I medfør af § 38, § 47, § 55, stk. 1 og 2, og § 59, stk. 4, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017, som ændret ved lov nr. 806 af 9. juni 2020, fastsættes:
Denne bekendtgørelse fastsætter regler om professionelle brugeres anvendelse af de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM) og om registrering af denne IPM-indsats.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Samlet dyrket areal: Ved samlet dyrket areal forstås en beregning i hektar (ha) af størrelsen af hele det areal på bedriften, hvor der dyrkes landbrugsafgrøder, herunder juletræer og pyntegrønt, samt arealer med skov. Med skov forstås areal større end 0,5 hektar og en minimumsbredde på 20 meter med træer højere end 5 meter og et kronedække på mere end 10 pct. eller med træer, der potentielt er i stand til at nå disse værdier på voksestedet. Definitionen inkluderer midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer nødvendige for skovdriften, men ikke arealer domineret af landbrugs- eller bymæssig anvendelse, herunder sommerhusområder.
Integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM (Integrated Pest Management)): Ved IPM forstås en nøje gennemgang af alle til rådighed stående plantebeskyttelsesmetoder og integreret iværksættelse på dette grundlag af passende foranstaltninger, der bidrager til at hindre skadegørere i at udvikle sig og som holder brugen af plantebeskyttelsesmidler og andre interventionsmidler på et økonomisk og økologisk forsvarligt niveau, samtidig med at de reducerer eller minimerer risikoen for menneskers sundhed og miljøet. Med »integreret bekæmpelse af skadegørere« lægges der vægt på dyrkning af sunde afgrøder med så få forstyrrelser af landbrugsøkosystemerne som muligt samt fremme af naturlige mekanismer til bekæmpelse af skadegørere, jf. artikel 3, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71, og de generelle IPM-principper gengivet i bekendtgørelsens bilag 1.
Jord i omdrift: Ved jord i omdrift forstås i denne forbindelse landbrugsarealer med agerjord, der indgår i omdriften og dyrkes med henblik på produktion af landbrugsafgrøder defineret af afgrødekoder, jf. bilag 3, der er relevante ved udfyldelse af IPM-skemaet, jf. bilag 2.
Plantebeskyttelsesmidler: De bekæmpelsesmidler, der godkendes efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2009/1107/EF af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 1, til professionel anvendelse.
Professionel bruger: Enhver person, der anvender plantebeskyttelsesmidler i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/ EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71.
Professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler skal anvende de generelle IPM-principper, jf. bilag 1, med henblik på at fremme bekæmpelse af skadegørere med mindst mulig brug af plantebeskyttelsesmidler.
Ejere eller brugere af landbrug med et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover, og hvor der er jord i omdrift, jf. § 2, nr. 3, på hele eller dele af arealet, skal via en digital selvbetjeningsløsning hvert år via hjemmesiden mst.dk eller hjemmesiden virk.dk udfylde et digitalt IPM-skema, jf. bilag 2, om anvendelsen af de generelle IPM-principper, jf. dog stk. 2-4. Skemaet indeholder dels spørgsmål til driften af landbruget i det foregående år og dels data indhentet fra Landbrugsstyrelsens Fællesskema til brug for ansøgninger om tilskud samt data fra sprøjtejournalindberetningen.
Stk. 2. Undtaget for pligten til udfyldelse af IPM-skema er bedrifter, der er økologisk autoriseret efter bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v.
Stk. 3. En ejer eller bruger omfattet af pligten til udfyldelse af IPM-skema kan ansøge Miljøstyrelsen om fritagelse for at anvende den beskrevne digitale selvbetjeningsløsning, jf. stk. 1, begrundet i særlige forhold, der gør, at den digitale selvbetjeningsløsning ikke kan anvendes. Ved fritagelse fastsætter Miljøstyrelsen, hvordan udfyldelse af IPM-skemaet kan ske på anden vis, og hvilke krav der i øvrigt gælder i den forbindelse.
Stk. 4. Der skal først udfyldes et IPM-skema for et pligtigt landbrug, jf. stk. 1, når der er foretaget sprøjtejournalindberetning i minimum to sammenhængende planperioder for landbruget, jf. kravet om en årlig indberetning af forbruget af plantebeskyttelsesmidler i bekendtgørelse om sprøjtejournal for alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og indberetningspligt for nogle jordbrugsvirksomheder og gartnerier mv.
Stk. 5. Udfyldelsen skal omfatte perioden 1. august til 31. juli efterfølgende år (planperioden). Udfyldelsen skal ske hvert år senest den 31. marts efter udløb af den seneste planperiode og første gang den 31. marts 2021, jf. dog stk. 4.
Stk. 6. Når ejeren eller brugeren har udfyldt skemaet digitalt, sendes det færdige skema automatisk til dennes e-Boks. Hvis ejeren eller brugeren er fritaget for at anvende den digitale selvbetjeningsløsning, jf. stk. 3, sendes der i stedet for et skema delvist udfyldt med oplysninger med papirpost til denne med henblik på, at IPM-skemaet kan færdigudfyldes af ejer eller bruger.
Stk. 7. Det udfyldte skema omfattende den seneste planperiode skal ved kontrol på bedriften kunne forevises på forlangende.
Tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen udøves af Miljøstyrelsen, jf. kemikalielovens regler herom.
Stk. 2. Landbrugsstyrelsen bistår Miljøstyrelsen med at føre dette tilsyn.
Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i denne bekendtgørelse.
Med bøde straffes den, der undlader at udfylde et IPM-skema, jf. § 4, stk. 1 eller 3, eller som ikke kan fremvise dette ved kontrol, jf. § 4, stk. 7.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
/ Lea Frimann Hansen
Bilag 1
– sædskifte
– anvendelse af hensigtsmæssige dyrkningsmetoder (f.eks. falsk såbedsteknik, såtidspunkt og -tæthed, undersåning, pløjefri dyrkning, beskæring og direkte såning)
– anvendelse af resistente/tolerante kultivarer og standardfrø/certificeret frø og plantemateriale, når det er relevant såbedsteknik, såtidspunkt og -tæthed, undersåning, pløjefri dyrkning, beskæring og direkte såning
– brug af afbalanceret gødskning, kalkning og vandings-/afvandingsmetoder
– forebyggelse af spredning af skadegørere ved hjælp af hygiejne (f.eks. ved jævnlig rensning af maskiner og udstyr)
– beskyttelse og forøgelse af vigtige nytteorganismer, f.eks. gennem hensigtsmæssige plantebeskyttelsestiltag eller brug af økologiske infrastrukturer i og uden for produktionssteder.
Skadegørere skal overvåges med passende metoder og værktøjer, når det er muligt. Sådanne værktøjer bør også omfatte observationer i marken samt videnskabeligt plausible varslings-, prognose- og tidlig diagnosticeringsordninger, når det kan lade sig gøre, samt rådgivning ved professionelt kvalificerede rådgivere.
Den professionelle bruger skal ud fra resultaterne af overvågningen beslutte, om og hvornår plantebeskyttelsestiltagene skal anvendes. Solide og videnskabeligt plausible grænseværdier er væsentlige elementer i beslutningstagningen. Der tages inden behandling hensyn til grænseværdier, der er fastlagt for skadegørere regionalt og for specifikke områder og afgrøder og særlige klimatiske forhold, når det er muligt.
Bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder skal foretrækkes for kemiske metoder, hvis de er tilstrækkeligt effektive til skadedyrsbekæmpelse2).
De anvendte pesticider skal være tilpasset det tilstræbte mål så specifikt som muligt og have færrest mulige bivirkninger for menneskers sundhed, ikke-målorganismer og miljøet.
Sprøjtejournalindberetning: En årlig indberetning af data for en bedrifts samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler til Miljøstyrelsens digitale sprøjtejournalindberetningssystem (SJI).
Den professionelle bruger bør anvende pesticider og andre former for indgreb i de mængder, der er nødvendige, dvs. ved nedsatte doser, mindre hyppig udbringning eller delvise udbringninger, for at sikre, at risikoniveauet i vegetationen er acceptabelt og risikoen for udvikling af resistens i skadegørerpopulationen ikke øges.
Hvis risikoen for resistens mod et plantebeskyttelsestiltag er kendt, og mængden af skadegørere kræver gentagen udbringning af pesticider på afgrøderne, bør tilgængelige antiresistensstrategier bringes i anvendelse for at bevare produkternes effektivitet. Dette kan omfatte anvendelse af flere pesticider med forskellig virkemåde.
Den professionelle bruger bør med udgangspunkt i registrene om anvendelse af pesticider og overvågningen af skadegørere kontrollere, at de benyttede plantebeskyttelsestiltag har virket.
Bilag 2
Skemaet udfyldes enten digitalt eller i papirudgave, jf. § 4, stk. 1 og 6. Skemaet viser ved afsluttet udfyldelse et udregnet pointtal for efterlevelsen af IPM-principperne til vejledning af den, der har udfyldt skemaet og landbrugsvirksomheden som sådan.
| Nr. | Spørgsmål | Besvares af jordbruger selv | Baseret på data jordbruger allerede har indberettet til Landbrugsstyrelsen eller Miljøstyrelsen | Max point |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Vælger du et sædskifte, der kan forebygge ukrudt og mindske risikoen for herbicidresistens? | x | 10 | |
| 2 | Vælger du et sædskifte, der særligt kan forebygge græsukrudt? | x | 10 | |
| 3 | Vælger du et sædskifte, der kan forebygge sygdomme og skadedyr? | x | 10 | |
| 4 | Har du fokus på at vælge modstandsdygtige sorter for at nedsætte behovet for svampemidler? (en svarmulighed) - Jeg vælger overvejende sorter, som er modstandsdygtige over for sygdomme og har fokus på at udsædsmaterialet er sundt. (6 point) - Jeg vælger overvejende sortsblandinger med mindst 3 forskellige sorter og har fokus på at udsædsmaterialet er sundt (6 point) - Jeg vælger i nogle tilfælde sorter, som er modstandsdygtige over for sygdomme (4 point) - Jeg vælger kun sorter efter udbytte eller tager de sorter, jeg får tilbudt af forhandleren uden at undersøge, om de er modstandsdygtige over for sygdomme (0 point) | x | 6 | |
| 5 | Har du fokus på at undgå spredning af skadevoldere mellem marker? (en svarmulighed) - Jeg er opmærksom på ikke at flytte skadevoldere i form af ukrudtsfrø og sygdomme rundt mellem markerne med jord og maskiner (6 point) - Jeg kører først i marker med få skadevoldere og kører sidst i marker med store mængder ukrudtsfrø og sygdomme som f.eks. kålbrok (6 point) - Jeg har kun fokus på at undgå spredning af græsukrudt. (3 point) - Jeg har ikke fokus på dette (0 point) | x | 6 | |
| 6 | Hvad gør du for at beskytte mængden af nytteorganismer i og omkring det dyrkede areal? Der sættes sættes ja eller nej ud for hvert udsagn: - Jeg holder sprøjtefri randzoner langs levesteder for blandt andet nyttedyr (ja 2 point, nej 0 point) - Jeg bruger afdriftsreducerende dyser eller anden teknik til at reducere afdrift langs markkanten og andre levesteder for blandt andet nyttedyr (ja 2 point, nej 0 point) - Jeg sænker bommen og nedsætter kørehastigheden for at nedsætte afdriften langs markkanten og andre levesteder for blandt andet nyttedyr (ja 2 point, nej 0 point) | x | 6 | |
| 7 | Hvad gør du for at nedsætte behovet for at bruge ukrudtsmidler? Der sættes ja eller nej ud for hvert udsagn: - Jeg radrenser rækkeafgrøderne (ja 4 point, nej 0 point) - Jeg udsætter såtidspunktet i vintersæd for at mindske græsukrudt (ja 3 point, nej 0 point) - Jeg er opmærksom på problemukrudt ved at fjerne det, inden det kaster frø (ja 3 point, nej 0 point) | x | 10 | |
| 8 | Vælger du ukrudtsmidler med lav belastning? | x | 8 | |
| 9 | Vælger du svampemidler med lav belasting? | x | 8 | |
| 10 | Vælger du insektmidler med lav belastning? | x | 5 | |
| 11 | Vælger du vækstreguleringsmidler med lav belastning? | x | 5 | |
| 12 | På hvilket grundlag beslutter du dig, når du skal bekæmpe skadevoldere? (en svarmulighed) - Jeg behandler kun de dele af marken, der er nødvendige at behandle i forhold til skadetærskler, moniterings- og varslingsresultater (5 point) - Jeg behandler marken efter mit kendskab til og erfaring med skadevoldere (2 point) - Jeg ønsker at være på den sikre side og behandler derfor forebyggende (0 point) - Jeg tænker ikke så meget over det (0 point) | x | 5 | |
| 13 | Vælger du ukrudtsmidler med forskellige virkemekanismer for at minimere risiko for udvikling af resistens? | x | 8 | |
| 14 | Følger du op på, om en sprøjtning har virket? (en svarmulighed) - Jeg har et sprøjtevindue i afgrøden, så jeg kan se effekten af sprøjtningen (3 point) - Jeg gennemgår markerne enkeltvis for at se effekten af sprøjtningerne (2 point) - Jeg gennemgår markerne overordnet (1 point) - Jeg ved godt, at jeg burde følge op på om sprøjtningen har virket, men jeg får det ikke gjort (0 point) | x | 3 | |
| Maksimal antal point | 100 |
Bilag 3
De oplistede landbrugsafgrøder er relevante ved udfyldelse af IPM-skemaet, jf. bilag 2.
Afgrødekoderne er udtrukket fra Landbrugsstyrelsens Fællesskema for 2020
| Afgrødekode | Afgrøde | | | ------------------------------ | -------------------------------------------------------- | | | Vårsæd til modenhed | | | | 1 | Vårbyg | | | 2 | Vårhvede | | | 3 | Vårhavre | | | 4 | Blanding af vårsåede arter | | | 5 | Majs til modenhed | | | 6 | Vårhvede, brødhvede | | | 7 | Korn + bælgsæd under 50% bælgsæd | | | 8 | Vårspelt | | | 55 | Vårrug | | | 56 | Vårtriticale | | | 58 | Sorghum | | | Vintersæd til modenhed | | | | 9 | Vinterspelt | | | 10 | Vinterbyg | | | 11 | Vinterhvede | | | 13 | Vinterhvede, brødhvede | | | 14 | Vinterrug | | | 15 | Vinterhybridrug | | | 16 | Vintertriticale | | | 17 | Blanding af efterårssåede arter | | | 57 | Vinterhavre | | | Oliefrø og Bælgsæd | | | | 21 | Vårraps | | | 22 | Vinterraps | | | 23 | Rybs | | | 24 | Solsikke | | | 25 | Sojabønner | | | 30 | Ærter | | | 31 | Hestebønner | | | 32 | Sødlupin | | | 35 | Bælgsæd, flerårig blanding | | | 36 | Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding | | | 54 | Bælgsæd blanding | | | 180 | Gul sennep | | | 182 | Blanding af oliearter | | | Hør og Hamp | | | | 40 | Oliehør | | | 41 | Spindhør | | | 42 | Hamp | | | 51 | Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne | | | 52 | Quinoa | | | 53 | Boghvede | | | Frøgræs | | | | 101 | Rajgræsfrø, alm. | | | 102 | Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt | | | 103 | Rajgræsfrø, ital. | | | 104 | Rajgræsfrø, ital. 1. år efterårsudlagt | | | 105 | Timothefrø | | | 106 | Hundegræsfrø | | | 107 | Engsvingelfrø | | | 108 | Rødsvingelfrø | | | 109 | Rajsvingelfrø | | | 110 | Svingelfrø, stivbladet | | | 111 | Svingelfrø, strand- | | | 112 | Engrapgræsfrø (marktype) | | | 113 | Engrapsgræsfrø (plænetype) | | | 114 | Rapgræsfrø, alm. | | | 115 | Hvenefrø, alm. og krybende | | | 116 | Rajgræs, hybrid | | | 117 | Rajgræs, efterårsudl. hybrid | | | 118 | Rajsvingelfrø, efterårsudlagt | | | 120 | Kløverfrø | | | 121 | Bælgplanter, frø | | | 122 | Kommenfrø | | | 123 | Valmuefrø | | | 124 | Spinatfrø | | | 125 | Bederoefrø | | | 126 | Blanding af markfrø til udsæd | | | Kartofler | | | | 149 | Kartofler, lægge- (certificerede) | | | 150 | Kartofler, lægge- (egen opformering) | | | 151 | Kartofler, stivelses- | | | 152 | Kartofler, spise- | | | 153 | Kartofler, andre | | | Rodfrugter til fabrik | | | | 160 | Sukkerroer til fabrik | | | 161 | Cikorierødder | | | 162 | Blanding, andre industriafgr. | | | Helsæd, vår | | | | 210 | Vårbyg, helsæd | | | 211 | Vårhvede, helsæd | | | 212 | Vårhavre, helsæd | | | 213 | Blandkorn, vårsået, helsæd | | | 214 | Korn og bælgsæd, helsæd, under 50% bælgsæd | | | 215 | Ærtehelsæd | | | 216 | Silomajs | | | Helsæd, vinter | | | | 220 | Vinterbyg, helsæd | | | 221 | Vinterhvede, helsæd | | | 222 | Vinterrug, helsæd | | | 223 | Vintertriticale, helsæd | | | 224 | Blandkorn, efterårssået helsæd | | | Korn, grønkorn | | | | 230 | Blanding af vårkorn, grønkorn | | | 234 | Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50% bælgsæd | | | 235 | Blanding af vinterkorn, grønkorn | | | 701 | Grønkorn af vårbyg | | | 702 | Grønkron af vårhvede | | | 703 | Grønkorn af vårhavre | | | 704 | Grønkorn af vårrug | | | 705 | Grønkorn af vårtriticale | | | 706 | Grønkorn af vinterbyg | | | 707 | Grønkorn af vinterhvede | | | 708 | Grønkorn af vinterhavre | | | 709 | Grønkorn af vinterrug | | | 710 | Grønkorn af hybridrug | | | 711 | Grønkorn af vintertriticale | | | 285 | Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift) | | | Kløver og lucerne i renbestand | | | | 171 | Lucerne, slæt | | | 173 | Kløver til slæt | | | 273 | Lucerne til fabrik | | | 277 | Kløver til fabrik | | | Andre foderafgrøder | | | | 280 | Fodersukkerroer | | | 281 | Kålroer | | | 282 | Fodermarvkål | | | 283 | Fodergulerødder | | | Grøntsager, friland | | | | 400 | Asieagurker | | | 402 | Bladselleri | | | 403 | Blomkål | | | 404 | Broccoli | | | 405 | Courgette, squash | | | 406 | Grønkål | | | 407 | Gulerod | | | 408 | Hvidkål | | | 409 | Kinakål | | | 410 | Knoldselleri | | | 411 | Løg | | | 412 | Pastinak | | | 413 | Rodpersille | | | 415 | Porre | | | 416 | Rosenkål | | | 417 | Rødbede | | | 418 | Rødkål | | | 420 | Salat (friland) | | | 421 | Savoykål, spidskål | | | 422 | Spinat | | | 423 | Sukkermajs | | | 424 | Ærter, konsum | | | 429 | Jordskokker, konsum | | | 430 | Bladpersille | | | 431 | Purløg | | | 432 | Krydderurter (undtagen persille og purløg) | | | 434 | Grøntsager, andre (friland) | | | 450 | Grøntsager, blandinger | |
Officielle noter
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71.
Den officielle danske oversættelse er upræcis. I stedet for ”skadedyrsbekæmpelse” vil det være mere korrekt at oversætte med ”bekæmpelse af skadegørere”.
