Jernbaneloven § 2a

Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at loven som udgangspunkt gælder for jernbaner herunder bybaner.

Loven gælder for jernbane, det vil sige al skinnebåren trafik i modsætning til den trafik, der kører på gummihjul. Med loven indføres et nyt begreb »bybane«, der defineres i den foreslåede § 3, nr. 3. Begrebet er indeholdt i omarbejdning af 1. jernbanepakke, hvor begrebet »transport i byer og forstæder« er defineret. Ved transport i byer og forstæder forstås transportydelser, hvis hovedformål er opfyldelse af behovene i et bycentrum eller byområde, herunder et grænseoverskridende byområde, samt transportbehovene mellem et sådant bycentrum eller byområde og de omkringliggende områder.

Det er fundet hensigtsmæssigt at skrive eksplicit, at bybaner er en underkategori under jernbaner, da der er tale om et nyt begreb. Dertil fastslås det, at selvom der er visse særlige forhold, der gør sig særligt gældende for bybaner, f.eks. kører letbaner ligeledes både i vej og på skinner, så betragtes bybaner som værende jernbaner. Hvor jernbaner bliver nævnt i lovforslaget, er bybaner således omfattet, dog med undtagelse af de specielle undtagelser nævnt i det foreslåede § 2, stk. 3 og 4.

Bestemmelsen i stk. 2 angiver, at veteranbaner kun er omfattet af lovens kapitel 8.

Veteranbaner er i forslagets § 3, nr. 7, defineret som jernbanedrift, der fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring drives for at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål, og som ikke primært tilsigter at dække et trafikalt behov. Veteranbaner er alene omfattet af dele af jernbaneloven, da veteranbaner adskiller sig fra den erhvervsmæssige jernbanedrift ved at være hobbypræget virksomhed. Som følge heraf stilles der ikke samme krav til veteranbanerne som til den erhvervsmæssige jernbanedrift. Regler for veteranbaner er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1354 af 2. december 2010 om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift (veteranbanebekendtgørelsen). I veteranbanebekendtgørelsen fremgår det blandt andet, at ret til kørsel med veterantogskøretøjer og drift af veteranbaner kræver en tilladelse fra Trafikstyrelsen. Det er hensigten, at bekendtgørelsen skal opdateres i forbindelse med lovens ikrafttræden, men det er ikke hensigten, at der skal ske ændringer i veteranbanernes retsstilling

Bestemmelsen i stk. 3 beskriver anvendelsesområdet for bybaner ved at undtage bybaner fra specifikke bestemmelser i jernbaneloven. Bybaner er således ikke omfattet af kapitel 3 om markedsadgang, § 10 om ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder, §§ 17-18 om tildeling af infrastrukturkapacitet og om netredegørelse samt § 53, stk. 3, om erstatningsansvar for gods.

Efter omarbejdningen af 1. jernbanepakke kan bybaner undtages fra ovennævnte bestemmelser om markedsadgang og ansøgere. Denne mulighed er benyttet i lovforslaget, da der som hovedregel alene vil være én virksomhed, der driver jernbanedrift på hver enkelt bybane, og denne virksomhed vil tilbyde passagertransport. Af selvsamme grund er reglerne om tildeling af infrastrukturkapacitet og om netredegørelse samt om erstatningsansvar for gods ikke relevant for bybaner.

Bestemmelsen i stk. 4 fastslår, at udover de bestemmelser, der er angivet i det foreslåede stk. 3, så er metro og letbaner ikke omfattet af de foreslåede §§ 20-22 om kontrakter mellem infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden samt betaling for adgang til jernbaneinfrastrukturen og kørestrøm og de foreslåede §§ 66-68 om helbreds- og uddannelseskrav.

Da letbanen og metro er lukkede systemer med kun én operatør, er ovennævnte bestemmelser ikke relevante for disse transportformer. Ydermere gælder der ikke de samme EU-regler for letbaner og metroer som for resten af den skinnebårne trafik. Letbaner og metroer udgør et lukket særligt banesystem uden sporforbindelse til anden jernbaneinfrastruktur og uden mulighed for benyttelse af andet end banernes eget særligt indrettede materiel.

Endvidere adskiller letbaner sig væsentligt fra resten af den skinnebårne trafik ved, at der bl.a. også køres på sigt (i modsætning til at køre efter jernbanesignaler) og i gaderum og vej og ikke kun i eget tracé og på signaler, hvorfor det er nødvendigt med særlige regler om kompetence og helbred for føreren af letbanekøretøjer. Hertil kommer, at metroen adskiller sig ved at operere uden fører, hvorfor det også vil være nødvendigt med særlige regler for metroen. Endvidere er infrastrukturforvalter og operatør på letbaner og metro oftest samme virksomhed, hvorfor det ikke er nødvendigt, at der indgås kontrakt mellem jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren.

Bestemmelsen i stk. 5 fastslår, at lovens kapitel 3 om markedsadgang og § 17 om tildeling af infrastrukturkapacitet ikke gælder for privatbanerne. Transportministeren kan dog bestemme, at kapitel 3 og § 17 tillige helt eller delvist skal gælde for privatbanerne.

Denne bestemmelse skal ses i lyset af, at privatbanerne i den første lovgivning fra 1998 ikke havde adgang til statens jernbanenet, bortset fra de dele af nettet hvor privatbanerne kører ind og ud fra en station m.v. Med den nuværende lovgivning om privatbanerne er der mulighed for, at privatbanerne kan få lov til at befærde statens net under forudsætning af, at de opgiver deres eneret, således at andre kan befærde privatbanernes jernbaneinfrastruktur. Med bestemmelsens andet led, er der tale om derogation, hvor transportministeren trods jernbanelovens ordlyd kan bestemme, at kapitel 3 og § 17 tillige helt eller delvist skal gælde for privatbanerne. Lovforslaget viderefører derved gældende ret, hvor transportministeren kan bestemme, i hvilket omfang lovforslagets kapitel om markedsadgang og reglerne om kapacitetstildeling skal gælde for privatbanerne.

Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med lov nr. 412 af 11. april 2010 om trafikselskaber (i det følgende kaldt lov om trafikselskaber), hvor transportministeren kan tillade, at privatbanerne kan udføre trafik på strækninger uden for deres koncessionerede strækninger. Dette forudsætter dog, at privatbanerne opgiver deres eneret på egne strækninger, således at andre jernbanevirksomheder kan køre på privatbanernes net.

Lov om trafikselskaber indeholder dertil regler om trafikselskabernes kompetencer i henhold til privatbanerne. Lov om trafikselskaber skal således ses i sammenhæng med jernbaneloven.

Bestemmelsen i stk. 6 fastslår, at loven ikke gælder for privatejet jernbaneinfrastruktur og køretøjer, der udelukkende bruges på denne jernbaneinfrastruktur til ejerens egen godstransport.

For at et spor kan betragtes som privatejet jernbaneinfrastruktur, skal sporet ejes og anvendes af samme virksomhed, der ikke er en jernbanevirksomhed, og anvendelsen må alene omfatte interne godstransporter samt transporter til og fra det offentlige jernbanenet. Det betyder, at jernbaneinfrastrukturen ikke må stilles til fri rådighed for andre jernbanevirksomheder, og at brugen alene kan ske efter aftale med ejeren af jernbaneinfrastrukturen.

Herudover skal adgangen til sporet samt det tilhørende sporareal være et klart afgrænset privat område, der er lukket af for uvedkommende. Adgangen til den privatejede jernbaneinfrastruktur betragtes som aflukket, hvis der f.eks. er bom over sporet, skiltet eller opsat hegn. Afgørende for om et område ses som aflukket er, at det er klart, hvornår man bevæger sig ind på og ud fra privatejet jernbaneinfrastruktur.

For så vidt angår aktiviteter på den privatejede jernbaneinfrastruktur i form af ændringer og tilpasninger i sporene, er disse ikke omfattet af jernbaneloven. Den enkelte virksomhed har derved selv ansvaret for jernbanesikkerheden på området, herunder sporets tilstand m.v. og fastsætter selv egne sikkerhedsregler og retningslinjer, der skal finde anvendelse på det aflukkede private areal.

Alternativt kan den enkelte virksomhed indgå en aftale med en infrastrukturforvalter om forvaltning af det enkelte spor.