Jernbaneloven § 17

Bestemmelsen viderefører i hovedsagen den gældende jernbanelovs § 9, stk. 1-4, med en række sproglige ændringer. Herudover er bestemmelsen tilpasset, så den generelt tager højde for EU-regler på området, herunder godsforordningen og omarbejdningen af 1. jernbanepakke. Som følge heraf foreslås det, at den gældende fortrinsret for offentlig servicetrafik ændres således, at der på visse strækninger er indført forhåndsprioriteringer af særlige kanaler til godstrafik i internationale godskorridorer i forhold til trafik udført som offentlig tjeneste.

Trafik udført som offentlig tjeneste omfatter de kontrakter, der i den gældende jernbanelov benævnes trafik udført som offentlig service.

Det fastslås i stk. 1, at infrastrukturforvalteren tildeler infrastrukturkapacitet på det baneafsnit, som denne forvalter.

Bestemmelsen regulerer tildelingen af rettigheder til benyttelse af jernbaneinfrastrukturen, det vil sige infrastrukturkapacitet (kanaler), som tildeles ansøgere.

I henhold til evt. indgåede trafikeringsaftaler kan andre infrastrukturforvaltere dog tildele jernbaneinfrastrukturkapaciteten på vegne af den pågældende infrastrukturforvalter, f.eks. når Banedanmark kan tildele kapacitet på Øresundsforbindelsen, hvor Banedanmark har indgået aftale med Øresundskonsortiet om at forvalte jernbaneinfrastrukturen.

Bestemmelsen omfatter tildeling til såvel passagertrafik som godstransport på statens jernbaneinfrastruktur og den infrastruktur i øvrigt, hvor Banedanmark er tillagt tildelingsopgaven.

Den, der ønsker at reservere jernbaneinfrastrukturkapacitet, søger infrastrukturforvalteren om jernbaneinfrastrukturkapacitet/kanaler, dvs. om ret til at disponere over en bestemt del af jernbaneinfrastrukturen i en vis periode. Der kan søges om ret til at fremføre et eller flere tog med nærmere angivne specifikationer bl.a. vedrørende afgang og ankomst til terminal, station, havnespor eller grænse m.v.

Det er hensigten med bestemmelsen, at infrastrukturforvalteren i videst muligt omfang imødekommer ansøgninger om infrastrukturkapacitet.

I stk. 2 fastslås det, at infrastrukturforvalteren i de tilfælde, hvor der foreligger modstridende ønsker om infrastrukturkapacitet på et baneafsnit, fordeler kapaciteten efter nærmere regler fastsat af transportministeren, jf. det foreslåede stk. 4. Infrastrukturforvalterens tildeling ved eventuelle tvister sker dermed efter et fast regelsæt, der er uafhængigt af infrastrukturforvalteren selv.

Bemyndigelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 59 af 2. februar 2004 med senere ændringer om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. (herefter benævnt bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet). Af denne bekendtgørelse, følger blandt andet regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om infrastrukturkapacitet, principper ved tildeling af kapacitet og regler ved overbelastning af jernbaneinfrastrukturen.

Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at der gives fortrinsret til godstrafik i internationale godstogskorridorer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 913 af 22. september 2010 (godsforordningen) og derefter til trafik udført som offentlig tjeneste. Bestemmelsen, der er ny, foreslås indført som følge af regler om kapacitetstildeling i godsforordningen, hvoraf det følger, at der gives fortrinsret til international godstrafik, som udnytter kanaler der på forhånd er reserveret til dette formål i henhold til godsforordningen

Med godsforordningens ikrafttræden er der på visse strækninger (Øresundsbroen – Ringsted/Ringsted – Femern Bælt forbindelsen (ved åbning af forbindelsen over Femern Bælt)/Ringsted – Snoghøj – Padborg – grænsen (2015)) indført forhåndsprioriteringer til godstog, der krydser mindst én landegrænse, jf. godsforordningens artikel 14, stk. 4. Forhåndsprioriteringen vedrører på forhånd reserverede godskanaler og reservekanaler beregnet på fortrinsvis internationale godstog.

Uden for godskorridoren kan transportministeren fastsætte regler om prioritering af kapacitetstildeling, herunder til trafik udført som offentlig tjeneste. I samordningsbestræbelserne vil parterne blive hørt og forskellige løsningsmuligheder søgt tilvejebragt indenfor en rimelig frist. Efter artikel 46 i omarbejdningen af 1. jernbanepakke er samordning den proces, hvorved infrastrukturforvalteren og ansøgere forsøger at finde en løsning, hvis der foreligger indbyrdes modstridende ansøgninger om infrastrukturkapacitet. Infrastrukturforvalteren etablerer et tvistbilæggelsessystem. Det følger af omarbejdningen af 1. jernbanepakke, at der med forbehold for de foreliggende appelmuligheder og bestemmelserne vedrørende Jernbanenævnet, jf. lovforslagets kapitel 16, skal oprettes et tvistbilæggelsessystem til hurtig afgørelse af tvister, der er opstået i forbindelse med tildeling af infrastrukturkapacitet. Netredegørelsen, jf. den foreslåede § 18, skal indeholde en redegørelse for dette system. Hvis dette system anvendes, skal der træffes en afgørelse inden for en frist på ti arbejdsdage. Principperne for samordning skal fremgå af netredegørelsen.

I fastlæggelsen af rammerne for tildeling af infrastrukturkapacitet skal der tages hensyn til gældende EU-regler for tildelingsprocessen, herunder samarbejde om kapacitetstildeling med tilgrænsende infrastrukturforvalteres net.

I køreplanen kan der reserveres kapacitet til trafik udført som offentlig tjeneste i forbindelse med henholdsvis forhandlede eller udbudte kontrakter herom.

Der skal desuden reserveres kapacitet til opfyldelse af aftaler indgået med andre infrastrukturforvaltere inden for godskorridorsamarbejdet i Korridor 3 (Stockholm/Oslo - Palermo) til brug for One-stop-shop, som er et »bestillingskontor« for kapacitet på hele godskorridoren. På godskorridoren foretages af korridorsamarbejdet reservation af på forhånd reserverede godskanaler og reservekanaler beregnet på fortrinsvis internationale godstog.

Det forslåede stk. 4 fastslår, at kapacitet, der ikke er fordelt i henhold til stk. 1, regler fastsat i henhold til stk. 2, eller stk. 3, fordeles til ansøgende jernbanevirksomheder, således at 1) der tages hensyn til virksomhedernes hidtidige kapacitetsrettigheder, 2) der inden for nærmere fastsatte rammer stilles kapacitet til rådighed for jernbanevirksomheder, som for første gang ansøger om rettigheder til baneafsnittet, og 3) jernbaneinfrastrukturen i øvrigt udnyttes på den samfundsmæssigt mest hensigtsmæssige måde.

Den frigjorte kapacitet, der står til rådighed til andre anvendelser, fordeles, således at der tages hensyn til, at virksomheder, der allerede har kapacitetsrettigheder, skal kunne yde en så forudsigelig og ensartet trafik som muligt. Endvidere skal jernbanevirksomheder, der for første gang ansøger om kapacitet, have mulighed for at etablere sig på markedet. Dette er både til gavn for konkurrencen og væksten på jernbanen. Slutteligt er det et klart sigte, at jernbaneinfrastrukturen udnyttes på den samfundsmæssigt mest hensigtsmæssige måde. Det er infrastrukturforvalteren, der vurderer, hvordan jernbaneinfrastrukturen bedst udnyttes.

Efter bestemmelsens stk. 5 fastsætter transportministeren nærmere regler om fordeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet, jf. de foreslåede stk. 2-4. Disse regler omfatter blandt andet procedurer i forbindelse med ansøgning af infrastrukturkapacitet, principper ved tildeling af kapacitet og regler ved overbelastning af jernbaneinfrastrukturen.

Bemyndigelsen er, som nævnt, i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 59 af 2. februar 2004 med senere ændringer om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v.

Bekendtgørelsen skal ændres i forbindelse med lovens ikrafttræden, da godstrafik i på forhånd reserverede godskanaler på internationale godskorridorer med lovforslaget får forrang frem for trafik udført som offentlig tjeneste, jf. det foreslåede stk. 3.