LBK nr 1091 af 11/08/2023
Transportministeriet
Jernbaneloven § 28
Hævd kan ikke vindes over arealer, der i matriklen er registreret som jernbanearealer.
LBK nr 1091 af 11/08/2023
Transportministeriet
Hævd kan ikke vindes over arealer, der i matriklen er registreret som jernbanearealer.
Bestemmelsen viderefører den gældende jernbanelovs § 21 f, stk. 2.
Bestemmelsen fastslår, at hævd ikke kan vindes over arealer, der i matriklen er registreret som jernbanearealer.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der før 1988 kunne vindes hævd over jernbanearealer, hvis banen ikke var fornødent indhegnet, og banens areal dermed kunne blive inddraget til anden brug.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at jernbanearealer altid kan benyttes til jernbanedrift. Det er derfor uhensigtsmæssigt, hvis en persons langvarige brug af eller råden over et jernbaneareal kan medføre, at personen får berettigelse til arealet.
Det bemærkes, at baneafsnit er en generel benævnelse, der ligeledes omfatter banearealer omkring bybaner.