Jernbaneloven § 21

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer den gældende jerbanelovs § 11.

Det foreslåede stk. 1 giver transportministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om den betaling, som jernbanevirksomheder skal betale til for at benytte statens jernbaneinfrastruktur.

Hensigten med bestemmelsen er at give jernbanevirksomhederne tilskyndelse til en mere hensigtsmæssig udnyttelse af jernbanenettet og at fremme brugen af jernbanen som en miljørigtig transportform. Betaling for benyttelse af jernbaneinfrastrukturen sker i form af infrastrukturafgifter.

Omarbejdningen af 1. jernbanepakke indeholder regler om infrastrukturafgifter, herunder at EU-Kommissionen bl.a. skal fastsætte regler om metoderne til beregning af de omkostninger, der påløber direkte som følge af togtjenesten. Bemyndigelsen i stk. 1 kan anvendes til at implementere disse regler i dansk ret.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 bemyndiges transportministeren til at fastsætte regler om en kompensationsordning med henblik på konkurrencemæssig ligestilling af jernbanegodstransport med andre former for godstransport.

Bemyndigelserne i det foreslåede stk. 1 er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 215 af 6. marts 2014 om betaling for brug af statens jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på jernbane, der bl.a. implementerer EU-regler om infrastrukturafgifter. Ifølge den gældende bekendtgørelse skal jernbanevirksomheder betale afgift for kørsel på statens jernbaneinfrastruktur i form af en kilometerafgift (afgift baseret på kørte kilometer) og en kapacitetsafgift (særlig afgift ved kørsel på visse strækninger i visse tidsperioder, hvor der er særlig trængsel på jernbaneinfrastrukturen) samt broafgifter for passage af Storebælt og Øresund. Bekendtgørelsen indeholder også regler for miljøtilskud.

Bemyndigelsen i det foreslåede stk. 2 anvendes til at fastsætte en kompensationsordning, hvor det kan påvises, at konkurrerende transportformer ikke i samme grad som jernbanevirksomheder betaler de samfundsøkonomiske miljø- og infrastrukturomkostninger og omkostninger ved ulykker, som de pågældende transportformer giver anledning til.

Kompensationsordningen er også udmøntet i bekendtgørelse nr. 215 af 6. marts 2014 om betaling for brug af statens jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på jernbane i form af et miljøtilskud, der er godkendt af Kommissionen, og som jernbanevirksomheder kan få udbetalt af Banedanmark på grundlag af fragtbrevet for transport af gods. . Miljøtilskuddet kan ydes til national godstransport og til international godstransport (import/eksport), samt til intermodale transporter (trailere, veksellad eller containere), der går i transit gennem Danmark, og som i mindst den ene ende af transporten omlæsses til eller fra lastbil. Miljøtilskuddets størrelse og vilkårene for dets udbetaling er fastsat af Banedanmark i bekendtgørelse nr. 214 af 10. marts 2014 om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet ud fra det provenu, som godstogene betaler i kilometerafgift og eventuel kapacitetsafgift divideret med det samlede antal støtteberettigede tonkilometer, det vil sige pr. ton transporteret gods pr. km.

Ifølge stk. 3 kan transportministeren bestemme, at jernbanevirksomheder mod særskilt betaling kan købe særlige ydelser, der ikke er omfattet af betaling i stk. 1, herunder forvarmning af passagertog, af infrastrukturforvalteren.

Bestemmelsen skal regulere situationer, hvor jernbanevirksomheder har særlige ønsker til jernbaneinfrastrukturen, som ikke indgår i statens prioritering. Transportministeren kan i sådanne tilfælde træffe beslutning om, at infrastrukturforvalteren kan indgå aftale med jernbanevirksomheden om udførelse af sådanne særlige ydelser mod fuld betaling.