være påvirket direkte ved udførelse heraf.

Reglerne om helbredskrav fremgår i dag af bekendtgørelse nr. 986 af 11. oktober 2011 om helbredskrav på jernbaneområdet. De mere detaljerede krav til uddannelse og helbred fastsættes i bekendtgørelse. Der henvises dog til lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelserne i §§ 66-69, der også omhandler uddannelses- og helbredskrav.

Bestemmelsen i stk. 2 giver Trafikstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler og træffe afgørelser om, hvorvidt en funktion anses for at være en sikkerhedsklassificeret funktion.

Det forventes, at der fremover vil komme nye funktioner på jernbaneområdet. Virksomhederne vil skulle foretage en risikovurdering af disse nye funktioner. Herefter vil Trafikstyrelsen kunne afgøre, hvorvidt den pågældende funktion anses for at være en sikkerhedsklassificeret funktion med den konsekvens, at medarbejderen skal have en uddannelse, der er godkendt af Trafikstyrelsen, samt kunne opnå en helbredsgodkendelse efter det foreslåede stk. 1.

Endvidere vil der kunne foretages risikovurderinger af de nuværende sikkerhedsklassificerede funktioner med henblik på at vurdere, hvorvidt disse funktioner stadigvæk skal anses for at være en sikkerhedsklassificeret funktion. Virksomheder vil skulle foretage disse risikovurderinger, hvorefter Trafikstyrelsen vil kunne afgøre, hvorvidt funktionen stadigvæk skal anses for at være en sikkerhedsklassificeret funktion, hvorefter der fortsat opstilles krav om uddannelse og helbredsgodkendelse.