LBK nr 1091 af 11/08/2023
Transportministeriet
Jernbaneloven § 47a
Personer, der skal passere en perronovergang i niveau med jernbaneskinner, skal udvise særlig forsigtighed. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold.
Stk. 2. Personer må ikke passere en perronovergang i niveau med jernbaneskinner i følgende situationer:
-
Det kan ses eller høres, at tog nærmer sig.
-
Advarsel om, at tog nærmer sig, er tilkendegivet ved signalanlæg.
-
Jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig.