LBK nr 1091 af 11/08/2023
Transportministeriet
Jernbaneloven § 120a
Med bøde straffes den, som overtræder § 47 a.
LBK nr 1091 af 11/08/2023
Transportministeriet
Med bøde straffes den, som overtræder § 47 a.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende jernbanelovs § 22, stk. 5.
Bestemmelsen fastsætter bødestraf for den, der skaffer sig eller forsøger at skaffe sig befordring med ugyldig billet eller ugyldigt kort. Der er blandt andet tale om en ugyldig billet eller et ugyldigt kort, hvor en passager f.eks. har prøvet at forvanske en billet eller et kort, så det fremstår gyldigt, herunder ved, at der er rettet i dato eller zoner eller foretaget andre ændringer. Der vil i disse tilfælde oftest også være tale om, at rejsehjemlen er blevet misbrugt. Bestemmelsen er ikke møntet på at udelukke anvendelsen af straffelovens bestemmelser om f.eks. bedrageri og dokumentfalsk. Ugyldig rejsehjemmel eller kort, herunder misbrug af rejsehjemlen, kan medføre, at rejsehjemlen inddrages, og at forholdet anmeldes til politiet.