Jernbaneloven § 115

Bestemmelsens stk. 1 og 2 er en videreførelse af den gældende jernbanelovs § 24 e, stk. 3, og § 2 d, stk. 5, 2. pkt. Det foreslåede stk. 3 er nyt for så vidt angår henvisningen til stk. 1, mens henvisningen til stk. 2 følger af den gældende jernbanelovs § 2 d, stk. 5, 2. pkt.

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter en frist på 8 uger for domstolsprøvelse af afgørelser eller beslutninger efter loven. Hvis der ikke sker indbringelse for domstolene inden for fristen, foreslås det, at den pågældende afgørelse eller beslutning er endelig.

Hensigten med bestemmelsen er, at det forventes at medvirke til at skabe større klarhed, eksempelvis i forhold til markederne for jernbanetransportydelser, at de involverede virksomheder ved, at en afgørelse eller beslutning er endelig, når der er forløbet 8 uger, og der ikke er sket indbringelse for domstolene. Der skabes derved retssikkerhed for virksomhederne, der derefter kan indrette sig efter afgørelsen eller beslutningen.

Det foreslås i stk. 2, at søgsmål i henhold til den foreslåede § 37, stk. 4, dog skal være anlagt inden seks måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er kommet frem til klageren.

Det følger af lovforslagets § 37, stk. 4, at hvis transportministeren afslår ejerens anmodning om at overtage dennes ejendom efter, at ejerens ejendom er pålagt byggelinjer, og dette findes særligt indgribende efter nærmere regler i det foreslåede § 37, stk. 1-3, eller der ikke opnås enighed om erstatningens størrelse, kan ejeren påklage transportministerens afgørelse til de ekspropriations- og taksationsmyndigheder, der er nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven. Hvis ekspropriations- og taksationsmyndighederne afgørelse er til ejerens ugunst, kan denne anlægge sag hos domstolene. Det foreslåede stk. 1, er i overensstemmelse med ekspropriationsproceslovens bestemmelse om, at sager om ekspropriationsaktens lovlighed skal indbringes for domstolene inden 6 måneder efter, at ekspropriationskommissionens bestemmelse om ekspropriation er truffet. Det fastsættes endvidere, at sager om erstatningen skal indbringes for domstolene inden 6 måneder efter, at taksationskommissionens kendelse er afsendt.

Det foreslås i stk. 3, at en afgørelse eller beslutning som nævnt i stk. 1 og 2 ikke kan indbringes for domstolene, før den administrative klageadgang er udnyttet.

Det følger allerede af ekspropriationsprocesloven, at spørgsmål, der kan prøves af en taksationskommission, ikke kan indbringes for domstolene, forinden taksationskommissionens afgørelse foreligger.

Kapitel 19