Jernbaneloven § 34

Bestemmelsen viderefører i hovedtræk den gældende jernbanelovs § 2 a. Dog præciseres det, at bestemmelsen både omfatter statslige og ikke-statslige baneanlæg.

Transportministeren kan delegere beføjelser efter den foreslåede bestemmelse til en styrelse under transportministeren eller til en ikke-statslig anlægsmyndighed, herunder et selskab som har ansvaret for projektering af et konkret anlægsprojekt. Mulighed for delegation til et selskab forudsætter, at selskabet har fået beføjelsen delegeret ved udtrykkelig hjemmel i anden lov - typisk den lov, hvormed selskabet er stiftet.

Det er således tanken med bestemmelsen at skabe en større ensartethed i rettigheder og pligter for såvel anlægsmyndigheder og borgere, uanset om der er tale om statslige eller ikke-statslige jernbaneprojekter.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 kan transportministeren pålægge byggelinjer, når det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af nye statslige eller ikke-statslige baneanlæg eller ændringer af eksisterende statslige eller ikke-statslige baneanlæg.

Det vil således være transportministeren, der konkret vurderer, om et projekt har en sådan fast karakter, at den myndighed, der har ansvaret for projekteringen, kan nedlægge forbud og pålægge byggelinjer. I denne vurdering vil der kunne indgå en flerhed af momenter, herunder om der er vedtaget en projekteringslov for det planlagte anlægsprojekt, om der er indgået en politisk aftale, om der er taget endelig stilling til den konkrete linjeføring for det planlagte anlægsprojekt, om der er bevilget penge til projektet, herunder til overtagelse af ejendomme i forbindelse med pålæg af byggelinjer.

Efter stk. 2 kan byggelinjer efter det foreslåede stk. 1 pålægges for en periode af højst 10 år. Byggelinjepålægget kan én gang ved et nyt pålæg forlænges med indtil 10 år.

Der er tale om en tidsgrænse, der skal sikre, at borgere ikke bebyrdes for længe af de restriktioner, der følger af byggelinjepålæg.

I stk. 3 foreslås det, at det fastsættes, at der på ejendomme, der ligger inden for byggelinjen, ikke uden tilladelse fra transportministeren må opføres ny bebyggelse, tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse, genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggelse eller etableres andre anlæg og indretninger af blivende art. Det er hensigten, at klagefristen vedrørende byggelinjepålæg skal være 4 uger for at skabe overensstemmelse med de bestemmelser om byggelinjer, der findes i de allerede gældende projekteringslove på området. Transportministeren fastsætter regler om klagefrister med hjemmel i den foreslåede § 113.

Byggelinjerne medfører, at grundejeren ikke uden transportministerens tilladelse må opføre ny bebyggelse og anlæg af blivende art, såsom sportspladser, tankanlæg eller lignende, herunder ved tilbygning eller ved genopførsel, på det areal, der ligger inden for byggelinjerne. Byggelinjerne er dog ikke til hinder for, at der foretages almindelig istandsættelse og vedligeholdelse, herunder tidssvarende modernisering af eksisterende bygninger og anlæg. Byggelinjerne er heller ikke til hinder for salg af ejendommen eller optagelse af lån mod sikkerhed i ejendommen, f.eks. kreditforeningslån eller boliglån i bank.

Byggelinjepålæg på en ejendom til sikring af bygningen af baneanlægget anses som en almindelig regulering af ejendomsretten og er som sådan principielt erstatningsfri for det offentlige. Byggelinjepålæg er generelle og opfylder derfor ikke det ekspropriationsretlige krav om intensitet. Byggelinjepålæg er således ikke et ekspropriativt indgreb. I tilfælde, hvor byggelinjerne virker særligt indgribende, har en ejer af en ejendom, der pålægges byggelinjer, dog adgang til under visse nærmere betingelser at begære sin ejendom helt eller delvis overtaget af anlægsmyndigheden mod erstatning, jf. de i § 37, stk. 1-4, foreslåede bestemmelser.

Bestemmelsen svarer i det væsentlige til § 40 i vejloven.