LBK nr 639 af 26/05/2023
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Jagt- og vildtforvaltningsloven § 37
Miljøministeren kan fastsætte regler om regulering af vildt. Hvis der ikke findes tilfredsstillende alternativer til reguleringen, kan regulering foretages for at
-
imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,
-
imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,
-
imødegå risiko for luftfartssikkerheden,
-
beskytte flora og fauna og
-
hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder.
Stk. 2. For de arter, der er nævnt i bilag 1, må regler efter stk. 1 ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.
Stk. 3. Miljøministeren kan ved fastsættelse af regler efter stk. 1 fravige reglerne i kapitel 2, 3, 4 og 7.